Musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien

Artiklen beskriver det musikterapeutiske arbejde med musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Artiklen indeholder væsentlige erfaringer fra praksis. Først beskrives lyttegrupperne, som de finder sted på åbne og lukkede afsnit. Det følgende omhandler musikterapeutens forberedelse af musikprogrammer til lyttegrupper. Herunder et praktisk eksempel på overvejelserne omkring et anvendt musikprogram. Terapiens mål gennemgås med differentiering af musikalske og ikke-musikalske overvejelser, herunder terapeutisk sigte med valget af musik. Musikkens funktioner grupperes i 6 kategorier udledt fra patientcitater. Et skema, der anvendes af patienter, indeholdende punkter om terapeutisk målsætning for deltagelse i musiklyttegruppe, præsenteres. Ud fra erfaringer i praksis konkluderes at det ikke nødvendigvis er følelsesladet musik, der bringer patienterne i kontakt med deres følelsesliv, at musikkens betydning for den enkelte patient til dels er uforudsigelig, og endelig at musiklytning i gruppe (som teknik) både er anvendelig til arbejde med patienternes følelsesliv, samt med sociale kompetencer. Artiklen afsluttes med perspektiverende spørgsmål til det fortsatte arbejde

Musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien

Artiklen beskriver det musikterapeutiske arbejde med musiklyttegrupper i voksenpsykiatrien på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Artiklen indeholder væsentlige erfaringer fra praksis. Først beskrives lyttegrupperne, som de finder sted på åbne og lukkede afsnit. Det følgende omhandler musikterapeutens forberedelse af musikprogrammer til lyttegrupper. Herunder et praktisk eksempel på overvejelserne omkring et anvendt musikprogram. Terapiens mål gennemgås med differentiering af musikalske og ikke-musikalske overvejelser, herunder terapeutisk sigte med valget af musik. Musikkens funktioner grupperes i 6 kategorier udledt fra patientcitater. Et skema, der anvendes af patienter, indeholdende punkter om terapeutisk målsætning for deltagelse i musiklyttegruppe, præsenteres. Ud fra erfaringer i praksis konkluderes at det ikke nødvendigvis er følelsesladet musik, der bringer patienterne i kontakt med deres følelsesliv, at musikkens betydning for den enkelte patient til dels er uforudsigelig, og endelig at musiklytning i gruppe (som teknik) både er anvendelig til arbejde med patienternes følelsesliv, samt med sociale kompetencer. Artiklen afsluttes med perspektiverende spørgsmål til det fortsatte arbejde

Sound and Music Interventions in Psychiatry at Aalborg University Hospital

This article reports on the ongoing project development and research study ‘A New Sound and Music Milieu at Aalborg University Hospital’. Based on a number of pilot studies in AUH-Psychiatry on how special playlists and sound equipment (sound pillows and portable players) can be used by hospital patients and administered by hospital staff supervised by music therapists, the new project aims to prepare the ground for a systematic application of sound and music in the hospital environment. A number of playlists have been developed, based on theoretical and empirical research in music medicine and music therapy. A special software and hardware design – ‘The Music Star’– has been developed, and installed in combination with a directional line array speaker in patient rooms in two ICUs at the AUH–Psychiatry. The aim of the project is to empower patients to choose music suited to their needs here and now. In the study we focus on how self-selected music may lead to a decrease in anxiety and pain or improved relaxation/sleep. The article describes and discusses the theory-driven development of the sound/music milieu, relevant empirical studies, the novel method of data collection, preliminary results of the project and implications for the future implementation of the model

