Gråt i gråt? Nordisk landbrug i mellemkrigstiden

Den politiske økonomi, som blev etableret i mellemkrigstidens kriseramte skandinaviske lande, kom til at spille en vigtig rolle for udviklingen af landenes andelsvirksomheder og -organisationer i efterkrigstiden. Landbrugets organisationer blev stabiliserende og demokratiske institutioner i de skandinaviske lande

Lederrekrutteringen til de første andelsslagterier.

Forfatteren var i 1989 ansat ved Sydjysk Universitetscenter, senere professor samme sted, og blev i 2011 direktør for Sydvestjyske Museer, Esbjerg.  Fra 1887 og de næste fire år blev der etableret 17 andelsslagterier, og ved århundredskiftet var der 26 andelsslagterier i drift. Da det første landmandsejede slagteri blev stiftet i sommeren 1887 fandtes der også en række privatslagterier, som for størstepartens vedkommende var grundlagt i midten af 80’erne. Artiklen undersøger, hvordan det lykkedes at få skaffet kvalificerede ledere på så kort tid til en ny branche.

Landbrugets fremtid

Flemming Just (f. 1957) var professor i samtidshistorie ved Syddansk Universitet Esbjerg. Han blev 2011 direktør for Sydvestjyske Museer. Han giver i artiklen en grundig gennemgang af vilkårene for dansk landbrug ca. 1985-99, hvori han fremhæver, at andelsorganisationerne har klaret sig forbavsende godt.Hans konklusion lyder således: ”Samlet set har udviklingen i de seneste femten år inden for landbruget været præget af konvergens, dvs. tilnærmelse mellem arbejdsforhold og produktionsbetingelser mellem landbrug og andre erhverv. Denne tendens vil helt afgjort fortsætte i de kommende år, alene af den grund at landbruget skal konkurrere om sparsom arbejdskraft, og fordi kapitalintensiteten og industrialiseringen af erhvervet vil fortsætte.” Læserne af artiklen må afgøre, om Flemming Just fik ret.

Gråt i gråt? Nordisk landbrug i mellemkrigstiden

Den politiske økonomi, som blev etableret i mellemkrigstidens kriseramte skandinaviske lande, kom til at spille en vigtig rolle for udviklingen af landenes andelsvirksomheder og -organisationer i efterkrigstiden. Landbrugets organisationer blev stabiliserende og demokratiske institutioner i de skandinaviske lande

LR 80 og Landbrugets Græsrødder

Efter Danmarks optagelse i EF i 1972 gik det nogle år godt for dansk landbrug. Mange unge landmænd investerede i nye bygninger og redskaber, men med en rente, der steg til 20 %, blev finansieringsbyrden høj. Det kunne gå, så længe ejendomspriserne vedblev at stige. Men i 1979 begyndte de at falde, og så kom tvangsauktionerne især for svineproducenter i Midt- og Nordjylland. Den unge svineproducent Ole Baadsgaard fik på et stormøde i Herning i november 1979 stiftet Landbrugs Reform 1980 (LR 80) med en sønderlemmende kritik af de eksisterende landbrugsorganisationer og regeringen. Bevægelsen mistede dog hurtigt sin styrke, men opnåede at påvirke organisationer og politiske partier. I 1983 gentog det sig i mindre omfang med bevægelsen "Landbrugets Græsrødder". De to bevægelser var løse græsrodsbevægelser, som ikke formåede at omdanne sig til mere permanente organisationer. De havde deres vigtigste tilslutning blandt yngre landmænd i Jylland, som var mindre fast knyttede til den traditionelle landbobevægelse og partiet Venstre end mange andre