Støjens pris i planlægningen

Fokus i denne præsentation ligger på hvordan støj kan medtages i cost benefit og cost effectiveness undersøgelser af forskellige virkemidler til støjreduktion. Baggrunden er en sammenfattende undersøgelse af den eksisterende danske praksis på området, som Vejdirektoratet har udført for de statslige vejmyndigheder i Californien. Når der bygges nye veje eller bygninger i Danmark tages der særlige hensyn til vejtrafikstøj. En ny opgørelse over antallet af støjbelastede boliger i Danmark viser, at omkring 30 % af danske hjem udsættes for støj som overskrider den vejledende grænseværdi på 58 dB (LDEN) og at støjproblemerne hovedsageligt forekommer i byerne. Støjens pris er i Danmark opgjort på baggrund af undersøgelser af støjens betydning for boligpriser samt vurderinger af omkostningen ved de sundhedsmæssige konsekvenser af støj. Støjbelastningen fx for alternative linjeføringer af en ny vej beregnes og kortlægges med den nordiske NORD2000 metode. Støjniveauet for de enkelte boliger vægtes med en genefaktor, hvorefter støjbelastningstallet (SBT) beregnes. Det samlede SBT er et udtryk af den samlede støjbelastning på alle boliger i et område. SBT er beregnet som summen af de vægtede støjbelastninger på individuelle boliger i området, således at boligerne med høje støjniveauer vægtes tungere end boliger med mindre støj. For hvert alternativ løsning kan SBT opregnes. Støjbelastningstallet (SBT) er grundlaget for økonomiske analyser af støj fra vejtrafik. Prisen på en enhed af SBT opdateres løbende baseret på prisen på støj. Som en introduktion præsenteres 14 anbefalinger for ” good governance” i arbejdet med at forebygge og bekæmpe støj, som er udviklet af foreningen af Europæiske vejdirektorater (CEDR). Efterfølgende præsenteres metoder og strategier til støjbekæmpelse og der gives eksempler på hvordan støjen integreres som væsentlig parameter i VVM-undersøgelser ved planlægning af nye veje og vejudvidelser. Støj er en blandt flere miljømæssige faktorer, som tages med i en VVM undersøgelserne. Når der planlægges nye motorveje eller når en eksisterende motorvej skal udbygges, bliver en støjgrænseværdi 58 dB som LDEN anvendt, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Grænseværdien anvendes, når samlede helårs- og fritidsboligområder er udsat for støj fra vejtrafik. For enkeltliggende boliger, tages nor- malt ikke hensyn til grænseværdien. Der tilbydes i stedet facadeisolering, såfremt støjen overstiger 63 dB. Forskellige virkemidler til at reducere støjen kan anvendes, når der plan- lægges nye motorveje. Hvis det er muligt og realistisk at finde en linjeføring for den nye motorvej, som giver den maksimale afstand til boligområder, er det normalt den foretrukne løsning. Støjreducerende asfaltbelægninger bruges normalt, når en motorvej passerer samlede bolig- eller fritidsbebyggelser. I aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009, blev der afsat en samlet støjpulje på 400 mio. kr. frem til 2014 til en målrettet indsats for at reducere trafikstøj fra bane og vej. I 2009 ud- gav Vejdirektoratet et forslag til støjhandlingsplan for det eksisterende vejnet. Formålet med planen er bl.a. at beskrive muligheder og tiltag for at nedsætte vejstøj langs statsvejene. Vejdirektoratet har indført et system til enkel klassificering af støjreducerende vejbelægninger, SRS-metoden, hvor den støjreducerende virkning klassificeres i A (særligt støjreduce- rende, 7 dB reduktion eller mere), klasse B (meget støjreducerende, 5 – 7 dB), og klasse C (støjreducerende, 3 – 5 dB). Systemet beskrives sidst i artiklen. Da denne artikel er baseret på en engelsk sproget rapport er det valgt at skrive på engelsk

