Kortlægning og vurdering af hvorvidt anvendelse af borgødning medfører risiko for menneskers sundhed

LBST har tidligere adspurgt DTU om anvendelse af et konkret produkt som borgødning udgør en risiko for menneskers sundhed. Besvarelsen fremgår af bilag 1. Her fremgår, at der ikke kan laves en eksponeringsvurdering og dermed ikke en risikovurdering, grundet manglende data på restkoncentrationer på specifikke fødevarer. Landbrugsstyrelsen har efterfølgende af forhandler fået tilsendt informationer om, hvad forhandler anser som normal anvendelse af produktet som gødning (bilag 2).Af besvarelsen fra DTU fremgår også, at stoffet i vandig opløsning dissocierer til borsyre og borat, hvor borsyre vil være den dominerende form efter oralt indtag. Endvidere fremgår, at der er gennemført en del reproduktionsstudier med borsyre, og der er fundet effekter ved ret lave doser. Af bilag 3 fremgår, at bor aldrig findes i ren metallisk form i naturen, og at det forventes, at efter udledning af borater eller borsyre, vil bor hovedsagelig være tilstede som udissocieret borsyre, som vandopløselige polyborat-ioner og i mindre grad som komplekser af borsyre og kulhydrat eller protein. Af bilag 3 fremgår også, at der findes giftighedsdata på bor for en stor bredde af organismer. Af bilag 4 fremgår, at mange typer af borforbindelser kan give anledning til bekymring, når de anvendes som gødning.I bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. nr. 1135 af 9. juli 2022 fremgår, at man kan markedsføre følgende typer af borforbindelser som borgødning; borsyre, natriumborat, calciumborat, borethanolamin.Det fremgår af bilag 1b i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 1383 af 3. oktober 2022, at grænseværdien for bor i drikkevand er 1,0 mg/L, og at det bør tilstræbes at levere vand med så lavt et indhold af bor som muligt og under 300 μg/L.Anvendelse af borgødning generelt kan derfor muligvis udgøre en risiko for både miljøet og for dyrs og menneskers sundhed.Landbrugsstyrelsen er i besiddelse af data fra planteprøver fra økologiske æbleplantager (blade). Formålet med disse prøver har været at underbygge et behov for gødning med mikronæringsstoffer i de pågældende plantager (bilag 5).Bestillingen relaterer sig til ydelsesaftale planteproduktion 2022, opgave 3.09 Handelsgødning: Bistand med miljømæssige og økotoksikologiske vurderinger i forbindelse med regulering af gødninger, komposte-ringspræparater, jordforbedringsmidler, voksemedier og biostimulanter samt hæmmere, herunder udredning af afgrøders optagelse af metaller og uønskede stoffer samt risici for ophobning i grundvand eller fødevarer som følge af anvendelse af disse produkter.Endvidere har opgaven relation til kemi- og fødevareaftalen med DTU: Opgave 36: Rådgivning generelt: Ad hoc rådgivning uden for nedenstående områder, fx input til ministerbesvarelser, forslag fra EU KOM og andre pludseligt opståede behov.Opgave 39: Kemiske forureninger: Vurdering i forbindelse med resultater af analytisk kontrol, herunder fund ved importkontrol og evt. beredskabsmæssige forhold samt vurderinger i forbindelse med EU forhandlinger”Det overordnede formål er at klarlægge, om anvendelse af borgødning i frugt- og grønterhvervet giver anledning til risiko for menneskers sundhed. Dette for de normalt anvendte gødninger i dette erhverv. Be-svarelsen bør derfor koncentrere sig om disse borforbindelser.Overordnede spørgsmål:1. Hvad er den laveste borkoncentration og anvendelsesmængde og hyppighed, som kan dække planters borbehov under normale gødningstildelinger?2. Hvad er den højeste borkoncentration og anvendelsesmængde og hyppighed, som ikke udgør en risiko for menneskers sundhed?Besvarelsen