Læselog som middel til dybdelæring

Denne artikel handler om læseloggen som et pædagogisk redskab til at facilitere dybdegående læringsstrategi, kreativ forståelse, distribueret kognition og som udgangspunkt for en reel dialogisk aktiverende undervisning. Argumentationen baseres på konstruktivistisk læringsteorii et sociokulturelt perspektiv og på Ramsdens teori om overfladestrategi og dybdestrategi i tilegnelse af fagligt stof

Uddannelse til kompetente mentorer for nyuddannede lærere

Artiklen giver overblik over nyere viden om mentoruddannelser for lærere, der skal give kompetencer til at understøtte nye læreres fortsatte professionelle udvikling. Igennem et litteraturstudie er følgende centrale temaer for uddannelsen fremkommet: 1) ”Refleksion og kritisk tilgang” i forhold til a) teori, b) lære nye lærere at reflektere og have en kritisk tilgang til refleksionen og c) metarefleksion over egen mentoring. 2) ”Metoder – Inquiry based, aktionslæring og educative mentoring med et trifokalt blik”. 3) ”Faglige elementer”, forstået som a) teoretisk viden om mentoring, b) kommunikationsviden og færdigheder, c) observation og dataindsamling, d) arbejde med teori-praksiskoblingen, e) viden om didaktik, undervisning og læring og f) viden om voksenundervisning. 4) ”Relationer”, kunne forstå og tackle relationer, både egne og andres.   Abstract This article provides an overview of recent knowledge of mentoring programs that qualifies teachers to become competent mentors for newly qualified teachers´ continual professional development.  Through a literature study, the following central themes for the education have emerged: 1) “Reflection and critical approach” in relation to a) theory, b) teaching new teachers to reflect and have a critical approach to reflection and c) meta-reflection on one’s own mentoring. 2) “Methods – Inquiry based, action learning, and educative mentoring with a trifocal perspective”. 3) “Means”, understood as a) theoretical knowledge about mentoring, b) communication knowledge and skills, c) observation and data collection, d) work with the theory-practice connection, e) knowledge about methods and approaches, teaching and learning and f) knowledge about adult education. 4) “Relationships”, be able to understand and tackle relationships both own and others

”Jeg har flere gange oplevet, at man oftest selv har svaret, det skal bare lige graves frem”

[DK]En bæredygtig skole kræver lærere, der er i stand til at forny og udvikle praksis løbende i takt med udviklingen af samfundet. I nærværende forskningsprojekt er potentialet i læringsrum, kaldet læringscirkler, i form af peermentoring for 4. årgangsstuderende og nyuddannede lærere, blevet undersøgt. Hensigten har været, at deltagerne skulle lære af praksis, om praksis, i praksis i et samspil med teori for derigennem at blive i stand til dels at få mod på lærerjobbet dels at få kompetencer til fremadrettet at facilitere egen og kollegers fortsatte professionelle udvikling. Studiet viser, at deltagelse i læringscirkler (LC) har mulighed for at understøtte fortsat professionel udvikling bl.a. ved at give deltagerne kompetencer i at facilitere andres refleksion, selv at reflektere mere dybdegående og ved give deltagerne erfaringer med, at teori kan bruges til at forstå og løbende udvikle praksis. Yderligere har LC mulighed for at give deltagerne anerkendelse og dermed udvikle vitalisering i arbejdet. [UK]A sustainable school requires teachers who are able to innovate and develop practice continuously as the development of society. In the present research project, the potential of learning spaces, called learning circles, in the form of peer mentoring for student teachers and newly qualified teachers, has been investigated. The intention has been for the participants to learn from practice, about practice, in practice in an interaction with theory thereby be able to gain courage in the teaching job and gain competencies to facilitate their own and colleagues’ continual professional development. The study shows that participation in learning circles (LC) has the opportunity to support continual professional development, e.g. by giving the participants skills in facilitating the reflection of others, by reflecting more in-depth themselves and by giving the participants experiences that theory can be used to understand and continuously develop practice. In addition, LC has the opportunity to give participants recognition and thus to develop revitalization in the work