Fremtidens støj fra vejtrafik: -belægninger og køretøjer

Den samlede støjemission fra en personbil stammer primært fra henholdsvis motorstøjen og dæk-vejbane støjen. Motorstøjen er dominerende ved lav fart og dæk-vejbane støjen er dominerende ved høj fart. I indlægget gives der med baggrund i nye forskningsresultater en vurdering af hvordan støjemmisionen vil udvikle sig de kommende 15-20 år. Kravene til det enkelte køretøjs støjemission er via EU krav løbende blevet skærpet gennemen årrække. Med baggrund i et Nordisk ekspert seminar, er vurderingen at dette, at støjniveauet falder med 1-2 dB(A) i byområder, men at der ikke vil ske nogen mærkbare reduktioner på hovedveje med høj fart. Forklaringen ligger bl.a. i de metoder, der anvendes til at teste nye køretøjer, primært kun registrerer motorstøjen. På området dæk-vejbane støj er der i de senere år gennemført en række Nordiske forskningsprojekter, hvor forskellige vejbelægningers støjmæssige egenskaber er blevet undersøgt. Resultaterne indikerer at nye belægninger af drænasfalt har et støjreducerende potentiale på 3-4 dB(A), som dog reduceres i løbet af belægningernes levetid. Resultaterne kan ligeledes anvendes til at opstille en oversigt over sammenhængen mellem forskellige belægningstyper og deres støjudsendelse

Nyt om støjreducerende vejbelægninger

Dæk-vejbanestøjen er den ene af de to dominerende støjkilder fra vejtrafik. Trafiksikkerheds og Miljøafdelingen i Vejdirektoratet har i de seneste 7 år gennemført et forsøg, med det mål at udvikle støjreducerende vejbelægninger til hovedlandeveje (80 km/t), som kunne bevare en støjreduktion i hele belægningens levetid. I hele perioden har de udlagte drænasfalt belægninger haft en støjreduktion på 3 - 4 dB(A) i forhold til en reference belægning. Forsøget har samtidig givet et indblik i hvordan støjudsendelsen udvikles, efterhånden som belægninger ældes. I projektet er ligeledes indkluderet et forsøg på bygader (50 km/t) hvor en drænasfalt gav en støjreduktion på 3 dB(A). Denne reduktion forsvandt dog i løbet af 2 år, formodentlig fordi belægningens porer blev tilstoppet. Der inddrages internationale erfaringer fra dette forskningsområde, og der opstilles vejledninger i hvordan støj fra vejbelægninger kan inddrages i praktisk planlægning og vedligeholdelse af veje

Hjælp til beregning af støj fra vejtrafik

Den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj har siden 1978 været den officielle metode til beregning af vejtrafikstøj i Danmark. Beregningsmodellen anvendes i mange forskellige si- tuationer så som ved planlægning af nye boligområder for eksempel i forbindelse med lokal- planer, ved kortlægning af støjproblemerne i byer, ved VVM undersøgelser af nye vejanlæg og ved detailprojektering af veje samt ved dimensionering af støjskærme, facadeisolering mv. Beregningsmodellen anvendes også til at kontrollere, om Miljøstyrelsens vejledende grænse- værdier for vejtrafikstøj er overholdt [Miljøstyrelsen, 1984]. Beregningsmodellen har ligele- des været anvendt til en samlet kortlægning af vejstøjproblemerne i Danmark, som Miljøsty- relsen og Trafikministeriet har igangsat i 2000

Byemissionsmodellen: - en overslagsmetode til emissionskortlægning

Der er udviklet en generel byemissionsmodel. Den kan estimere vejtrafikkens bidrag til de totale emissioner i et byområde. Det er en simpel model, der bruger lettilgængelige byplandata (antal indbyggere og arbejdspladser) som input. Modellen kan anvendes af kommuner i.f.b med trafik- og miljøplanlægning. Byemissionsmodellen er udviklet med udgangspunkt i en detaljeret emissionsopgørelse for København af trafikkens bidrag af NOx, CO, HC, partikler samt CO2 og energiforbrug. Sammenhæng mellem trafik og emissioner og antal arbejdspladser og antal jobs i et byområde er analyseret ved hjælp af lineær regression hvor en række arbejdshypoteser er testet. Det konkluderes at der eksisterer en acceptabel lineær sammenhæng mellem byplandata og trafik og emissioner. Byemissionsmodellen er baseret på denne sammenhæng. Byemissionsmodellen er udviklet i forbindelse med deltagelsen i et projekt med Danmarks Miljøundersøgelser m.fl. under Det Strategiske Miljøforskningsprogram

