Økologisk fiskeopdræt. Rapport fra en vidensyntese om udviklingsmuligheder inden for økologisk fiskeopdræt i Danmark

Dansk Akvakultur's målsætning for udviklingen inden for økologisk fiskeopdræt frem mod år 2015 er, at 1. Mindst 10% (10.000 tons) af produktionen skal være økologisk 2. Eksportandelen heraf skal være på mindst 50% 3. Der opdrættes mindst tre forskellige økologiske arter 4. Den samlede forskningsindsats i økologi er på mindst 3% af primæromsætningen 5. Senest i 2007 er der etableret et fælles europæisk regelsæt 6. Danmark er EU's førende producent af økologisk fiskefoder Formålet med denne vidensyntese er at identificere de væsentligste indsatsområder af betydning for den målsatte udvikling af økologisk fiskeopdræt i Danmark, herunder en sammenfatning af den eksisterende viden om økologisk fiskeopdræt såvel nationalt som i det øvrige Europa. Den årlige globale produktion inden for akvakultur udgør ca. 45 mio. tons, hvoraf mere end 90 % foregår i Asien, mens europæisk akvakultur tegner sig for ca. 4% af produktionen. Til sammenligning udgør den økologiske produktion ca. 25.000 tons, der primært foregår i Europa. Den danske produktion i akvakultur udgør ca. 32.000 tons regnbueørreder i ferskvand, ca. 8.000 regnbueørreder i saltvand og ca. 2.000 tons ål. Produktion af fisk i Danmark efter økologiske principper startede i 2001. Da et egentligt regelsæt for økologisk fiskeproduktion først forelå i 2004 kom den første danske regnbueørred med det røde Ø-mærke på markedet i 2005. Den økologiske produktion udgør ca. 150 tons ørreder i ferskvand (regnbueørred og kildeørred). Der er p.t. ingen produktion af økologiske ål i Danmark. Førstehåndsværdien af den danske økologiske fiskeproduktion ligger i størrelsesordenen 2,5 - 3 mio. kr. om året. Til sammenligning udgjorde salget af økologiske produkter i Danmark i 2005 ca. 2,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 12% fra året før. I forhold til det totale danske fødevareforbrug udgjorde salget af økologiske fødevarer ca. 4%, hvilket på globalt plan er blandt de højeste markedsandele. Ideologien bag økologisk opdræt er at skabe en mere etisk produktionsform, hvor produktionen foregår ved naturlige processer og primært skal være baseret på opretholdelse af naturens kredsløb og ved anvendelse af lokale ressourcer, d.v.s. bevare naturens balance. Det røde økologimærke garanterer, at producenten efterlever veldefinerede og kontrollerbare produktionsbetingelser (opvækstforhold, fodersammensætning m.m.), som i forhold til konventionel produktion er mere vidtgående. Den økologiske fisk forventes således at repræsentere en reel forskel i forhold til produkter uden Ø-mærket. Økologien er således drevet af en forbrugertillid til, at man gennem køb af økologiske produkter bidrager til et bedre miljø, lavere ressourceforbrug og højere dyrevelfærd og sundere mad (miljø, etik og kvalitet). Fiskevelfærd tilgodeses gennem passende besætningstæthed, gode og stabile interne miljøforhold (ilt mv.), skånsom håndtering, sikring mod smittekilder (afskærmning) samt sundhedsovervågning og – rådgivning. Idet økologibegrebet udelukkende er knyttet til produktionen, hvor alle led er dokumenterbare, kan vildfisk ikke betegnes som økologiske. Det danske økologiske opdræt skiller sig særligt ud ved restriktive krav til anvendelse af medicin og hjælpestoffer (fødevaresikkerhed); toleranceområder for specifikke vandmiljøparametre (dyrevelfærd), mens bæredygtighedskonceptet indgår i foderbekendtgørelsen. Den danske bekendtgørelse om økologisk akvakulturbrug stiller imidlertid ingen krav med hensyn til vand-/ressourceforbrug i forhold til den anvendte mængde energi på et økologisk dambrug. Trods hensynet til faunapassage, forekommer det imidlertid som et paradoks, at der nedlægges en bæredygtig energiform som vandkraft (stemmeværk) til fordel for el-kraft (pumpeenergi) baseret på afbrænding af fossile brændstoffer med følgelig større energiforbrug og udledning af væsentlige mængder af CO2 til atmosfæren. I modsætning til Danmark, hvor den økologiske fiskeproduktion er underlagt statsligt kontrol (Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet), er