Parkour og den mobile teknologi: En etnografisk undersøgelse af fænomenet parkour i dimensionerne krop, by og medialisering

Parkour betegnes af udøverne som en ”bevægelseskunst”. Den grundlæggende idé er at bevæge sig i et flow gennem omgivelserne kun ved brug af kroppen for at komme fra punkt A til punkt B så hurtigt og effektivt som muligt. Udøverne, som kaldes ”traceurs” og primært er unge mænd, traverserer byrummet i højt tempo og flydende bevægelser: De glider over gelændre, husmure, hegn, bænke og parkerede biler. Ofte filmer de deres løb med digitalkameraer og uploader materialet på nettet, hvor det kommenteres af og inspirerer andre traceurs. Hvordan nærmer man sig metodisk en kultur som parkourkulturen, der både er en krops-, en by- og en mediekultur? Artiklen refererer til en nu afsluttet undersøgelse af parkourkulturen og diskuterer et metodisk-teoretisk design, der imødekommer dette spørgsmål. Der peges på, at det snarere end at nærme sig feltet, handler om at følge det og dets transformationer gennem både kropslige, rumlige og medierede aspekter. Denne tilgang laver en heterogen og ”mere-end repræsentationel” mapping og prioriterer det relationelle og flertydige ved at fokusere på mulige forbindelser mellem teori, metode og empiri

Parkour og den mobile teknologi: En etnografisk undersøgelse af fænomenet parkour i dimensionerne krop, by og medialisering

Parkour betegnes af udøverne som en ”bevægelseskunst”. Den grundlæggende idé er at bevæge sig i et flow gennem omgivelserne kun ved brug af kroppen for at komme fra punkt A til punkt B så hurtigt og effektivt som muligt. Udøverne, som kaldes ”traceurs” og primært er unge mænd, traverserer byrummet i højt tempo og flydende bevægelser: De glider over gelændre, husmure, hegn, bænke og parkerede biler. Ofte filmer de deres løb med digitalkameraer og uploader materialet på nettet, hvor det kommenteres af og inspirerer andre traceurs. Hvordan nærmer man sig metodisk en kultur som parkourkulturen, der både er en krops-, en by- og en mediekultur? Artiklen refererer til en nu afsluttet undersøgelse af parkourkulturen og diskuterer et metodisk-teoretisk design, der imødekommer dette spørgsmål. Der peges på, at det snarere end at nærme sig feltet, handler om at følge det og dets transformationer gennem både kropslige, rumlige og medierede aspekter. Denne tilgang laver en heterogen og ”mere-end repræsentationel” mapping og prioriterer det relationelle og flertydige ved at fokusere på mulige forbindelser mellem teori, metode og empiri

I FLOW GENNEM BYEN - FÆNOMENET “PARKOUR” I DET SENMODERNE BYRUM

FLOWING THROUGH THE CITYThis article discusses the phenomenon of “parkour” and characterises it as a global, urban subculture closely connected to the space of the city and to the use of the digital camera, a mobile technology. The article starts out by framing parkour firstly through its relation to the Situationist International, more specifically the psycho-cartographic technique of the “dérive” and the “détournement”; and secondly through a comparison with the flâneur, which like the Situationist International is a concept tied to modernity. However, it is pointed out that parkour differs from its modern predecessors in its subversive qualities and recontextualising potential, which alternates the way we think of and use the city. Parkour is also analysed through neovitalistic theories represented by Deleuze and Guattari, and Amin and Thrift’s “new urbanism” paradigm. Referring to the concept of new urbanism, the article starts by indicating that parkour and the city co-evolve with one another through the concept of “flow”. For the practitioner of parkour (the “traceur”), flow means moving smoothly through the city, and in doing so the traceur incorporates the movements and fluxes of the city. Drawing on Deleuze and Guattari and Scott Lash, parkour is described as puissance – defined as “a will to” – which creates a Deleuzean “smooth space” in the “striated space” of the city. Thus parkour is seen as the creative, critical and subversive use of spaces in the city which otherwise could be said to lack experiential potential

Medier, medicin og medikalisering: Danske avisers dækning af debatten om kolesterolsænkende medicin

Siden 2000 er receptpligtig kolesterolsænkende medicin, også kaldet statiner, blevet stadig mere almindeligt at få udskrevet. Denne artikel er interesseret i kolesteroldebattens tilstedeværelse i medierne og overvejer, om medierne kan tilskrives en rolle for, hvordan kolesterolsænkende medicin er blevet accepteret som standardtil- bud af både læger og lægfolk. På baggrund af en indholdsanalyse af kolesterol-debatten i danske, landsdækkende trykte aviser i perioden 2000-2017 peger artiklen på, at dækningen af statiner har haft avisernes opmærksomhed i hele undersøgelsesperioden med en stigning i antal artikler i periodens sidste halvdel fra 2009-2017. Analysen viser også, at aviserne B.T. og Ekstra Bladet har stået for hovedparten af dækningen fra 2009-2017, samt at et flertal af artikler formidlede en positiv holdning til statiner. Såvel tilstedeværelsen som fraværet af en sådan mediedebat kan have betydning for folks holdning og adfærd i forhold til risikoen for lidelsen forhøjet kolesterol, og debatten kan potentielt bidrage til tendensen mod ’medikalisering’, dvs. medicinsk intervention ved risiko for sygdom