Et grænseoverskridende netværk af centralbanker

-

Redaktionelt forord

Tilbage i september 2022 blev samtlige partier i Folketinget enige om et kommissorium for, hvad det hold af forskere, der skal opdatere den tidligere magtudredning fra 2003, skal fokusere på; og hvordan udredningen skal organiseres. I dette temanummer af Økonomi & Politik, der er redigeret af Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen, har vi ønsket at give vores input til, hvad den kommende magtudredning eksempelvis kunne rette forskningsmæssig opmærksomhed mod. Dermed ligger temanummeret i forlængelse af et temanummer, der kredsede om samme emne fra 2018 (vol. 91, no. 1, Temaredaktørens forord (djoef-forlag.dk)). Listen er naturligvis langt fra udtømmende, men der argumenteres overbevisende for, at vi bl.a. mangler viden om magt i erhvervslivet og erhvervslivets magt, magt i medierne og mediernes magt, magt på arbejdsmarkedet, nye former for interessevaretagelse og rettens privatisering. Hertil kommer studiet af et væld af underliggende magtstrukturer, der kan knyttes til ulighed, eksklusion forskellige former for skævheder. Det hele kan studeres tværdisciplinært, i et internationalt perspektiv og med anvendelse af en bred vifte af data og metoder. Vores håb er, at forskningsledelsen og ikke mindst den allestedsnærværende følgegruppe vil gribe opgaven an med et åbent sind og med et inderligt ønske om at komme et spadestik dybere – også på de områder som interessenterne måske ikke i første omgang havde forestillet sig centrale i en udredning af magt

En blød supermagt

Er tiden kommet til endnu en udenrigskommis- sion? Det var det underlæggende spørgsmål for en høring om fremtidens udenrigstjeneste organise- ret af Det Udenrigspolitiske Selska

En udenrigspolitisk strategi der nødlandede

Intet resum

Redaktionelt forord

Redaktionelt forord af Martin Marcusse

Redaktionelt forord

Et universitet eksisterer altid i en samfundsmæssig kontekst. Det er klart. Man kan ikke forestille sig et universitet, der som en satellit er frit svævende uden nogen som helst relation til dets samfundsmæssige omgivelser. En sådan afkoblet universitetssatellit vil være pendanten til »rumskrot«, der på et tidspunkt vil brænde op i atmosfæren. Spørgsmålet er således ikke om et universitet skal have en samfundsrelation, men snarere, hvilke relationer universiteter har og bør have til det omgivende samfund

København-Beijing – exit, voice eller loyalty?

Officielt laver Københavns Kommune ikke udenrigspolitik. Men hovedstadens bysamarbejde med Beijing bringer Borgerrepræsentationen ind i nogle svære overvejelser om værdier og interesser i dansk udenrigspolitik. På baggrund af en analyse af drivkræfterne i venskabsbysamarbejder og med reference til erfaringer fra de øvrige nordiske hovedstæder konkluderes, at Københavns Kommune er blevet en fast og vigtig del af hele Danmarks Kinastrategi

En udenrigspolitisk strategi der nødlandede

Intet resum