Islam i Danmark

Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger. Derfor er man nødt til at anvende andre metoder, hvis man skal vurdere antallet af muslimer i Danmark. Udfordringen i at tælle den ‘muslimske tilstedeværelse’ eller en hvilken som helst anden religiøs gruppe udenfor Folkekirken relaterer sig ikke kun til de få tilgængelige data, men også til den kendsgerning, at der er mere end en definition på, hvem som skal inkluderes, og hvem der ikke skal i en udvalgt religiøs gruppe

Morten Thing: Anti-semitismens bibel. Historien om smædeskriftet Zions vises protokoller

Anmeldelse af:Morten Thing: Anti-semitismens bibel. Historien om smædeskriftet Zions vises protokoller. Informations Forlag, 2014

Hellige bygninger på grænsefladen i dansk kommunalpolitik

Physical space is challenged on the basis of aesthetic, ideological, religious, environmental and economic perspectives. Buildings and structures play a prominent role in the competition for recognition between social groups. Especially church structures have historically represented a city’s vision for dynamic growth, status, and innovation. With migration and new religious movements’ establishment in Denmark, the need for new sacred buildings has been significant. In the article I analyze the attempts to establish religious buildings in public space in Denmark by two different religious groups. Both attempts ended in conflict with the surrounding society. In both cases, the local council’s option of using the Planning Act to develop a local development plan plays an important role for the possibility of religious organizations to build, for the building location as well as the building’s appearance within the Danish model of religion.Fysiske rum anfægtes ud fra æstetiske, ideologiske, religiøse, miljømæssige og økonomiske perspektiver. Bygninger og bygningsværker spiller en fremtrædende rolle i konkurrencen om anerkendelse mellem sociale grupper. Historisk har især kirkekonstruktioner repræsenteret en vision for dynamisk vækst, status og for innovation. Med migration og nye religiøse bevægelsers etablering i Danmark er behovet for nye hellige bygninger blevet signifikant. Artiklen analyserer to cases, hvori to religiøse gruppers forsøg på at etablere religiøse bygninger i det offentlige rum i Danmark er endt i konflikt med det omgivende samfund. I begge sager spiller planlovens muligheder for en kommunalbestyrelse til at udarbejde lokalplaner en vigtig rolle for de religiøse organisationers mulighed for inden for den danske religionsmodel at bygge, for byggeriets placering samt for byggeriets udseend

Introduktion

Introduktio

Konfirmation i en neoliberal tidsalder

The neoliberal discourse is part of a larger shift from democratic to neoliberal policies that has been occurring over the past several decades; a shift accompanied by both discursive and structural changes in society. If the neoliberal discourse is transforming the core functions of government around the world, then this must also be true in the case of the close co-operation between the Danish state and the national church in Denmark. In this paper the cases of con ict over and transformation of the position of con rmation teaching in Den- mark is analyzed in order to nd out if the changes is a result of neoliberal policies in Denmark or simply a matter of structural changes caused by another rational basis. e friction over con rmation teaching is not only about the position of con rmation teaching in or out of school but a case showing consequences of how the neoliberal discourse is transforming religious authority in Danish society.

Tillid under COVID-19: Artikel 8

I artiklen undersøger vi danskernes tillid til myndighederne under krisen, relationen mellem den høje grad af tillid til myndighederne og efterlevelse af myndighedernes råd for at undgå spredning af smitte, samt hvordan en stigende mistillid til samfundet kan have konsekvenser for samfundets sammenhængskraft blandt andet i form af stigende polarisering. Den generelle tillid til andre mennesker er høj i Danmark, og vores undersøgelse viser, at mange har fået mere tillid til myndighederne under pandemien. Undersøgelsen viser dog begyndende tegn på polariseret tillid i befolkningen; men religion synes ikke at spille en rolle for denne udvikling. Det synes i stedet at være materiel og social usikkerhed, som er årsager, og som på sigt underminerer den høje grad af tillid, det danske samfund ellers har haft. Tillidsforskning peger generelt på, at grundlaget for den stærke sammenhængskraft, som det danske samfund har vist i årtier, netop er tillid. Hvis pandemiens materielle og sociale konsekvenser skaber grobund for forandring i tillidsniveauet, kan det være med til at skabe et værdimæssigt tilbageslag for de normer, som skaber sammenhængskraft i samfundet

COVID-19 og religion : Artikel 4

Personlige eller samfundsmæssige kriser kan give anledning til, at man stiller eksistentielle eller religiøse spørgsmål. Med afsæt i en skala for religiøsitet viser artiklen, at et mindretal af respondenterne er blandt de mest religiøse, og at de naturligt forbinder nedlukningen af trossamfundene med afsavn. Til gengæld har en del af dem deltaget i virtuelle alternativer. Holdningen til nedlukningen af trossamfundene adskiller sig ikke blandt de mindst og mest religiøse. Artiklen undersøger dernæst om der er forskelle blandt de religiøse og ikke-religiøse i synet på årsagen til COVID-19-virusset, og hvordan man kan håndtere pandemien. Overordnet er der stor opbakning til en naturvidenskabelig forklaring på virussets oprindelse, mens et mindretal af de mest religiøse også er mere eller mindre enige i, at det kan have en guddommelig oprindelse. Tilsvarende er der stor enighed om, at den bedste måde at håndtere virusset er ved at følge eksperternes råd, mens et mindretal af de mest religiøse mener, man burde følge Guds plan