det private certificeringsorganer, der forestår omlægning og godkendelse i de øvrige europæiske lande. Der er imidlertid væsentlige forskelle i indholdet af de enkelte landes regelsæt, ligesom der ikke er en fælles forståelse af en række centrale forhold indenfor økologisk opdræt, f.eks.: Fiskevelfærd, produktionsetik, miljø, økologisk fiskefoder, antibiotika behandling, vanddesinfektion m.v.. Et fælles EU-regelsæt for økologiske fisk vil være en absolut fordel for hele kæden fra vand til bord, idet den kan bidrage til at reducere eller harmonisere produktions-omkostningerne og dermed også styrke den økonomiske bæredygtighed i den økologiske produktion af opdrætsfisk. I forhold til det danske regelsæt knytter den vigtigste problemstilling sig til økologisk fiskefoder i henseender til restriktioner i fodersammensætning, pris, tilstrækkeligt kvantum og udbud af produkter. I mangel af et fælles europæisk regelsæt udelukker det restriktive danske regelsæt reelt produktion og eksport af økologisk fiskefoder og hæmmer derved udviklingen af økologisk fiskeopdræt i Danmark. Under de danske regelsæt er foderet således den mest følsomme parameter i forhold til bæredygtig økologisk produktion. Foderet alene påvirker p.t. produktions-omkostningerne med ca. 6 kr./kg fisk. En bæredygtig produktion af økologiske fisk i Danmark er således betinget af et større udbud af egnede økologiske råvarer til fiskefoder (d.v.s. vegetabilske råvare med et højt fordøjeligt proteinindhold og en relevant sammensætning af aminosyrer) til en konkurrencedygtig pris. Hertil kommer usikkerheden og driftsrisikoen i forbindelse med bestemmelsen i økologibekendtgørelsen om, at der kun må behandles med antibiotika en gang under den økologiske produktionscyklus. Bliver en ekstra behandling nødvendig kan fiskene ifølge bekendtgørelsen herefter kun sælges som konventionelle og følgelig til en lavere pris. En så restriktiv bestemmelse findes ikke i andre europæiske økologiske standarder for fisk. I forhold til fiskesundhed og velfærd i økologisk fiskeopdræt er der bl.a. behov for belysning af følgende problemstillinger: • Kontrol af parasit- og svampesygdomme med de hjælpestoffer, der er til rådighed ved økologisk fiskeopdræt. • Sammenhæng mellem indhold af vegetabilske råvarer i ørredfoder og evt. effekt på fiskenes immunstatus. • Furunkulose vaccine til bækørred, kildeørred og rødding. • Undersøgelse af mulighederne for alternativer til kuldioxid. Det er ikke klarlagt hvorvidt der er forskelle i spisekvalitet mellem økologisk opdrættede fisk sammenlignet med fisk fra konventionelt opdræt. Der er således behov for videnopbygning om spisekvalitet, herunder lagring og oxidativ stabilitet, i forhold til: • Fodertyper med højt indhold af vegetabilsk protein (over 30 %) og vegetabilsk olie • Sammenhænge med længde af fodringsperiode med vegetabilsk baserede fodertyper • Minimeret stresspåvirkning af økologisk opdrættede fisk • Ændringer af protein- og fedtsammensætning hos fisk, der er fodret med vegetabilsk baserede fodertyper. De vigtigste problemstillinger i forhold til videre udvikling af et bæredygtigt økologisk fiskeopdræt i Danmark knytter sig dels til økologisk fiskefoder og dels til konkurrenceforvridende forskelle mellem det danske økologiske regelsæt og de tilsvarende regelsæt i andre europæiske lande. Det er især behovet for konkurrencedygtige vegetabilske proteinkilder med et højt proteinindhold (gerne op ± 70% protein) med relevant aminosyresammensætning i forhold til fiskemel (72% protein) som er centralt for udviklingen af den økologiske fiskeproduktion i Danmark. I planteavls- og grovvaresektoren er der et generelt stærkt ønske og behov for vegetabilske råvarer med et betydeligt højere proteinindhold end i de eksisterende vegetabilske foderstoffer uden at egentlige initiativer på området kan spores. Der bør derfor indledes et samarbejde med landbrugssektoren på dette område, herunder producenter af økologiske foderingredienser. Denne indsats foreslås indledningsvist udmøntet i et målrettet ”forskningsforum”, hvor der knyttes yderligere kontakter mellem erhverv og forskning i form af en ”tænketank”, med