Review: Paul Downes (2020): Reconstructing Agency in Developmental and Educational Psychology - Inclusive Systems as Concentric Space

The author describes the goal of this impressive work as the reconstruction of the foundations of developmental and educational psychology that fills in an important gap by arguing for a spatial turn. He proposes an innovative framework of agency seen as a movement between concentric and diametric spatial relations for a reconstruction of resilience. I present an overview of the structure and the content of the book followed by discussing in more detail the four themes: 1. key problems of agency, 2. the emotional-relational turn, 3. Vygotsky and the question about cultural conformity, and 4. the proposed spatial ecological systems framework, as both a domain of study and a methodology. In the discussion, I add perspectives from the field of teacher education and professional learning and agency.Ziel der beindruckenden Arbeit ist die Rekonstruktion der Grundlagen der Entwicklungspsychologie, wobei er eine Lücke in Richtung eines räumlichen Turn schließt. Er schlägt eine innovative Konzeption von Agency vor, verstanden als Bewegung zwischen konzentrischen und diametrischen räumlichen Beziehungen in Richtung einer Rekonstruktion von Resilienz. Ich stelle zunächst Struktur und Inhalt des Buches vor und diskutiere dann vier Themen eingehender: 1. Schlüsselprobleme von Agency, 2. den emotional-relationalen Turn, 3. Vygotsky und die Frage nach kultureller Konformität und 4. das von Downes vorgeschlagene räumlich-ökologische System in seiner Relevanz für Forschung und für Methodologie. Dabei greife ich auf Perspektiven aus den Bereichen Lehrer*innenausbildung sowie professionelles Lernen und Agency zurück

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Anmeldelse af Joh n A.C. Hattie: VisibleLearning – a synthesis of over 800 metaanalysesrelating to achievement. Routledge,200

Naturfagslæreres konstruktion

Baseret på cases fra to nye naturfagslærere, repræsenteret ved brug af en “meaning-makingmodel”, er en række muligheder og udfordringer for fortsat læring i praksis identificeret. Til perspektivering inddrages refleksioner fra en kohorteundersøgelse af naturfagslærere. Muligheder diskuteres under to overskrifter: 1) at lære ved at afprøve i praksis og 2) at lære i kollegialt samspil. Udfordringer ift. pkt. 1 identificeres relateret til om lærerne fokuserer på elevernes naturfaglige begrebsudvikling, eller om det eneste succeskriterium er glade og aktive elever. Udfordringer ift. pkt. 2 er først og fremmest store forskelle fra skoler hvor hver naturfagslærer passer sit, til skoler med tæt samarbejde

Sammenhæng i læreruddannelse: Hvad, hvorfor, og i erkendelsen af kompleksitet?

The article departs from the observation, that without further definition the concept coherence is very frequently used in didactical and teacher educational discussions and furthermore used with very positive connotations. Based on theoretical and empirical analyses the article describes categorically different meanings of the concept. One conclusion is that considerable differences occur in the way the concept is used in the documents compared to the way it is used and ascribed meaning by the educators in teacher education. The article recommends to promote discussions about the student teachers’ perceptions of coherence in ways that address the complexity of both teacher education and teaching in schools

Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser

Artiklen præsenterer resultater fra følgeforskningen i KUBU-projektet (KompetenceUdvikling i Byggeriets Uddannelser), herunder diskuteres temaer og faktorer, der påvirker underviseres udvikling af professionsfaglige digitale kompetencer ved online kompetenceudviklingsforløb. Forskningsdesignet er et sekventielt mixed methods-design med en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende interviews efterfulgt af en tematisk analyse. Analysen viser et moderat oplevet læringsudbytte af forløbet samt en positiv udvikling mod en mere systematisk og evalueret praksis med brug af digital læringsteknologi blandt deltagerne. Den tematiske analyse identificerede i alt ni temaer, der gjorde sig gældende for KUBUs effekt: 1) Oplevet udbytte og afledte effekter, 2) Prioritering, 3) Flerstrenget forankringsindsats, 4) Kommunikation og forventningsafstemning, 5) Diversitet i digitale kompetencer, 6) Samarbejde og netværksdannelse, 7) Tværfaglighed og brancheorientering, 8) Modalitet og synkronitet, og 9) E-moderering og stilladsering. Samlet set identificerer artiklen en række validerede temaer og faktorer til tilrettelæggelse af online professionsfaglig digital kompetenceudvikling, samt diskuterer drivere og barrierer for deltagernes udbytte.The article presents research results from the KUBU project on competency development in building higher education. Themes and factors influencing teachers’ development of professional digital competencies in online teacher professional development (oTPD) are discussed. The research utilises a sequential mixed methods design with data from a repeated survey and interviews followed by a thematic analysis. The results show a moderate perceived outcome, however with a development from pre to post towards more systematic experimental and evaluated technology-enhanced teaching practice. The thematic analysis identifies nine themes: 1) Perceived outcomes and derived effects, 2) Prioritisation and workload, 3) Multi-pronged institutionalisation, 4) Communication and alignment of expectations, 5) Diversity in digital competencies, 6) Collaboration and networking, 7) Interdisciplinarity in building education, 8) Modality and synchronicity, and 9) E-moderation and scaffolding. Altogether, the article identifies a range of validated design principles for online digital professional development of educators from higher education and also discusses drivers and barriers related to the participants’ outcomes