bør forholde sig til hvilken total mængde bor/ha/år en given anvendelse giver anledning til.Delformål vedrører:A) At få belyst hvordan og hvornår man bør gøde med bor, og hvilke restkoncentrationer af bor, der kan forventes i spiselige dele af planter efter borgødskning.B) At få belyst hvorvidt gødskning med bor har pesticidvirkning og hvilke restkoncentrationer af bor, der findes i spiselige dele af planten, hvis bor anvendes som pesticid.C) At få belyst om gødskning med bor udgør en risiko for menneskers sundhed.D) De overordnede konklusioner samt beskrivelse af usikkerheder.Følgende spørgsmål ønskes besvaret:Der bør tages udgangspunkt i æbler, som model-plante til besvarelse af spørgsmålene. Endvidere bør tages udgangspunkt i produktet, der er beskrevet i bilag 2, samt de typer af borgødning, der nævnes i bilag 1, tabel E. 1 i Bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. nr. 1135 af 9. juli 2022 (link). Dette er borsyre, natriumborat, calciumborat og borethanolamin.Spørgsmål A og B besvares af DCA (Dennis Konnerup).Spørgsmål C besvares af DTU (Max Hansen).Spørgsmål D besvares af DCA og DTU i fællesskab (Dennis Konnerup og Max Hansen).A) Hvordan bør borgødskning foregå, hvis planternes behov skal dækkes?1. Under hvilke danske jordbrugs- og dyrkningsforhold er der gødningsmæssig baggrund for anvendelse af borgødning i frugt- og grønterhvervet?2. Hvilke niveauer af bor i planter og jord underbygger, at planterne har behov for bor-gødskning? I besvarelsen bedes også vurderes, om de pågældende økologiske æbleplantager har haft behov for borgødskning (bilag 5).3. Hvordan bør borgødskning foregå, hvis man skal sikre, at planernes behov dækkes, uden at anvendelsen medfører overgødskning? Her tænkes særligt på bladgødskning kontra gødning af jorden. Besvarelsen bør tage udgangspunkt i den totale tildelte mængde bor/ha/år.4. Er forhandlers anvisning til anvendelse af produktet (bilag 2) retvisende i forhold til at dække borbehovet i frugtplantager? Besvarelsen bør også forholde sig til en situation, hvor anvendelsen sker som bladgødskning i den periode, hvor der er frugtanlæg eller frugter på planterne. Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.5. Hvilke intervaller for koncentrationer af bor kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne) i det konkrete eksempel fra bilag 5? Hvilke intervaller for koncentrationer af bor kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne), når anvendelsen sker som beskrevet i spørgsmål 3 og 4?B) Under hvilke forhold har gødskning med bor pesticid-virkning?1. Vil de anvendelser af borgødning, der beskrives i spørgsmål A og dets underspørgsmål (spørgsmål 2 til 4) bevirke, at gødskningen har pesticid-virkning? Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.2. Vil den anviste anvendelse af produktet som gødning (bilag 2) bevirke, at produktet har pesticid-virkning? Uddyb gerne besvarelsen med en forklaring.3. Hvilke intervaller for koncentrationer af bor, kan forventes i de spiselige dele af planten (æblerne) når bor anvendes som pesticid?C) Udgør borgødskning en sundhedsrisiko for mennesker?1. Vil de restkoncentrationer af bor, der anvises i besvarelsen af spørgsmål A, underspørgsmål 5, udgøre en risiko for menneskers sundhed?2. Vil de restkoncentrationer af bor, der anvises i besvarelsen af spørgsmål B, underspørgsmål 3, udgøre en risiko for menneskers sundhed?D) Hvad er de overordnede konklusioner fra spørgsmål A til C?1. Hvilke usikkerhedsfaktorer har betydning for konklusionerne i besvarelsen?2. Hvordan kan borgødning foregå, uden at gødskningen udgør en sundhedsrisiko for menne-sker og uden at anvendelsen af borgødning har pesticid-virkning?<br/

