Emotions in the psychology of aesthetics

Ever since Alexander Gottlieb Baumgarten (1714–1762) introduced the concept of aesthetics, the prevailing idea has been that the fine arts provide an alternative source of knowledge to the traditional sciences. Art, however, has always been closely associated with emotions. Taking Baumgarten’s treatise on poetry as a point of departure, I argue that Baumgarten laid the ground for a conception of art that emphasizes emotion rather than cognition with a particular appeal to psychology to provide principles of aesthetic appreciation of art. This appeal is met here with a phenomenological discussion of a series of precepts within contemporary emotion theories, which provides the necessary and sufficient conditions for a psychological theory of aesthetic appreciation of art

Eternity

Great mountains such as Fujiyama and Kilimanjaro are recognized as being sacred places. In myths they are aften inhabited by gods, living in eternity far above the secular life of human beings. In this article the psychological background of the images of eternity is traced, defining a transcendental experience of the mountain landscape as a creative source. A phenomenological description of a personal experience of the mountain range in the Grand Teton National Park is analyzed with the background of Jour different definitions of the transcendent experience. It is put forward that visual and emotional qualities, relating specifically to the experience of mountains, are origins of the images of eternity in myths and pictures of art and these images, as well as the mountain landscape itself, provoke personal integrity within an existential theme of eternity.Great mountains such as Fujiyama and Kilimanjaro are recognized as being sacred places. In myths they are aften inhabited by gods, living in eternity far above the secular life of human beings. In this article the psychological background of the images of eternity is traced, defining a transcendental experience of the mountain landscape as a creative source. A phenomenological description of a personal experience of the mountain range in the Grand Teton National Park is analyzed with the background of Jour different definitions of the transcendent experience. It is put forward that visual and emotional qualities, relating specifically to the experience of mountains, are origins of the images of eternity in myths and pictures of art and these images, as well as the mountain landscape itself, provoke personal integrity within an existential theme of eternity

BILLED-KUNST I PSYKOLOGISK BELYSNING

What makes a picture a work of art? We have no difficulty differentiating between works of pictorial art and other kinds of pictures such as illustrations, advertisements, press and family photos, but are we able to define the significant difference? The author assumes that there is no defining visual criteria of art. What makes it easy to identify a work of art is the extraneous information such as the use of oil paint, the artistic style, and the institutional context in which a work of art is presented. Three different psychological theories ofvisual beauty, artistic originality, and visual expression are discussed in order to demonstrate that none of these characteristics constitute a significant criteria of art. Finally, the aesthetic experience as a constituting factor of emotional life is pointed out as being instrumental in bringing about the defining difference between a work of art and pictures in general.I artiklen diskuteres forskellen mellem billedkunst og andre former for billeder; og det hævdes at der ikke er et visuelt kriterium der definerer den grundlæggende forskel. Når det er let at identificere et kunstværk så skyldes det ydre kendetegn så som brugen af oliefarve, usædvanlige udtryksformer og den institutionelle kontekst hvori kunst almindeligvis præsenteres. Tre psykologiske teorier om billedkunst diskuteres for at vise at hverken visuel skønhed, originalitet eller ekpressivitet kan tages som kriterium på kunst. Til slut fremstilles den æstetiske oplevelse som en konstituerende faktor i menneskets emotionelle liv og som det kriterium der adskiller et billedkunstnerisk værk fra andre billeder

Det dæmoniske

In his work about "Angst" Kierkegaard describes the "demonic" with a remarcable insight and intensity. In this article the modes of Being that form the conditions of the demonic state are described, and their consequences for the dilemma about selfreflexionare discussed. The essence of the demonic is specified.I 1844 skrev Søren Kierkegaard i sin afhandling "Begrebet Angest" om det dæmoniske med en bemærkelsesværdig indsigt og intensitet. Siden er hans tanker herom kun sporadisk taget op til behandling. Artiklen belyser det dæmoniske som en psykologisk problematik, der vanskeligt lader sig beskrive, fordi det i sine fremtrædelsesformer ikke umiddelbart lader sig adskille fra det almene. Det dæmoniske fremstilles som en tilstand i eksistentiel konfrontation, hvis opdukken sker i mødet med den anden. Med udgangspunkt i Kierkegaard beskrives de værens-former som danner grundbetingelserne for den dæmoniske tilstand. Det afgørende dilemma omkring selv-refleksionen belyses. Og med angsten, det indesluttede, den manglende kontinuitetog indholdsløsheden præciseres dæmoniens væsen. Gennem behandlingen rejses spørgsmålet, om psykologien af i dag har overseten forståelsesdimension og derved udelukket sig fra at forstå og forholde sig til den dæmoniske tilstand som en hyppigt forekommende eksistentiel konfrontation og krise

