Samarbejde som indsats i udvikling af inkluderende læringsmiljøer

Artiklen omhandler forståelser af inkluderende læringsmiljøer og har til formål at bidrage med indsigter i, hvad der kendetegner inkluderende læringsmiljøer, og hvilke faglige og pædagogiske/didaktiske betingelser som skal være til stede, for at der er tale om et inkluderende læringsmiljø. Artiklen peger på, at samarbejde som indsats ifølge forskning kan understøtte udvikling af mere inkluderende læringsmiljøer, men at det samtidig udfordrer faglige forståelser, kulturer og traditioner tillige med måder at organisere skoler, undervisning og samarbejde på. Det kalder både på ledelse af samarbejde og på behov for (mere) forskningsbaseret viden om, hvilke pædagogiske og didaktiske organiseringer der bedst muligt tilgodeser forskellige elevers forskellige behov

Hvordan forskning i praksis kan gøre sig relevant for praksis

Forskning i pædagogisk arbejde bør interessere sig for, hvordan det er muligt at bidrage til at inspirere, udvikle og kvalificere pædagogisk arbejde ved at producere viden om praksis, der inviterer til refleksion og dialog mellem forsker og praktikere. Påstanden i denne artikel er, at der må produceres viden, som giver en hvis genklang i praksis, uden at den er udtryk for en ukritisk legitimering af den eksisterende praksis. Artiklen giver et bud på, hvordan det er muligt at producere forskningsbaseret viden, der kan gøre sig relevant for praksisfeltet ved at gennemføre konstruktivistisk bottom-up forskning, som har til formål at afdække dominerende diskurser i det pædagogiske arbejde

Play Types, Design Principles and Participation in Play: How Is it Possible to Design for Participation in Play?

Many school-age children have difficulties participating in play and need support to find playmates, take the initiative and structure play. If children do not master these competencies, they risk ending up in a spiral in which they are not given the opportunity to practice playing and develop play competencies. The purpose of the present study is to investigate how design principles in three different play types can be formulated in order to support pedagogues (educators) in developing new play activities with significant potential for participation. In addition, how these design principles cover more general and generic principles are scrutinized. This paper is based on a three-year design-based research study in two Danish schools investigating three play types: creative play, role play and movement play. It also presents four design principles on each play type which were found to support the development of new play activities with inclusive potential. As a theoretical contribution, the design principles of each play type are meta-analysed with the goal of helping pedagogues generate play activities with different participation possibilities. The generic design principles are the essence of play, play practices, play materials and play opportunities for participation

Approaching Inclusion as Social Practice: Processes of Inclusion and Exclusion

The article presents the results of a review of international research investigating mechanisms and processes of inclusion and exclusion as an ongoing part of social practice in a school context. The review forms part of a research project investigating the social practices of inclusive education in primary and lower-secondary education (age 6–16) in public schools as constituted by processes of inclusion and exclusion. The project aims to shift the scientific focus of research in inclusive education from the development of pedagogical and didactic practice to the importance of community construction through inclusion and exclusion processes. The project arises in context of Danish education policy, while the review looked for international research findings on the limits between inclusion and exclusion: how they are drawn, by whom, for what reasons, and for whose benefit? On the background of the review, we conclude that there seems to be a pattern of inclusive school practice leading to a specific social order that limits inclusion. The review also shows that the construction of the ideal student through various kinds of markers has a huge impact on these limits. A twin-track approach that combines research in the development of inclusive learning environments with research in the constitution of social practice in a school context will produce knowledge of the relation between inclusive school practice and the reproduction of social structures and patterns of inequality

Når børn fælles skaber – om børns materialiserede samvær i leg

Artiklen handler om samspillet mellem børns sociale praksisser og materialer. Med udgangspunkt i et empirisk materiale fra et designbaseret forskningsprojekt og begreberne intra-action (Barad, 2007) og affinity (Mason, 2018) udforskes det hvordan materialer indgår i børns leg med hinanden og hvilke potentialer materialer har i børns leg? Der er ikke blot tale om, at børn anvender og leger med materialer, men at materialerne enten gennem form, fylde, konsistens eller rammesætning påvirker børnene og sågar trækker legen og børnene i en særlig retning. Den måde børnene er sammen på, er ikke italesat verbalt af børnene, men kropsligt, og det markerer et social samvær gennem en fælles optagethed. Dertil viser artiklens analyser, at materialer muliggør og medetablerer et socialt rum i børns leg, og pædagogernes rammesætning af børns leg. Artiklen peger på, at materialers relationelle betydning skaber en forståelse for fælles skabende praksisser, som er kortvarige, intense, nonverbale, sensoriske, dynamiske og processuelle. Et fokus på materialitet og krop, frem for verbalt sprog og social position, vil i et fremadrettet forskningsperspektiv kunne bidrage med viden om, hvordan man kan skabe deltagelsesmuligheder for børn gennem brug af materialer

