Ældre på samfundets underflade

Anmeldelse af Jon Dag Rasmussens ´'Ældre på samfundets underflade.

Når støvet lægger sig: Om hjemmet som eksistentielt medium for livets afrunding blandt de ældste

Ud fra en antagelse om, at de eksistentielle sider af aldring er faldet i baggrundenbåde i samfundet og i den antropologiske aldringsforskning, sætter artiklensig for at undersøge, hvordan de ældste i det danske samfund håndterer overgangentil den sene alderdom og livets afslutning. Artiklen belyser, at den senealderdom ofte er forbundet med forandringer og tab, hvor indre og ydre kræfterfår stadig større magt frem mod den dag, hvor livet slutter. Det gør den senealderdom til en livsfase, hvor eksistensen sættes på spil. Ud fra et livsløbsperspektivpeger forfatteren på, at kulturelt og historisk betingede værdier og dyderspiller en central rolle i de ældres bestræbelser på at håndtere deres situation.Fokus rettes derfor mod de ældres moralske arbejde og bestræbelser på at forbliveordentlige mennesker, der trods ændrede livsvilkår fortsat lever et værdigtliv ud fra deres moralske livsprojekter. Ud fra en fænomenologisk tilgang sætterartiklen samtidig fokus på, hvordan det moralske arbejde fortrinsvis udføresgennem hverdagens handlinger. Da meget af livet blandt de ældste foregår derhjemme,og da hjemmet kan ses som en forlængelse af selvet, argumentererforfatteren for, at hjemmet ofte indgår som vigtigt medium i disse bestræbelser.På den ene side anvendes hjemmet ofte af de ældre til at skabe kontinuitet i forholdtil selvbilleder og moralske projekter. På den anden side er det ofte også ikonfrontationen med hjemmets stadigt større overmagt, at de ældste begynderat orientere sig mod døden. Artiklen er baseret på en antropologisk undersøgelseblandt 20 ældre i Sorø, som nærmer sig eller har rundet de 90 år

KAMPEN FOR EN OFFICIEL UNDSKYLDNING: Om godhavnssagen som mulighedsrum for erindringsarbejde og kritisk subjektivitet blandt tidligere børnehjemsbørn

I artiklen undersøges betydningen af officielle undskyldninger for ofrene for svigtog overgreb i fortiden og det transformerende potentiale, som kampen for retfærdighedkan have. Forfatteren viser, hvordan Godhavnsdrengenes mangeårige kampfor en officiel undskyldning har konstitueret Godhavn som et delt erindringssted iDanmark, det vil sige et omdrejningspunkt for fælles forestillinger og anerkendtefortællinger om fortidens børneforsorg. Hun argumenterer for, at dette har åbnetet nyt mulighedsrum, hvor tidligere børnehjemsbørn gennem erindringsarbejdeer begyndt at artikulere og forholde sig kritisk til erindringer, der før var omgærdetaf tavshed, lagret i kroppen og vævet ind i hverdagens væren og relationertil andre. Ved at se erindringsarbejdet som en koncentreret udøvelse af kritisksubjektivitet peger forfatteren på, at den enkelte i denne proces potentielt set kanbegynde at distancere sig fra og vriste sig fri af fortidens tyngde, men også brugesine erindringer politisk til fremadrettede formål. Søgeord: statslige undskyldninger, erindringsarbejde, børneforsorgens histori

Effekten av palliativ stråling hos kreftpasienter med avansert smertebehandling

Bakgrunn Kreft er en vanlig sykdom som forårsaker smerte hos mange pasienter. Det er viktig at helsepersonell har kunnskap og kompetanse på smertelindring for å gi best mulig omsorg til pasienter i palliativ fase. Formålet med denne oppgaven var å undersøke om palliativ strålebehandling reduserer smerter og forbruk av analgetika hos palliative kreftpasienter, og se om det var noen faktorer som kunne påvirke effekten av behandlingen. Material og metode: Oppgaven er en retrospektiv studie av pasienter som har gjennomgått palliativ strålebehandling ved NLSH. Studien er en journalgjennomgang der det ble hentet ut pasientkarakteristika, strålevariabler, smerteskåringskjema og andre variabler som ble vurdert som nødvendig for å kunne analysere overlevelse og effekt av behandling. Resultater: 48 pasienter ble inkludert. Av disse var ESAS oppgitt før og etter stråling i kun 14,6% av journalene. Effekten av strålebehandlingen kunne vurderes i 31 av journalene, av disse var det 17 som hadde mindre smerter i 30 dager eller mer og 12 som seponerte smertepumpen. 17 av pasientene døde før effekt av behandlingen kunne påvises, en pasient er fremdeles i live. ECOG status 0-2 før behandling var den eneste faktoren som kunne påvises å øke sannsynligheten for om en pasient levde i 30 dager eller mer etter stråling. Konklusjon: Studien viser at det er pasienter som har effekt av behandlingen i form av smertelindring og seponert smertepumpe. Det var en del av pasientene som døde før effekten av behandlingen kunne evalueres. I fremtiden vil det være behov for mer forskning for å predikere hvilke pasienter som lever lenge nok til å ha effekt av behandling og hvem som har effekt av palliativ strålebehandling. Det er også nødvendig med bedre rutiner for journalføring da gjennomgangen har avdekket at det mangler mye informasjon