det overordnede mål, at øge anvendelsen af økologiske vegetabilier i fiskefoder. Gennem denne fremad rettede og innovative indsats aktiveres de viden- og teknologi ressourcer, der findes i landbrugs- og grovvaresektoren samt akvakultur sektoren. Med foderproblematikken som det centrale omdrejningspunkt er en fremad rettet udvikling af økologisk fiskeopdræt i Danmark således betinget af en indsats på følgende områder: • Tilgængelighed af relevante økologisk producerede vegetabilier med højt proteinindhold, herunder mulighederne for opkoncentrering (under hensyn til økologiske principper) af eksisterende proteinkilder med relevant aminosyreprofil i forhold til fiskemel samt høj fordøjelighed og konkurrencedygtig pris • De respektive økologiske proteinkilders effekt på vækst og fordøjelighed undersøges ved vækstforsøg med regnbueørred • Evt. effekt af økologisk vegetabilsk protein og - olie på spisekvalitet • Evt. effekter af økologiske vegetabilier på fisk’s sundhed og velfærd • Optimering af produktionen ved case studier af økologiske produktionssystemer. • Harmonisering af europæiske regelsæt for økologisk akvakultu

Criterion Validity of Linear Accelerations Measured with Low-Sampling-Frequency Accelerometers during Overground Walking in Elderly Patients with Knee Osteoarthritis

Sensors with a higher sampling rate produce higher-quality data. However, for more extended periods of data acquisition, as in the continuous monitoring of patients, the handling of the generated big data becomes increasingly complicated. This study aimed to determine the validity and reliability of low-sampling-frequency accelerometer (SENS) measurements in patients with knee osteoarthritis. Data were collected simultaneously using SENS and a previously validated sensor (Xsens) during two repetitions of overground walking. The processed acceleration signals were compared with respect to different coordinate axes to determine the test–retest reliability and the agreement between the two systems in the time and frequency domains. In total, 44 participants were included. With respect to different axes, the interclass correlation coefficient for the repeatability of SENS measurements was [0.93–0.96]. The concordance correlation coefficients for the two systems’ agreement were [0.81–0.91] in the time domain and [0.43–0.99] in the frequency domain. The absolute biases estimated by the Bland–Altman method were [0.0005–0.008] in the time domain and [0–0.008] in the frequency domain. Low-sampling-frequency accelerometers can provide relatively valid data for measuring the gait accelerations in patients with knee osteoarthritis and can be used in the future for remote patient monitoring

Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark:Del 1: Identifikation af videnshuller

Formålet med dette notat, udarbejdet af Videnstaskforce for PFAS, er at identificere konkrete videnshuller vedrørende forekomst, skæbne og effekter af PFAS i miljøet og relationen til human eksponering, som kan lukkes/afklares i løbet af 2024. Formålet er at forbedre vidensgrundlaget for handlinger til at nedbringe eksponeringen af mennesker og miljø i Danmark.Rapporten tager derfor udgangspunkt i videnshuller identificeret i de repræsenterede fagområder, som underbygges af et kort, målrettet overblik over den nuværende tilgængelige viden både nationalt og internationalt vedrørende forekomst, skæbne og effekt af PFAS i miljøet, og relationen til eksponering af mennesker og miljø.Videnshullerne adresseres med henblik på, at videnstaskforcen kan give forslag til prioriterede handlingsanvisninger ved udgangen af 2024. Videnstaskforcen har identificeret en række korterevarende projekter, som vil kunne bidrage til, at de beskrevne videnshuller kan kvalificeres yderligere i videnstaskforcens arbejde i 2024 med prioriterede handlingsanvisninger for vidensopbygning og håndtering.Den overordnede sigtelinje for identifikation og udvælgelse af videnshuller har været betydningen af områdets bidrag til en reduktion af menneskers og miljøets eksponering for PFAS på kort og langt sigt. Der er inddraget områder, hvor særlige danske forhold