QUEST – et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning

I artiklen præsenteres QUEST-projektet, et fireårigt professionelt udviklingsprojekt for naturfagslærerefra 43 skoler og fem kommuner. QUEST er designet med intentionen om at sætte viden franaturfagsdidaktisk forskning i spil, men i anerkendelse af lokale muligheder og behov og med basisi samarbejde i lokale fagteams og kommunale netværk. Derved opnås balance mellem top-down- ogbottom-up-processer. Projektet følges tæt forskningsmæssigt, og empirien anvendes løbende til kvalitetssikringaf aktiviteterne. I artiklen præsenteres struktur, målsætninger og progression, og dendidaktiske model for kursusaktiviteter eksemplificeres med aktiviteter fra det første kursusmodul.Udvalgte evalueringsdata fra det første kursusmodul analyseres med henblik på fremadrettet diskussionaf bæredygtige forandringsprocesser.In this article, the Teacher Professional Development (TPD) project QUEST is introduced. QUEST (Qualifyingin-service Education of Science Teachers) is a longitudinal project over four years. Participantsare science teachers from 43 schools from 5 Danish municipalities. The TPD project is designed toapply research based knowledge while acknowledging local needs and possibilities and stimulatingcollaboration in professional learning communities and municipal science networks: balancing topdownand bottom-up processes. The project is followed by research and the project activities followiterative cycles of design, enactment, analysis and redesign. The article introduces and discusses thedidactical model implemented for the TPD. Assessment data from the first module is presented andanalyzed with the purpose of discussing sustainability of future professional development activitiesin the project

Pedagogical Content Knowledge (PCK) – et tiltrængt naturfagsdidaktisk forskningsfelt i Danmark?

N/

Professionel udvikling for naturfagslærere - tematiseret med data fra KiU og QUEST

De professionelle udviklingsprojekter KiU og QUEST analyseres i et tværgående perspektiv for karakteristiske oplevede udbytter, udfordringer og muligheder for professionel læring. Analyse og diskussion forankres bl.a. i et sæt teoretisk baserede tematiseringer ift. generelt design af udviklingsaktiviteter. Analysen viser at erfaringsudveksling med kolleger fremhæves på tværs af modeller. KiUlærere fremhæver desuden øget selvtillid i samspil med elever og kolleger, foranlediget af den formelle uddannelse i undervisningsfaget. Fagdidaktisk indhold kan give ejerskab og danne afsæt for læring og ny fagforståelse og professionel identitet (phronesis), men pædagogisk teori og forskning kan også være svært at knytte meningsfuldt til egen professionelle praksis

Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium: - interaktioner, relationer og spændingsfelter på lærerstuderendes vej ind i lærerfaget

Artiklen diskuterer muligheder og udfordringer for deltagelse og tilblivelse som lærerstuderende på 1. årgang, baseret på empirisk materiale fra “Ind i lærerfaget”, som er ét af en række projekter i “Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium”(LULAB). Det bliver en pointe, der fremskrives i artiklens analyser, at projektet ikke kan forstås uden at forstå det som et LULAB-projekt med bott om-up eksperimenterende indsatser i professionelt samarbejde. Baseret på analyserne kondenseres en række interaktioner og relationer, der opleves som afgørende af aktørerne: oplevelse af sammenhæng på fl ere planer, udstrakt praktik på 1. årgang giver både muligheder og udfordringer, relationen mellem læreruddanner og lærerstuderende, herunder positionering af lærerstuderende som medudviklere, at studerende opleves at tage ansvar, og at forankring ikke bare må ses som et format, der rulles ud, de nye aktører skal også opleve mening. Der peges således både på positive mulighedsrum i relation til læreruddannelsen som professionsrett et uddannelse, men også på udfordringer og spændinger