Mercados financieros y terrorismo: la situación tras el atentado terrorista en Madrid

El autor analiza los efectos sobre los mercados financieros del atentado terrorista del 11 de marzo en Madrid. Atentados terroristas, como el que acaba de sufrir Madrid el 11 de marzo de este año, son inevitablemente dañinos para la actividad económica. Si se reflejaran en grandes caídas de los mercados financieros o en un aumento significativo de la volatilidad de los mercados, podrían pasar factura a la economía doblemente vía la interacción siempre existente entre mercados y economía real. Este artículo argumenta que mientras que los daños directos a la economía son indiscutibles, los indirectos, vía los mercados financieros, no tienen porque ser de un peso comparable, en parte porque las autoridades económicas tienen medidas de compensación, en parte por la capacidad notable de los mercados financieros modernos de manejar la incertidumbre

La crisis crediticia: causas, respuesta pública y más allá

En este ARI se comentan las causas de la crisis crediticia, la respuesta pública a la misma y las consecuencias de dicha crisis. En este ARI se debaten las principales causas de la crisis crediticia, las respuestas a corto plazo de las autoridades y algunas de las cuestiones regulatorias derivadas de ello. Se afirma que deberán volver a aprenderse las lecciones extraídas de las crisis anteriores

La Economía estadounidense: ¿recuperación, doble-fondo o bajo crecimiento? Implicaciones para Europa

La aparente suavidad de la recesión estadounidense de 2001 es engañosa. Sin el cambio a una política fiscal y monetaria fuertemente expansionista, la caída de la actividad económica habría sido dramática. Las empresas americanas llevan ajustando el exceso de inventarios, bienes de capital, plantilla y nivel de endeudamiento desde 2000. Tal intento de ajuste está prácticamente ausente en el sector de los consumidore

”Odense - Danmarks Nationale Cykelby“

Projektet har til formål at få målgruppen til at ændre adfærd med henblik på at opnå en voksende cykeltrfik.Hensigten er at fremvise en resultatorienteret planlægning, hvor cyklen har høj prioritet. Som mønsterby på området vil Odense kunne inspirere andre byer i ind- og udland. Odense er allerede kendt som cyklisternes by. Igennem de sidste 8-10 år er der sket en stigning i cykeltrafikken på 50% og samtidig mere end en halvering af antal personskadeulykker. På trods af en voksende cykeltrafik er sikkerheden for den enkelte cyklist i Odense altså kraftigt forbedret. I 1998-99 gennemfører Kommunen i samarbejde med Vejdirektoratet et forprojekt, der har betydet, at Odense Kommune af Trafikministeriet i januar 1999 blev kåret som Den Nationale Cykelby. Projektet, der er et trafikpuljeprojekt, har et samlet budget på 20 mio. kr. Formålet med projektet er at gøre Odense til laboratorium for nye cykel-løsninger, hvor cyklens andel af den samlede trafik konstant øges, samtidig med at cyklistulykkerne reduceres med nye og effektive løsninger. Trafikpuljeprojektet Den Nationale Cykelby består af følgende elementer: Vidensgrundlag, Laboratoriebyen og Transportmid-delvalget. Videngrundlaget oparbejdes på baggrund af data og analyser. En af flere vigtige faktorer, der har gjort Odense velegnet som Danmarks Nationale Cykelby er, at der foreligger et unikt data-grundlag for projektet. Odense har adgang til 20 års registrerede ulykker fra Odense Universitetshospital, hvilket giver en ene-stående chance for at dybdegående analyser.Det er væsentligt bl.a. at undersøge: - Hvilke typer ulykker, der specielt er faldet? - Er der geografiske forskelle i ulykkesmønstret, og hvad skyldes de? - Hvilke tiltag har særlig medført, at cykeltrafikken er steget så meget i Odense? - Er der geografiske og demografiske forskelle på denne stigning? Laboratoriebyen indebærer, at Odense er det sted i Danmark, hvor nye forsøg afprøves og evalueres. Det gælder både vej-tekniske løsninger, færdselsregler, skatteregler mv. Transportmiddelvalget påvirkes igennem holdninger, den konkrete infrastruktur mv. Udgangspunktet er, at det er individet, der afgør valget af transportmiddel. Samlet er der 5 overordnede faktorer, der kan påvirke fordelingen imellem cykel- og biltrafik: 1. Huset, dvs. hvor folk bor. 2. Manden, dvs. individet, og hans sociale relationer. 3. Hesten, dvs. transportmidlet, cyklen. 4. Vejen, dvs. infrastrukturen, veje, stier og kollektiv trafik. 5. Marken, dvs. målet for rejsen, primært arbejdspladserne, skolerne mv. For de fem initiativområder vil der blive iværksat kampagner, arrangementer, transportplaner m.m.. Konkret tænkes der anvendt følgende data: - Ulykkesdata fra politiet og skadestuen - Transportundersøgelsernes resultater fra Odense - Spørgeskemaer til borgerne - Analyse af de lokale turmønstre, herunder opbygning af en cykeltrafikmodel - Kvalitative interviews med borgere i Odense På baggrund af analyser opstilles der en række demonstrationsprojekter (ca. 50), som gennemføres frem til år 2002. Odense vil til den tid kunne fremvise: - et stort og sammenhængende stinet, - et alsidigt udbud af sikre detailløsninger for cyklister - initiativer, der har en påvist effekt på transportemiddelvalget i retning af øget og mere sikker cykeltrafik

Cervical lesion proportion measure using a digital gridded imaging technique to assess cervical pathology in women with genital schistosomiasis

Female genital schistosomiasis (FGS) is characterized by a pattern of lesions which manifest at the cervix and the vagina, such as homogeneous and grainy sandy patches, rubbery papules in addition to neovascularization. A tool for quantification of the lesions is needed to improve FGS research and control programs. Hitherto, no tools are available to quantify clinical pathology at the cervix in a standardized and reproducible manner. This study aimed to develop and validate a cervical lesion proportion (CLP) measure for quantification of cervical pathology in FGS. A digital imaging technique was applied in which a grid containing 424 identical squares was positioned on high resolution digital images from the cervix of 70 women with FGS. CLP was measured for each image by observers counting the total number of squares containing at least one type of FGS associated lesion. For assessment of inter- and intra-observer reliability, three different observers measured CLP independently. In addition, a rubbery papule count (RPC) was determined in a similar manner. The intraclass correlation coefficient was 0.94 (excellent) for the CLP inter-rater reliability and 0.90 (good) for intra-rater reliability and the coefficients for the RPC were 0.88 and 0.80 (good), respectively. The CLP facilitated a reliable and reproducible quantification of FGS associated lesions of the cervix. In the future, grading of cervical pathology by CLP may provide insight into the natural course of schistosome egg-induced pathology of the cervix and may have a role in assessing praziquantel treatment efficacy against FGS. Trial Registration: ClinicalTrials.gov, trial number NCT04115072; trial URL https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04115072?term=Female+genital+schistosomiasis+AND+Madagascar&draw=2&rank=1