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Rundkørsler anvendes ofte som et virkemiddel for at reducere trafikkens hastighed og dermed forbedre trafiksikkerheden. Den reducerede hastighed og den ændrede køremåde kan også have en betydning for støjen. Bekæmpelse af støj fra vejtrafik er som oftest et spørgsmål om at benytte en kombination af virkemidler til at opnå den ønskede eller størst mulige reduktion. På vejstrækninger, hvor trafikken som hovedregel kører med jævn fart, er støjen primært domineret af rullestøj fra kontakten mellem dæk og vejbane, og det er derfor denne støj, der skal fokuseres på. Ved kryds, herunder rundkørsler, er billedet derimod mere kompliceret, idet det stadig vil være rullestøjen, som dominerer for de køretøjer, som kører igennem uden væsentlig reduktion af hastigheden. For de køretøjer, som først skal ned i fart og derefter accelerere op igen, vil motorstøjen også have en vis indflydelse. I dette projekt er der gennemført støjmålinger før og efter ombygning ved to rundkørsler for derved at kunne foretage en vurdering af betydningen for støjen. Lydniveauet blev målt langs den mest trafikerede vej ved to forskellige målepunkter. Den første målepunkt lå tæt på rundkørslen mens den anden var længere væk derfra. I den nære position kan betydningen af evt. acceleration og deceleration af køretøj måles mens den fjerne position måler en mere jævn kørsel.Resultaterne viser at i eksemplet hvor et 4-benet kryds blev ombygget til en rundkørsel blev støjniveauet dæmpet med 3.7 dB. I det andet eksempel, hvor en rundkørsel blev udvidet fra en til to kørebaner blev der ikke målt nogen støjreduktion.Det diskuteres hvad sådan en forskel kan skyldes og det konkluderes at en ændring i køremåde og hastighed har en stor betydning for støj

Støjudsendelse fra biler på vejnettet

I perioden fra 1996 til 2001 er der i et fælles nordisk projekt blevet udviklet en ny, generel metode til beregning af støj [Nord2000]. I denne forbindelse har det været forudsat at supple- re den øgede præcision af beregningen af lydudbredelsen med mere præcise modeller for stø- jemissionen. For vejtrafikstøj er der således foreslået både en ny kildemodel og en ny måle- metode til bestemmelse af kildestyrken, [Jonasson, 2000]. De nordiske vejdirektorater har derfor i 1998 igangsat koordinerede, nationale støjmålinger. I Danmark er der således i 1999 og 2000 udført støjmålinger på godt 4000 køretøjer på 21 må- lesteder med fartgrænser fra ca. 30 km/h til motorvejsfart. På 13 af disse målesteder er der desuden foretaget målinger af vejens overfladetekstur. I det følgende undersøges støjens afhængighed af køretøjstype og fart. Desuden foretages der analyser af betydningen af bilernes alder, motorstørrelse og –type, ligesom støjens sammen- hæng med vejens overfladetekstur undersøges

