Medicinforbrug og dødelighed i økologisk og konventionel slagtesvineproduktion

Svineproduktion spiller en stor rolle i Danmark. Vi er verdens største eksportør af svinekød, og svinekød er stadig danskernes foretrukne, når der skal kød på bordet. Der er imidlertid stor opmærksomhed på og bekymring for svins sundhed og medicinforbrug. Der bruges væsentlig mere antibiotika i den animalske produktion end til humant brug i Danmark, og svineproduktionen tegner sig for mere end 80% af antibiotikaforbruget inden for landbruget. Økologisk svinekød står som et alternativ til konventionelt svinekød, og forbrugerne har en forventning om, at økologiske svin lever sundere og at de har et lavere medicinforbrug. For at få et billede af svins sundhedstilstand er det nødvendigt at anvende flere forskellige kilder. Det er ikke umiddelbart nemt at danne et samlet billede af svins sundhedstilstand og at svare på, hvor sunde konventionelle grise er, og om de økologiske grise er sundere end de konventionelle. Det var baggrunden for, at vi over en 2-årig periode har gennemført et projekt, der har til formål at danne et samlet billede af konventionelle og økologiske slagtesvins sundhed og medicinforbrug. Projektet, der har været finansieret af Fonden for Økologisk landbrug, svineafgiftsfonden samt Danmarks Jordbrugsforskning er nu færdigt. Vi præsenterer analyserne på seminaret den 24. januar 2006, på Forskningscenter Foulum. En anden bekymring som forbrugeren har i relation til svinekød er risikoen for en Salmonella infektion fra svinekød. Vi har på grundlag af viden om produktionsforhold på en række slagtesvinebesætninger med henholdsvis økologisk produktion, konventionel udendørs produktion og konventionel indendørs produktion gennemført en risikovurdering for salmonella i primærproduktionen indenfor de tre produktionssystemer. Denne analyse er gennemført i regi af EU-projektet QualityLowInputFeed. Ved temamødet bringer vi endvidere et indlæg om hvordan forbrugerne ser på svinekød, der bliver præsenteret af Lektor Jesper Lassen fra CeBRA. Denne publikation indeholder sammendrag af præsentationerne fra temadagen

Macro-Toulmin: the argument model as structural guideline in academic writing

Attempts to use Toulmin\u27s argument model in teaching argument have had mixed success. We suggest using it specifically to teach academic writing. Moreover, we think it should be used to teach what major constituents are characteristic of academic wri ting, rather than how to make each individual point. For example, one important feature of academic writing is that the writer should carefully discuss the warrant for the data she uses, whereas debaters in practical argument are rarely required to do so . Extensive experience from the teaching of academic writing along these lines will be drawn upon

What determines unemployment in the long run? : Band spectrum regression on ten countries, 1913-2016

This paper presents an empirical analysis of the relation between un-employment and macroeconomic performance. A strong correlation hasbeen pointed out before, but a crucial question is over what time-horizonthis holds. To the best of our knowledge, no previous cross-country studyhas shown that there is a long-run relationship between unemploymentand macroeconomic performance over a time-period that stretches beforethe 1960s. To address this issue, we use wavelet analysis to decompose thetime series into short, medium and long-run variations, and band spec-trum regressions on the relation between unemployment, GDP, invest-ment, long-term interest rate and TFP, covering ten countries 1913-2016.This methodology has several advantages compared to standard econo-metrical methods and other tools for decomposition. Our results showthat unemployment correlates negatively with the long-run componentsof investment. This suggests that aggregate demand and capital formationinuence long-term labor market outcomes. According to our estimatesca 17-percent of overall variations in unemployment and 29 percent ofthe long-run variations may be explained by long-run variations in capitalformation

Ingen forskel på dødelighed mellem økologiske og konventionelle slagtesvinebesætninger, men de konventionelle havde et tre gange så stort medicinforbrug

Dødeligheden blandt slagtesvin i Danmark er mere end fordoblet de sidste 25 år. Samme tendens ses i forbruget af antibiotika til slagtesvin, hvor der inden for blot 2 år er sket en stigning på 19% (Jensen og Heuer, 2005). Disse tal er dog ikke opgjort særskilt for økologiske og konventionelle bedrifter, og da det økologiske regelsæt foreskriver, at grise, der behandles med antibiotika mere end én gang, ændrer status til konventionelle, kan man godt forestille sig, at fl ere økologiske grise blev afl ivet som alternativ til medicinering, og at dødeligheden derved blev højere i økologiske besætninger

Nye tal på svinesundhed

I 2004 har forskere fra Danmarks JordbrugsForskning besøgt 16 økologiske og 50 indendørs slagtesvinebesætninger for at vurdere grisenes sundhedstilstand. Vi fandt lige mange grise med sygdomsbemærkninger i de to systemer. 12,8 pct. af de økologiske grise og 14,4 pct. af de indendørs grise havde sygdomsbemærkninger. I begge systemer havde 3,6 pct. af grisene alvorlige sygdomsbemærkninger, som ofte vil være behandlingskrævende

Økologisk ægproduktion: Produktion, sundhed, ernæring og næringsstofhusholdning

Økologisk ægproduktion har bidt sig fast som en af Danmarks største økologiske fødevaresucceser målt som andel produceret og solgt økologisk. Økologisk ægproduktion er efter økologisk mælkeproduktion den vigtigste animalske økologiske produktion i Danmark. Det er imidlertid en produktionsform, der er følsom overfor kritik. I forbrugernes øjne er økologiske æg et alternativ til æg fra burægproduktion, som primært er kritiseret for manglende dyrevelfærd. Det er derfor vigtigt, at den økologiske ægproduktion kan dokumentere en tilfredsstillende dyrevelfærd. Dette aktualiseres af, at traditionel burægsproduktion er under udfasning i EU og at økologisk ægproduktion i fremtiden skal konkurrere mod nye alternative indhusningsformer med fokus på dyrevelfærd. I den økologiske bevægelse er der bekymring over den miljømæssige bæredygtighed i ensidig økologisk ægproduktion. Det er derfor vigtigt for de økologiske ægproducenter at kunne dokumentere et tilfredsstillende næringsstofregnskab

Mere end bare et bad : – Intim socialitet i japansk badepraksis

Med afsæt i historiske og empiriske beskrivelser af offentlige og private badefaciliteter i Japan undersøger denne artikel kulturelle betydninger i japansk badepraksis. Ved at undersøge nøgenhed og varmt vand som mediatorer for nærhed og intim socialitet i Japan, udfordrer artiklen grænserne mellem den private og den offentlige sfære samt det intime og sociale. Artiklen viser, at badepraksis i Japan knytter bånd både på individplan og mellem statsborgere og argumenterer for, at badning i Japan er mere end bare et bad: Gennem intim socialitet genereres en imaginær varme og forbundethed mellem mennesker, som er et vigtigt element i den kulturelle sammenhængskraft og nationalidentitet i Japan