COMPOST FOR FERTILE SOILS AND HIGH QUALITY VEGETABLES

Background and results from a pot trial testing different fertilizer and compost combinations on soil fertility and parsley growt

Gas exchange and growth responses to nutrient enrichment in invasive Glyceria maxima and native New Zealand Carex species

We compared photosynthetic gas exchange, the photosynthesis-leaf nitrogen (N) relationship, and growth response to nutrient enrichment in the invasive wetland grass Glyceria maxima (Hartman) Holmburg with two native New Zealand Carex sedges (C. virgata Boott and C. secta Boott), to explore the ecophysiological traits contributing to invasive behaviour. The photosynthesis-nitrogen relationship was uniform across all three species, and the maximum light-saturated rate of photosynthesis expressed on a leaf area basis (A max a) did not differ significantly between species. However, specific leaf area (SLA) in G. maxima (17\ub16m 2kg -1) was 1.3 times that of the sedges, leading to 1.4 times higher maximum rates of photosynthesis (350-400nmolCO 2g -1 dry masss -1) expressed on a leaf mass basis (A max m) when N supply was unlimited, compared to the sedges (<300nmolCO 2g -1 dry masss -1). Analysis of Covariance (ANCOVA) revealed significant positive relationships between leaf N content and chlorophyll a:b ratios, stomatal conductance (g s), dark respiration rate (R d), and the photosynthetic light saturation point (I k) in G. maxima, but not in the sedges. ANCOVA also identified that, compared to G. maxima, the sedges had 2.4 times higher intrinsic water use efficiency (A/g s: range 20-70 cf. 8-30\u3bcmolCO 2mol -1 H 2O) and 1.6 times higher nitrogen use efficiency (NUE: 25-30 cf. 20-23gdry massg -1N) under excess N supply. Relative growth rates (RGR) were not significantly higher in G. maxima than the sedges, but correlations between leaf N, gas exchange parameters (A max a, A max m, R d and g s) and RGR were all highly significant in G. maxima, whereas they were weak or absent in the sedges. Allocation of biomass (root:shoot ratio, leaf mass ratio, root mass ratio), plant N and P content, and allocation of N to leaves all showed significantly greater phenotypic plasticity and stronger correlation to final biomass in G. maxima than in the sedges. We therefore conclude that photosynthesis and growth rates are not intrinsically higher in this invader than in the native species with which it competes, but that its success under nutrient enrichment is a consequence of greater physiological responsiveness and growth plasticity, and stronger integration between gas exchange and growth, coupled with indifference to resource wastage (i.e. low WUE and NUE) at high nutrient supply. The poorer performance of G. maxima than the sedges under low nutrient supply supports the importance of nutrient management, especially N, as a strategy to minimise the invasive behaviour of fast-growing herbaceous species in wetlands. \ua9 2012 Elsevier B.V

Constructed Wetlands in Latin America and the Caribbean: A Review of Experiences during the Last Decade

The review aims to report the state-of-the-art constructed wetlands (CW) in the Latin America and Caribbean (LAC) region not limited to national and local conditions. The aim is with a broader view, to bring updated and sufficient information, to facilitate the use of the CW technology in the different countries of LAC. Thus, 520 experiences extracted from the 169 reviewed documents in 20 countries were analyzed. According to the data, horizontal subsurface flow wetlands are the most reported CW in the region (62%), the second most common CW technology in the region is free water surface CW (17%), then vertical flow systems (9%), followed by intensified constructed wetlands (8%), and finally French systems (4%). The performance for nutrient removal is analyzed, finding that the mean of Chemical Oxygen Demand (COD), Total Nitrogen (TN), and Total Phosphorous (TP) removal efficiencies varies from 65% to 83%, 55% to 72%, and 30% to 84%, respectively. The results suggest a generally good performance for COD and TN removal, but a low performance for TP removal. Regarding plant species used for CWs, 114 different plant species were reported, being until now the most extensive report about plant species used in CWs in the LAC region