Musiklyttegrupper – en empirisk undersøgelse af anvendte metoder i psykiatrien

Et nyere område indenfor musikterapeutisk praksis i psykiatrien er arbejdet med musiklyttegrupper. Denne artikel sigter mod at belyse hvor og hvordan denne musikterapimetode anvendes i voksenpsykiatrien i Danmark i dag. Der gives et overblik i form af en skematisk oversigt over 7 beskrevne forløb, baseret på forløbsbeskrivelser indsendt af 8 musikterapeuter, der er medlemmer af netværket Musikterapeuter i Psykiatrien (MIP). Materialet dokumenterer bredt lige fra musiklyttegruppernes visitation, omfang og opstart, over terapiens konkrete indhold, musikvalg og sessionens forløb og struktur til metode, mål, teoretiske referencer samt inddragelse af tværfagligt samarbejde. Et af hovedformålene med artiklen er at give læseren et overblik over de forskellige anvendte musiklyttegruppemetoder og de forskellige varianter som terapeuterne har udviklet over tid, herunder et bud på en klassificering af metoderne. Med udgangspunkt i materialet har vi klassificeret 6 forskellige supplerende metoder til musiklytningen: samtale, patientvalgt musik, tegning, kropslig øvelse, indre forestillingsbilleder (imagery) samt improvisation. Artiklen afrundes med en opsamling og perspektivering

Musiklyttegrupper – en empirisk undersøgelse af anvendte metoder i psykiatrien

Et nyere område indenfor musikterapeutisk praksis i psykiatrien er arbejdet med musiklyttegrupper. Denne artikel sigter mod at belyse hvor og hvordan denne musikterapimetode anvendes i voksenpsykiatrien i Danmark i dag. Der gives et overblik i form af en skematisk oversigt over 7 beskrevne forløb, baseret på forløbsbeskrivelser indsendt af 8 musikterapeuter, der er medlemmer af netværket Musikterapeuter i Psykiatrien (MIP). Materialet dokumenterer bredt lige fra musiklyttegruppernes visitation, omfang og opstart, over terapiens konkrete indhold, musikvalg og sessionens forløb og struktur til metode, mål, teoretiske referencer samt inddragelse af tværfagligt samarbejde. Et af hovedformålene med artiklen er at give læseren et overblik over de forskellige anvendte musiklyttegruppemetoder og de forskellige varianter som terapeuterne har udviklet over tid, herunder et bud på en klassificering af metoderne.Med udgangspunkt i materialet har vi klassificeret 6 forskellige supplerende metoder til musiklytningen: samtale, patientvalgt musik, tegning, kropslig øvelse, indre forestillingsbilleder (imagery) samt improvisation. Artiklen afrundes med en opsamling og perspektivering

Musiklyttepuder, lyd-bøjler og spillelister i behandlingen af psykiatriske patienter

Personaleerfaringer med at anvende musiklyttepuder til forskellige grupper af patienter i psykiatrien i Aalborg.Denne artikel omhandler anvendelse af receptiv musikmedicin i psykiatrien. Artiklen har specielt fokus på interventioner, hvor ikke-musikterapeutisk personale administrerer musikken til patienter, med henblik på at mindske uro, agitation og anvendelse af PN-medicin samt aflede fra tankerforstyrrelse og forbedre indsovning. Artiklen indeholder en interviewundersøgelse, hvor fem personaler fra forskellige afdelinger informerer om erfaringer med implementering af musikken i form af musiklytteudstyr. Undersøgelsen dokumenterer bl.a.: At interventionen kan virke efter hensigten. At det er vigtigt, at der er musikterapeut tilknyttet som konsulent. At der er nogle tekniske barrierer og behov for en forenkling af musikprogrammer/spillelister. Endelig konkluderes det, at der er behov for dokumentation for effekten gennem en systematisk undersøgelsen

MANUAL FOR PROCESORIENTERET MUSIKTERAPI MED PERSONER MED BPD.

Denne artikel introducerer et musikterapeutisk behandlingskoncept kaldet: Procesorienteret Musikterapi (PROM). PROM er et forsøg på at formulere en principiel ramme for musikterapi i psykiatrien, som dels tager udgangspunkt i 17 års klinisk erfaring, dels stiler mod at være ”best practice”. PROM indeholder beskrivelser af manualens unikke, essentielle men ikke unikke, acceptable og ikke acceptable dele. Den unikke del af PROM skal kunne implementeres til alle målgrupper, mens de øvrige dele af manualen rettes til i forhold til en specifik målgruppe. Denne udgave af PROM er specifikt rettet i mod musikterapi for patienter med personlighedsforstyrrelser. Manualen indgår også som en del af et pilotprojekt, der har til formål at udvikle en protokol for et internationalt RCT projekt med samme målgruppe