Organisationsopskrifter og folkebibliotekerne

Artiklen baseres på en omfattende interviewundersøgelse af 24 danske folkebiblioteksledere og 75 biblioteksansatte. Artiklen indeholder en analyse af 3 typer af organisatoriske forandringer og forandringsprocesser i danske folk e biblioteker. Der er tale om betalbare ydelser, selvbetjeningsteknologi og forhold vedrørende efteruddannelse, kompetenceudvikling og videndeling. Disse organisatoriske forandringer ses i forhold til det teoretiske begreb om opskrifter eller recepter. Organisatoriske recepter spredes gennem forskellige processer. Spredningsprocesserne, der indbefatter fortolkningsprocesser, kan betyde at opskrifter er påtvungne, normative eller efterlignende. Dette er de ikke i sig selv, men spredning, gennemslag og fortolkning kan henføres til denne systematik. De ovennævnte forandringer og processer analyseres i forhold til denne opdeling. I artiklen analyseres især forholdet mellem spredningstype og den måde opskriften implementeres og fortolkes på. På det teoretiske niveau kan det konkluderes, at opskriftsbegrebet er et meget velegnet – om end måske for unuanceret – begreb til analyse af forandringsprocesser i folkebibliotekerne. På det empiriske niveau kan det konkluderes, at situationelle faktorer som organisationskultur, lokalt politisk pres og tilsvarende har en afgørende dannende indflydelse på, hvorledes organisatoriske forandringer i praksis udspiller sig og hvorledes de fortolkes i den organisatoriske kontekst

Evidens om bibliotekernes brugere

Formålet med denne artikel er at undersøge i hvilken udstrækning danske og nordiske brugerundersøgelser kan siges at etablere en forholdsvis sikker viden om brugernes adfærd, aktiviteter og præferencer. Der gennemgås et mindre antal undersøgelser, der har det fællestræk, at de har et videnskabeligt ambitionsniveau. Der er udvalgt undersøgelser publiceret efter 2005, og undersøgelserne har meget forskellig metodeanvendelse. På trods af dette peger analyserne på, at der kan aflæses ensartede tendenser vedrørende de forskellige brugersegmenter. Nogle af hovedresultaterne er, at både uddannelsesbibliotekernes og folkebibliotekernes brugere primært er orienterede mod indhold og tekster, både i forhold til aktiviteter og i forhold til præferencer. Indholdet kan være både papirbåret eller digitalt, men det vurderes som det væsentligste af brugerne. Det er ligeledes tydeligt, at det fysiske biblioteksrum betyder meget for brugerne, men at det er særlige grupper, der især anvender det. Det er ligeledes tydeligt, at brugerne har taget dele af det digitale univers til sig, og at det influerer kraftigt på informationsadfærden. Der er i de gennemgåede undersøgelser ikke mange indikationer på, at brugerne anvender bibliotekerne som mødesteder eller i øvrigt udviser interesse for at forbinde sociale teknologier og lignende med deres biblioteksbrug. Et hovedresultat i undersøgelserne synes faktisk at være, at brugerne er traditionelle i deres aktivitetsmønster og præferencer