PSYKOLOGIENS GRUNDLÆGGELSE I DANMARK

Dansk psykologi blev grundlagt som en selvstændig videnskab i 1886 da Alfred Lehmann etablerede sit første psykofysiske laboratorium i København. Lehmann, som havde tilegnet sig principperne for experimentel forskning ved studieophold hos Wilhelm Wundt i Leipzig, var repræsentant for den nye psykofysiske psykologi, og oprettelsen af et selvstændigt laboratorium var udtryk for et opgør med den hidtidige filosofiske tradition. Lehmann var en initiativrig og alsidig forsker og selv om hans forskningsresultater primært har historisk interesse i dag, hersker der næppe tvivl om at hans indsats fik afgørende betydning for psykologiens etablering som selvstændigt universitetsfag og praktisk anvendt disciplin i det danske samfund.Danish psychology was founded as an independent academic discipline in 1886 when Alfred Lehmann established his first psychophysical laboratory in Copenhagen. Lehmann, who had been studying experimental principles under Wilhelm Wundt in Leipzig, represented the new psychophysical psychology, and the founding of an independentlaboratory was a break with the philosophical tradition where psychology was subsumed until then. Lehmann was an enterprising and versatile researcher and although his scientific results are primarily of historical interest today, thre is no doubt about the importance of his role in establishing psychology as an independent academic discipline, as well as the practical application of psychology within the Danish society

Den æstetiske oplevelse

Psychological aesthetics is the discipline studying human engagement in art. Although the aesthetic experience is one of the main subjects in psychological aesthetics, it has been neglected since the inception of psychology as an independent discipline.Recent attempts to define the aesthetic experience, including the studies by Robert Panzarella (1980), Martin S. Lindauer (1981 ), and Mihaly Csikszentmihalyi and Rick E. Robinson (1990), are reviewed as points of departure fora more differentiatedphenomenological description which is primarily based on introspective studies. The aesthetic experience as a transcendent phenomenon in connection with visual art is described as a visual unity appearing with exceptional lucidity and existential density.Emotionally it appears with a transcendent pleasure and an emotional quality that is new to the viewer. The intentional focus of the aesthetic experience is described as »spiritually reflective,« meaning that the viewer's personality is an integrated partof the process of perception. The phenomenology of the aesthetic experience suggests a profound psychological relationship between art and human existence.Den æstetiske oplevelse er et af kunstpsykologiens centrale temaer. Nogle af forskningens senesteforsøg på at definere denæstetiske oplevelse fremstilles og tages som udgangspunkt for en differentieret fænomenologisk beskrivelse. Den æstetiske oplevelse som trancendentfænomen i forbindelse med billedkunst bestemmes som en oplevelse, der udmærker sig visuelt ved enenestdende og integreret formfuldendthed, hvis fremtræden er karakteriseret af usædvanlig klarhed og eksistentiel prægnans.Oplevelsens emotionelle aspekt overskrider kunstbetragterens almindelige følelsesregister ved at manifestere en nyfølelseskvalitet, som optræder sammen med en transcendent lystfølelse. Endelig bestemmes oplevelsensfokus som værendespirituelt reflektivt, hvilket betyder at betragterens personlighed indgår som en integreret del af perceptionsprocessen. Detkonkluderes, at den fænomenologiske beskrivelse af den æstetiske oplevelse vidner om et usædvanligt eksistentielt engagement

Anskuelse

Anskuelsen fremstilles som en særlig visuel-emotionel oplevelse med eksempel fra billedkunsten. Gennem en eksistentiel-fænomenologisk analyse klargøres anskuelsens emotionelle aspekter og deres konsekvenser for tilværelsens værdier.Forholdet mellem æstetik og etik følges gennem det særlige engagement omkring det smukke, de indre billedersdragende intensitet til frihedens forløsende karakter. Med Søren Kierkegaards frihedsbegreb præciseres anskuelsens øjeblik som umiddelbarhedens selv-refleksion og med ophævelse af æstetikkens ydre værdier sluttes anskuelsen som øvelse til åndelig frihed

Indledning

André Breton (1924/1972, p. 20) skrev i sit første surrealistiske manifest at han nok skulle vogte sig for at spøge med psykologien, men er dog samtidig dybt optaget af evnen til at forestille sig noget ved hjælp af fantasien. Omtrent samme år skrev Lev Vygotsky (1925) i sin bog om kunstpsykologi at den skabende proces er en måde at forestille sig noget mentalt som derefter skabes i form af et produkt. Vygotsky argumenterer for at kunsten hjælper til at skaffe ligevægt mellem individet og dets omgivelser. Hos Breton er der ikke tale om en overordnet logik i form af dialektik mellem det mentale – bevidstheden – og omgivelserne. Der er derimod tale om en kamp mellem rationalitet og fantasi: “Ordet frihed er det eneste, der stadig kan begejstre mig. (…). Midt i al den vanære der er gået i arv til os, må vi dog erkende, at vi også har fået overladt tankens allerstørste frihed. (…). Alene fantasien beretter om det, der kan komme, og det er nok til at lette det frygtelige interdikt en smule” (Breton, 1972, p. 20). Dette betyder at fantasien skal sættes fri og ikke lægges ind under en logik der begrænser den. Det er den skabende frie fantasi der lovsynges af Breton. Den fantasi der ikke foregiver at være den logiske virkelighed, men derimod er et eget univers af drømme og associationer. Breton skriver at denne del af intellektets verden netop er blevet draget frem og gjort synlig gennem Freudsopdagelser. Den skal nu frit anvendes i kunsten, ikke som en særlig kunstretning, men som en poetisering af verden som Finn Hermann skriver i introduktionen til den danske udgave af Bretons surrealistiske manifester. Breton blev senere meget diskuteret og kritiseret for sin a-historisering af fantasien som generel og universel snarere end at være knyttet til en bestemt historisk kontekst med dens betingelser og mulige valg