Ældres oplevelse af at modtage hjælp

Selv om afhængighed af hjælp udgør en afgørende forandring af ældres livs-omstændigheder, er der forbavsende få studier, der belyser hjælp og omsorg fra modtagerens perspektiv. I denne artikel analyseres de følelsesmæssige belastninger, ældre oplever, knyttet til modtagelsen af hjælp. En væsentlig konklusion er, at de ældres oplevelser af hjælp som en belastning skyldes at hjælpen udfordrer deres selv. Der argumenteres for, at selvet i denne sammenhæng ikke må forstås situationelt og synkront, men snarere narrativt og diakront. De belastninger, de ældre oplever, er således ikke snævert knyttet til omsorgsinteraktionen, men skyldes mere gennemgribende udfordringer af et selv, der rækker langt tilbage i den ældres fortid. Der argumenteres således for, at ældre omsorgsmodtageres oplevelse af at modtage hjælp må forstås ud fra deres livshistorie og de aktiviteter, der har været definerende for, hvem de er. Organiseringen af den danske hjemmehjælp diskuteres i lyset af de ældres oplevelser, og det konkluderes, at den nuværende taylorisering kan være med til at forstærke de udfordringer af selvet, de ældre oplever. Dette skyldes blandt andet, at standardiseringen underkender forskellene i de ældres livshistorisk betingede behov og hensætter de ældre i en følelse af afmagt. Søgeord: Omsorg, omsorgsmodtager, aldring, narrativt selv, hjemmehjælp, standardisering. ENGELSK ABSTRACT: Merete Monrad: The Experience of Older People in Receiving Formal Home Help Even though dependency on care constitutes a significant change in elderly people’s lives, there are surprisingly few studies that examine care from the perspective of the care recipient. This article analyses the emotional strain experienced by elderly people due to receipt of formal home care. A major finding is that elderly people’s experiences of strain can be understood in light of challenges to their selves. It is argued that the self here must not be understood as situational and synchronic, but rather narrative and diachronic. The strain experienced by elderly people is thus not related to interaction in the care situation, but is due to more radical challenges to a self that extends far back in the person’s past. Elderly care recipients’ experience of receiving care must be understood through the lens of their life story and through the activities that have been signifi cant for them. The organization of the Danish public home care system is discussed in light of the experiences of elderly people. It concludes that the current taylorization of this system may reinforce challenges to the self experienced by elderly people. Key words: Care, care recipient, aging, narrative self, home care, standardizatio

Kollegialt følelsesarbejde på plejehjem og i daginstitutioner

Artiklen diskuterer kollegialt følelsesarbejde på baggrund af et studie af omsorgsarbejde i daginstitutioner for småbørn og på plejehjem. Baseret på 27 kvalitative interview med frontlinjemedarbejdere, belyser artiklen følelsesarbejdets kollektive karakter. Analysen er centreret omkring to spørgsmål: 1) På hvilken måde udgør kollegialt følelsesarbejde en ressource i omsorgsarbejdet? 2) Hvilken rolle spiller følelsesudtryk i distinktionsprocesser imellem kolleger? Artiklen viser, at de følelser, kolleger udtrykker, og de stemninger kolleger skaber, kan være en ressource i mestringen af arbejdet, og det foreslås, at denne ressource kan begrebsliggøres som en kollektiv emotionel kapital, som præger et medarbejderteam. Kollegialt følelsesarbejde spiller en rolle i distinktionsprocesser, og artiklen viser her, hvordan kolleger forholder sig til hinandens følelsesarbejde og til tider griber regulerende ind over for andres (mangelfulde) følelseshåndtering. Bestemte følelsesudtryk fremstår således implicit som forbundet med faglig status. Samspillet imellem arbejdsmiljøproblemer og den kollektive emotionelle kapital diskuteres, og der gives eksempler på, at medarbejdere oplever, at kollegiale diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer kan være nedbrydende for den kollektive emotionelle kapital. Det tydeliggør vigtigheden af at skabe et legitimt kollektivt rum for diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer, så de ikke fortrænges til individuelle og private fora af hensyn til den kollektive emotionelle kapital. ENGELSK ABSTRACT: Merete Monrad: Collegial Emotional Labour in Nursing Homes and Day Care Institutions This article examines collegial emotional labour through a study of care work in day care institutions for children aged 0-6 years and in nursing homes. Based on 27 qualitative interviews with frontline workers, the article elucidates the collective nature of emotional labour in care work. The analysis is centered on two questions. First, in what way is collegial emotional labour a resource in care work, and second, what role do expressed emotions play in distinctions between colleagues? The article shows that colleagues’ emotions can be an important resource in coping with work, and suggests that this resource can be understood as collective emotional capital in the work team. Collegial emotional labour is related to processes of distinction, and the article analyzes how colleagues relate to each other’s emotional labour and how emotional expressions are implicitly related to professional status. The interplay between the working environment and collective emotional capital is discussed. Workers may experience that collegial discussions of work-related frustrations diminish collective emotional capital. The article raises the concern that work-related frustrations are displaced to individual and private conversations in order to preserve the collective emotional capital. Keywords: care, emotional labour, colleagues, work environment, emotional capital

