How adaptive cruise control systems may increase congestion: An MFD perspective

Det er tiltalende at tro, at adaptive fartpiloter (ACC), som er forløberen for autonome køresystemer, vil lede til mindre trængsel ved at muliggøre en mere effektiv kørsel. I papiret undersøger vi denne hypotese ved at sammenligne tidssikkerhedsintervallet for ACC-systemer (på tværs af bilmærker) med observerede tidsintervaller for menneskelige chauffører. Ved at samle tidssikkerhedsintervallet i et fundamentalt makroskopisk diagram (MFD) af en stor dansk motorvej i morgenmyldretiden, konkluderes det, at; i) menneskelige chauffører opretholder et markant lavere tidsinterval i sammenligning med det underforståede gennemsnitlige sikkerhedsinterval for ACC-aktiverede biler, og ii) det lavere tidsinterval er effektivt fra et MFD-perspektiv. Med ACC-teknologien som den er i dag, og ved at anvende standardindstillinger, vil øget brug af ACC sandsynligvis bidrage til mere trængsel. I papiret diskuteres konsekvenser samt mulige initiativer til at imødegå effekten.It is appealing to believe that adaptive cruise control (ACC) systems, the forerunner of autonomous driving systems, will provide congestion relief by allowing for more efficient driving. In the paper, we investigate this hypothesis by comparing the time safety gap of ACC systems (across manufactures) with the observed revealed safety gap of human drivers. By clustering the safety gap within a network macroscopic fundamental diagram (MFD) of a large Danish motorway in the morning peak, it is concluded that; i) human drivers maintain a significantly lower safety gap when compared to the implied average safety gap of ACC enabled cars, and ii) the lower safety gap is efficient from an MFD perspective. Hence, with the ACC technology state of today and by applying standard settings, increased use of ACC is likely to contribute to more congestion. In the paper, we discuss possible consequences and initiatives that might help mitigating the effect

Mobilitetskulturer i Europa: En undersøgelse baseret på clusteranalyse af 28 europæiske lande

Europæiske tilgange til fremme af grøn mobilitet og grønne rejsemønstre kræver bedre viden om de forskellige mobilitetskulturer på tværs af lande og regioner i EU. For at analysere forskellene inden for Europa grupperede vi en Eurobarometer stikprøve af EU’s befolkning i otte segmenter baseret på deres mobilitetsmønstre, holdninger til transportmidler og miljøbevidsthed. Disse grupper – herunder for eksempel "grønne cyklister" og "komfortbilister" – adskiller sig ikke kun ved deres transportmiddelvalg, men også ved deres socioøkonomiske baggrund, IT-orientering og tilfredshed med livet. EU’s 28 medlemslande blev efterfølgende inddelt i seks landegrupper baseret på mobilitetsgruppernes andel af befolkningen. Landegrupperne peger mod at der er væsentligt forskellige mobilitetskulturer inden for EU, der kræver tilsvarende forskellige politiske strategier og tilgange til bl.a. bæredygtig transport og adfærdsændringer

Effects of Job Accessibility Improved by Public Transport System: Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro

This study examines the effect of accessibility to urban jobs via a public transport system on individual earnings and commuting behaviour. The effect of improved public transport based accessibility on these outcomes is determined by exploiting the exogenous variation in access to a public rail and Metro system resulting from the construction of a new terminal Metro station connecting southern townships to Copenhagen city centre. The results show that public transport based job accessibility has a positive and permanent effect on individual earnings. The increase in earnings is associated with a change in commuting patterns as the improved access to public transport facilitates a shift from employment within the township to better paid jobs in the city centre, as well as in other suburbs of the Copenhagen Metropolitan area

Samspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer.

Med danske forsøg i udsigt og et udtalt ønske om at adressere samspillet mellem automatiske køretøjer og cyklister og fodgængere, har Vejdirektoratet sammen med Trafitec gennemgået, de erfaringer der ved udgangen af 2017 forelå fra forsøg i europæiske lande. Erfaringsopsamlingen peger på en række opmærksomhedspunkter, der kan være at interesse for bl.a. danske forsøgsaktiviteter. Opmærksomhedspunkterne er bl.a. den uformelle karakter af samspillet mellem motorkøretøjer som det er vanskeligt at overføre til automatiske køretøjer, et behov for kommunikation mellem trafikanter – herunder kommunikation fra automatiske køretøjer til andre, en stor og ofte overdreven tillid til automatiske køretøjer, behov for gradvis tilvænning til samspillet med nye trafiktyper, samt at forsøg generelt har været planlagt med lave hastigheder og stor sikkerhed i fokus