Støjreducerende vejbelægninger til bygader

Størsteparten af Danmarks omkring 1⁄2 mill. boliger, der er belastet med støj over den vejledende grænse på 55 dB, er beliggende i byer hvor den skiltede hastighed ligger omkring 50 km/t. Der er derfor et behov for at udvikle virkemidler, som kan reducere støjen på bygader hvor der ofte ikke er plads til opsætning af støjskærme. Trafikministeriet og Miljøstyrelsen har i en rapport fra 1998 påpeget, at støjreducerende vejbelægninger er et meget omkostningseffektivt virkemiddel. I 1990 ́erne blev der i København gennemført et forskningsprojekt, hvor drænasfalt udlagt i ét lag, blev testet på en bygade. Den oprindelige støjreduktion på 3 dB da belægningen var helt ny, var væk efter 2 år, formodentlig pga. tilstopning af porerne i belægningen. I 1998 blev et nyt projekt igangsat. I projektet videreudvikles og langtidstestes nogle nye hollandske teknologier med anvendelse af finkornet to-lag drænasfalt. Der er arbejdet med at optimere den støjreducerende effekt ved at drænasfalt i op til 90 mm ́s tykkelse med finkornede overflader. I 1999 blev en forsøgsstrækning med 3 forskellige slags drænasfalt samt en referencestrækning etableret på Øster Søgade i København. Belægningerne renses to gange årligt med højtryksspuling og efterfølgende opsugning af vand og skidt, hvilket forventes at forhindre tilstopning af belægningerne og dermed sikre en væsentlig støjreducerende langtidseffekt. Efter to år er der opnået en god støjreduktion på 4 dB. Projektet er tværfagligt og inkluderer støj, trafikteknik, asfaltteknologi, økonomi og trafiksikkerhed samt interviewundersøgelser. De første to års målinger af støj, trafiksikkerhed, beboernes opfattelse af støjreduktioner, belægningernes tilstand mv. er gennemført. I dette indlæg præsenteres resultaterne med speciel vægtning af de opnåede støjreduktioner. Projektet løber over en årrække og finansieres primært af Trafikministeriet

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

20 procent af alle danske boliger er udsat for støjniveauer, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB; 6 procent er udsat for støj over 65 dB. De fleste støjbelastede boliger ligger i byer, hvor mulighederne for støjbekæmpelse er begrænset. Selv om det allerede er sket i stort omfang, kan der opnås forbedringer gennem trafikplanlægning, hvor trafikken koncentreres på enkelte overordnede veje, og i nogle tilfælde kan der opstilles støj- skærme langs disse veje. Generelt er skærme dog ikke en realistisk løsning langs veje i byer, da de dels ikke vil skærme de øverste etager i etagebyggeri, og dels hindrer krydsning af vejene. I stedet kan facadeisolering benyttes til at sikre acceptable niveauer indendørs, men så vil der stadig være proble- mer udendørs, og når folk har åbne vinduer. Det mest realistiske middel til støjbekæmpelse på bygader som alternativ eller i tillæg til facadeisolering er støjreducerende belægninger. Etlags drænasfalt er i 1990’erne blevet prøvet som middel til støjbekæmpelse på Østerbrogade i Kø- benhavn og på hovedlandevej nr. 120 mellem Viskinge og Kalundborg, [Bendtsen, 1996]. På lande- vejen, hvor hastigheden var 80 km/t, bevarede drænasfalten gennem hele sin levetid en støjdæmpning på 3 dB sammenlignet med en referencebelægning af tæt asfaltbeton. På Østerbrogade var dæmpnin- gen derimod helt væk allerede efter to år, fordi porerne i asfalten var stoppet til. I 1998 indledtes derfor et projekt med afprøvning og videreudvikling af et hollandsk koncept for støj- reducerende tolags drænasfalt, som med rensning i form af højtryksspuling og sugning skulle kunne holde sig åben også på bygader. Projektet førte i 1999 til udlægning af tre forsøgsstrækninger med drænasfalt med forskellig stenstørrelse (2/5 og 5/8 mm i øverste lag og 11/16 og 16/22 i nederste) og lagtykkelse samt en referencestrækning med tæt asfaltbeton (AB8t) på Øster Søgade i København. Et omfattende måleprogram indeholdende støj, overfladekarakteristika og trafiksikkerhed er en del af projektet, som også omfatter en før/efter-undersøgelse med spørgeskemaer af beboernes oplevelse af gener fra trafikstøj. I forbindelse med forsøget er der desuden foretaget en økonomisk sammenligning af støjdæmpning med drænasfalt, støjskærme og facadeisolering. Hele projektet og resultaterne af de første tre års målinger præsenteres i [Bendtsen, Larsen og Greibe, 2002], hvor der også findes kilder til priser og støjdæmpninger, som benyttes i de økonomiske beregninger