kan gøre, at internationale erfaringer/viden måske ikke kan overføres direkte. Desuden blev hensynet til, om lukning af et videnshul kan understøtte konkrete handlingsanvisninger i risikohåndteringen inddraget.I videnstaskforcens arbejde igennem efteråret 2023 blev identificerede videnshuller opdelt i følgende kategorier: Dataoverblik; Alternativer; Kortlægning af potentielle kilder; Kendte kilder; Forekomst og eksponering; Analysestrategi; Skæbne, fordeling og transport i miljøet; Toksikologiske effekter; Risikohåndtering; Risikokommunikation; og Socio-økonomisk analyse.Inden for disse kategorier er specifikke potentielle videnshuller blevet diskuteret og sammenholdt med det tilgængelige datagrundlag i en første screeningsrunde. Her var det især videnstaskforcens egen baggrundsviden og input fra netværk samt følgegruppens udtrykte prioriteringer, som vejede tungt i udvælgelsen. Hvis der allerede i videnstaskforcen eller følgegruppen var kendskab til igangværende aktiviteter/projekter, som afsluttes i 2023 eller i løbet af 2024, blev disse inddraget i overvejelserne om, hvilken vægt et givet videnshul skulle have for videnstaskforcens arbejde i 2023. Det skal understreges, at det i projektperioden september-november 2023 ikke har været muligt for videnstaskforcen at få kortlagt samtlige eksisterende og igangsatte initiativer af private og offentlige aktører i Danmark på PFAS-området. Hvor viden om danske projekter, udredninger, analyser og rapporter har været tilgængelig, er den viden inddraget i videnstaskforcens prioriteringer af videnshuller i dette notat.Af både videnstaskforcen og følgegruppen blev denne mangel på overblik over projekter og især tilgængelige data identificeret som et betydeligt videnshul i forbindelse med en fremtidig handlingsplan rettet mod mindsket PFAS-eksponering af mennesker og miljø i Danmark. Her finder videnstaskforcen det i særlig grad ønskeligt, at der kan tilvejebringes et samlet overblik over de data og databaser, der allerede er etablerede, og som kan udbygges med flere data fra de mange forskellige aktører på området. Derfor opfordrer videnstaskforcen til, at der i 2024 afholdes en workshop til afklaring af, hvordan en vidensdelingsplatform for PFAS-relaterede data for fødevare-, sundheds- og miljøprøver kan etableres.Nedenfor er givet en oversigt over de projekter, som videnstaskforcen har prioriteret i 2023. Det er projekter, der kan igangsættes og afsluttes i 2024 med henblik på at kunne adressere de videnshuller, der er beskrevet i rapporten. Ud over et øget vidensniveau forventes resultaterne af projekterne at kunne bidrage til konkrete anvisninger af, hvilke områder offentlige myndigheder kunne lade indgå i prioriteringen af indsatser over for PFAS-forurening.•Projekt 1 Anvendelse af PFAS i teknologier til den grønne omstilling – og egnede alternativer•Projekt 2 PFAS i nye og genanvendte produkter og materialer i en cirkulær økonomi•Projekt 3 PFAS i restprodukter til landbrugsmæssig anvendelse•Projekt 4 Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS•Projekt 5 Plan for biomonitorering for PFAS i den danske befolkning•Projekt 6 Vurdering af forskellige eksponeringsvejes bidrag til den samlede humane eksponering•Projekt 7 Screening for mindre kendte PFAS i udvalgte miljøprøver, fødevarer og humane prøver•Projekt 8 Videreudvikling af PFAS-analysemetoder til overvågningsformål (miljøprøver, fødevareprøver og humane prøver)•Projekt 9 Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde•Projekt 10 Diffus forurening og i forvejen forekommende koncentrationer af PFAS•Projekt 11 Videnskabelig gennemgang af eksisterende litteratur om miljømæssige og humane helbredseffekter af de ultra-kortkædede PFAS, nyere kortkædede PFAS og øvrigePFAS-holdige erstatningsstoffer•Projekt 12 Risikostyring - principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauerDet er vigtigt at understrege, at de udvalgte projekter ikke dækker hele PFAS-problematikken. Flere områder blev fravalgt, da de faldt uden for formålet med videnstaskforcens arbejde i 2023. De væsentligste af disse fravalgte områder vil blive omfattet af videnstaskforcens arbejde i 2024