Deltagelsesmuligheder i kreativ leg: Et design based research-studie af leg i skolen

Forskning peger på, at børn der mangler legekompetencer oplever en mere generel marginalisering i livet. I denne artikel præsenteres resultaterne af et design based research-studie, der har undersøgt mulighederne for at skabe flere deltagelsesmuligheder i leg for børn i indskolingen. Mere specifikt undersøges det, hvordan designprincipper kan udvikles og formuleres, så de bidrager til, at flere børn får mulighed for at deltage i kreative legeaktiviteter.  I artiklen inddrages to legeeksperimenter fra analysen, som i kraft af deres indbyrdes diversitet illustrerer nogle af de spændingsfelter, som fremstod som betydningsfulde, når pædagoger og forskere designede for kreativ leg. Analyserne peger på, at pædagogrollen, den fysiske organisering samt materialerne, der indgår i legen, har særlig betydning for at skabe forskellige deltagelsesmuligheder. Artiklen afsluttes med en reformulering af designprincipperne som en slags anbefaling til praksis om, hvordan projektet har vist, at de kreative lege bedst muligt giver forskellige deltagelsesmuligheder.&nbsp

Inklusions- og eksklusionsprocesser i leg

Abstract I forskningsprojektet ’Må jeg være med’ (Skovbjerg, Hansen, Sand, Jensen, Lieberoth, Lehrman og Jørgensen, 2022) har vi som en del af projektet udforsket, hvordan pædagoger håndterer inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til leg, samt hvilken betydning pædagogers håndtering af disse processer har for børns mulighed for deltagelse i leg. Artiklens analyser viser, at pædagogers håndtering af inklusions- og eksklusionsprocesser ikke i tilstrækkelig grad bidrager til, at børn i legevanskeligheder støttes i at blive deltagere i leg. Artiklen giver afslutningsvis anbefalinger til væsentlige opmærksomhedspunker i pædagogers arbejde med i højere grad at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i relation til leg

Inklusions- og eksklusionsprocesser i leg

AbstractI forskningsprojektet ’Må jeg være med’ (Skovbjerg, Hansen, Sand, Jensen, Lieberoth, Lehrman og Jørgensen, 2022) har vi som en del af projektet udforsket, hvordan pædagoger håndterer inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til leg, samt hvilken betydning pædagogers håndtering af disse processer har for børns mulighed for deltagelse i leg. Artiklens analyser viser, at pædagogers håndtering af inklusions- og eksklusionsprocesser ikke i tilstrækkelig grad bidrager til, at børn i legevanskeligheder støttes i at blive deltagere i leg. Artiklen giver afslutningsvis anbefalinger til væsentlige opmærksomhedspunker i pædagogers arbejde med i højere grad at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i relation til leg

The collaborative practice of inclusion and exclusion

The educational field is traditionally characterized by a distinction between general and special education in educational practice, theory and research. Especially in cross-professional collaborative processes related to inclusion, it becomes evident that the professionals represent different perspectives and positions with different roles, functions and main goals.Based on a research project in Denmark which examines how the collaboration of professionals constitutes in- and exclusion processes, we compare different understandings of aims and problems in the work with inclusion in collaborative school practice with the current models of inclusive education and special education represented in international literature. Our findings show that understandings of problems related to inclusive school development are mainly directed towards strategies targeting and compensating the needs of the student but seldom involve changing the professional practice of teachers and other educators, including their collaboration. Based on this, we argue – and present a framework to support – that inclusive school development involves a process of transforming general and special education into inclusive education, which requires changes in content, teaching methods, approaches, structures, and strategies in education. In order to succeed, classroom practice is only one sub-practice among many sub-practices in a school practice that needs to be transformed