Kollegialt følelsesarbejde på plejehjem og i daginstitutioner

Artiklen diskuterer kollegialt følelsesarbejde på baggrund af et studie af omsorgsarbejde i daginstitutioner for småbørn og på plejehjem. Baseret på 27 kvalitative interview med frontlinjemedarbejdere, belyser artiklen følelsesarbejdets kollektive karakter. Analysen er centreret omkring to spørgsmål: 1) På hvilken måde udgør kollegialt følelsesarbejde en ressource i omsorgsarbejdet? 2) Hvilken rolle spiller følelsesudtryk i distinktionsprocesser imellem kolleger? Artiklen viser, at de følelser, kolleger udtrykker, og de stemninger kolleger skaber, kan være en ressource i mestringen af arbejdet, og det foreslås, at denne ressource kan begrebsliggøres som en kollektiv emotionel kapital, som præger et medarbejderteam. Kollegialt følelsesarbejde spiller en rolle i distinktionsprocesser, og artiklen viser her, hvordan kolleger forholder sig til hinandens følelsesarbejde og til tider griber regulerende ind over for andres (mangelfulde) følelseshåndtering. Bestemte følelsesudtryk fremstår således implicit som forbundet med faglig status. Samspillet imellem arbejdsmiljøproblemer og den kollektive emotionelle kapital diskuteres, og der gives eksempler på, at medarbejdere oplever, at kollegiale diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer kan være nedbrydende for den kollektive emotionelle kapital. Det tydeliggør vigtigheden af at skabe et legitimt kollektivt rum for diskussioner af arbejdsrelaterede frustrationer, så de ikke fortrænges til individuelle og private fora af hensyn til den kollektive emotionelle kapital. ENGELSK ABSTRACT: Merete Monrad: Collegial Emotional Labour in Nursing Homes and Day Care Institutions This article examines collegial emotional labour through a study of care work in day care institutions for children aged 0-6 years and in nursing homes. Based on 27 qualitative interviews with frontline workers, the article elucidates the collective nature of emotional labour in care work. The analysis is centered on two questions. First, in what way is collegial emotional labour a resource in care work, and second, what role do expressed emotions play in distinctions between colleagues? The article shows that colleagues’ emotions can be an important resource in coping with work, and suggests that this resource can be understood as collective emotional capital in the work team. Collegial emotional labour is related to processes of distinction, and the article analyzes how colleagues relate to each other’s emotional labour and how emotional expressions are implicitly related to professional status. The interplay between the working environment and collective emotional capital is discussed. Workers may experience that collegial discussions of work-related frustrations diminish collective emotional capital. The article raises the concern that work-related frustrations are displaced to individual and private conversations in order to preserve the collective emotional capital. Keywords: care, emotional labour, colleagues, work environment, emotional capital

Ældres oplevelse af at modtage hjælp

Selv om afhængighed af hjælp udgør en afgørende forandring af ældres livs-omstændigheder, er der forbavsende få studier, der belyser hjælp og omsorg fra modtagerens perspektiv. I denne artikel analyseres de følelsesmæssige belastninger, ældre oplever, knyttet til modtagelsen af hjælp. En væsentlig konklusion er, at de ældres oplevelser af hjælp som en belastning skyldes at hjælpen udfordrer deres selv. Der argumenteres for, at selvet i denne sammenhæng ikke må forstås situationelt og synkront, men snarere narrativt og diakront. De belastninger, de ældre oplever, er således ikke snævert knyttet til omsorgsinteraktionen, men skyldes mere gennemgribende udfordringer af et selv, der rækker langt tilbage i den ældres fortid. Der argumenteres således for, at ældre omsorgsmodtageres oplevelse af at modtage hjælp må forstås ud fra deres livshistorie og de aktiviteter, der har været definerende for, hvem de er. Organiseringen af den danske hjemmehjælp diskuteres i lyset af de ældres oplevelser, og det konkluderes, at den nuværende taylorisering kan være med til at forstærke de udfordringer af selvet, de ældre oplever. Dette skyldes blandt andet, at standardiseringen underkender forskellene i de ældres livshistorisk betingede behov og hensætter de ældre i en følelse af afmagt. Søgeord: Omsorg, omsorgsmodtager, aldring, narrativt selv, hjemmehjælp, standardisering. ENGELSK ABSTRACT: Merete Monrad: The Experience of Older People in Receiving Formal Home Help Even though dependency on care constitutes a significant change in elderly people’s lives, there are surprisingly few studies that examine care from the perspective of the care recipient. This article analyses the emotional strain experienced by elderly people due to receipt of formal home care. A major finding is that elderly people’s experiences of strain can be understood in light of challenges to their selves. It is argued that the self here must not be understood as situational and synchronic, but rather narrative and diachronic. The strain experienced by elderly people is thus not related to interaction in the care situation, but is due to more radical challenges to a self that extends far back in the person’s past. Elderly care recipients’ experience of receiving care must be understood through the lens of their life story and through the activities that have been signifi cant for them. The organization of the Danish public home care system is discussed in light of the experiences of elderly people. It concludes that the current taylorization of this system may reinforce challenges to the self experienced by elderly people. Key words: Care, care recipient, aging, narrative self, home care, standardizatio

Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner

Uoverensstemmelser mellem pædagoger og småbørnsforældre i daginstitutioner kan være afgørende for forældresamarbejdet, forældrenes tilfredshed og pædagogernes arbejdsliv. Sådanne uoverensstemmelser eller deciderede konflikter kan opstå af forskellige årsager. Særligt kan forskelle i gruppernes viden om børn, interessekonflikter og værdikonflikter gøre sig gældende. I denne artikel undersøger vi værdikonflikter mellem pædagoger og småbørnsforældre igennem en holdningsundersøgelse. Det har ikke tidligere været undersøgt, hvor ens eller hvor forskellige forældres og pædagogers holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål er. I to kvantitative vignetundersøgelser gennemført med et repræsentativt udsnit af pædagoger og småbørnsforældre sammenlignes de to gruppers holdninger. Undersøgelserne viser overordnet, at de to gruppers holdninger er meget ens. I forhold til en del spørgsmål har majoriteten inden for både pædagoggruppen og forældregruppen samme holdning, mens begge grupper i andre spørgsmål er splittede internt, men på nogenlunde samme måde. Der er således ikke belæg for, at der forekommer værdikonflikter mellem professionsgruppen og brugergruppen. De empiriske resultater diskuteres i forhold til organisations- og professionsteoretiske tilgange samt i forhold til forskellige Bourdieu-inspirerede referencerammer, der har været almindelige i studiet af relationsprofessioner i Danmark. På denne baggrund argumenteres for, at eksisterende tilgange til studiet af relationsprofessioner må modificeres, så de kan rumme både holdningsdiversiteten blandt professionelle og ligheder i holdningsmønstre professionsgruppen og brugergruppen imellem. ENGELSK ABSTRACT: Morten Ejrnæs and Merete Monrad: Profession, Attitude and Habitus: The Relationship between Parents’ and Teachers’ Attitudes concerning Pedagogical Issues in Day Care Institutions Disagreements between child care professionals and parents in day care institutions can be important for their cooperation, for the satisfaction of parents and for the working life of the professionals. Disagreements or conflicts may arise because of differences in knowledge, conflicting interests and conflicting values. In this article we examine value conflicts between child care professionals and parents by using a study of attitudes. Similarities and differences between parents’ and professionals’ attitudes regarding specific pedagogical questions have not been examined previously. The attitudes of the two groups are compared through two quantitative vignette studies. The results show that the attitudes of the two groups resemble each other. The majority of both groups hold similar attitudes on a wide range of questions, while both groups are internally divided in much the same way regarding other questions. Thus, there is no evidence for the existence of value conflicts between professionals and parents. The empirical results are discussed in terms of theories of organizations and professions as well as Bourdieu-inspired theoretical approaches that are common in the study of welfare professions. It is argued that existing approaches to the welfare professions need to be modified in order to account for the empirical evidence of both diversity of attitudes between professionals and similarity in attitudes between professionals and users. Key words: Child-care professionals, parents as service users, profession, attitudes, vignette method

Imellem empati og depersonalisering — en følelsessociologisk analyse af tayloriseringens konsekvenser for hjemme plejere

Med afsæt i et følelsessociologisk perspektiv undersøges det, hvilke konsekvenser taylori seringen af den danske hjemmepleje har for de følelser, som hjem me plejere oplever i mødet med de ældre borgere. Artiklen peger på, at hjemme plejere er følelses mæs sigt belastede af ikke at kunne udføre en omsorg, der står mål med deres empati for de ældre. I dette lys kritiseres Christina Maslachs opfattelse af deperso nalisering for at mangle blik for, at oplevelsen af følelsesmæssig belastning, snarere end at af spejle en svækket empati, er produkt af et empatisk omsorgsideal, der ikke lader sig realisere. I stedet for følelses mæssig belastning foreslår vi at tale om eksi stentiel frustration over ikke at kunne handle i overensstemmelse med em patien for de ældre. Der peges afslutningsvis på, at den eksistentielle frustration udmønter sig i en stribe mestringsstrategier, hvor ple jerne kæmper for at realisere den empatiske pleje på trods af tayloriseringen