Mentorsamtaler og professionel udvikling for nye lærere

Artiklen præsenterer en empirisk undersøgelse af mentoring af nye lærere. I artiklen spørges til, hvad der henholdsvis befordrer og hæmmer at praktisere mentoring for nye lærere med fokus på professionel udvikling. Mentoring på fi re skoler i samme kommune blev fulgt et år. Skolerne var udpeget af kommunen ud fra parametre om forskellighed i forhold til størrelse og erfaringer med mentoring på skolen og ud fra villighed i at deltage i projektet. Undersøgelsen viser, at ledelsens opmærksomhed på professionel udvikling, muligheden for observation, gruppementoring, hvordan man forstår mentors rolle, og udvælgelse af mentor herunder mentorkompetencer ser ud til at have betydning. Dett e udfoldes i artiklen

Praksisopgaven som led i kompetenceløft i undervisningsfaget matematik

Artiklen præsenterer udviklede designprincipper for praksisopgaver i matematik, der potentielt kan bidrage til optimal læring og til mulige vedvarende ændringer i praksis samt understøtte lærernes aktive konstruktionsproces og deres dialogiske behandling af et stof i en bestemt kontekst. Principperne har fokus på praksiserfaringer som centrale i udførelsen af opgaven, og på at læreprocessen i praksis er i centrum. Artiklen bidrager med et eksempel på anvendelse af de udviklede designprincipper

Skolekultur, lærerstart og fodfæste

Artiklen undersøger hvilke forståelser af begrebet skolekultur, der har betydningfor nye lærers professionelle, personlige og sociale udvikling i starten af deres karriere,der kan identifi ceres i empirisk forskning i perioden (2010-16)? Der fremanalyseres4 centrale temaer: samarbejde, mestre kontra performe, stemning og karriere.Alle studier anbefaler horisontale, sociale relationer og professionel frihed, når nyelærere samarbejde og at samarbejdet skal handle om selvformulerede åbne spørgsmålrelateret til udfordringer i praksis. Et studie peger på at nye læreres self-effi -cacy og depressionsfølelse er stærkt knytt et til skolekulturens målorientering ogat samarbejde eller mentoring af nye lærere med lav self-effi cacy i en skole medlav mestringsorientering eller høj performanceorientering kan føre til endnu lavereself-effi cacy eller sågar depression, hvorfor mentoring ikke altid kan siges at værepositiv. To studier peger på vigtigheden af skolekulturens imødekomne og venligestemning for at den nye lærer kan udvikle sig professionelt. Organisatorisk kaos ogmanglende procedurer kan påvirke skolekulturen negativt og betyde manglendeprofessionel udvikling, og dermed også den nye læreres mulighed for fodfæste.Et studie peger på vigtigheden af, at skolekulturen giver plads til at forholde sigtil sin karriere. Allerede fra første dag, er optaget af deres karriere og fremtidigarbejdsliv, særlig på tre områder: Undervisning – blive en god lærer (horisontal),Ledelse– opad i hierarkiet (vertikalt),Work-life balancen

”Kompetenceløft i undervisningsfagene” - sætter det sig spor i skolens praksis?

Baseret på survey, observationer og interviews er det undersøgt, hvordan ”Kompetenceløft i undervisningen” (KiU) sætter sig spor i skolens praksis og hvilke faktorer der har betydning for dette. Resultaterne viser en mangfoldighed af sporsætning. Uddannelsen sætter sig spor såvel i som uden for undervisningen i skolen og det sker i form af både didaktiske kompetencer og faglig selvtillid i kommunikationen med kolleger, elever og forældre. Der er forskelle mellem fag, men ikke signifikante forskelle i udbytte mellem kommunale modeller, i.e. KOPRA i Aarhus kommune. De fleste deltagere refererer til indre-styret motivation. Hæmmende faktorer har været manglende tid, og den afsluttende prøve nævnes også. Her er forskelle mellem KOPRA og ikke-KOPRA. KOPRA lærere nævner i højere grad kollegers anerkendelse som fremmende, men også forventning om kollegasamarbejde som hæmmende, hvis rammerne har manglet lokalt. Resultaterne perspektiveres i en model med KiU didaktiske opmærksomhedsfelter og forslag om mulige didaktiseringsstrategier

En metasyntese af vejledning i læreruddannelsen i Norden

Artiklen er resultatet af en metasyntese om viden om vejledning i nordiske læreruddannelser, udarbejdet fra artikler omhandlende forsknings- og udviklingsarbejder i udvalgte databaser. Forskningsspørgsmålet: Hvilken samlet evident forsknings- og udviklingsviden findes om vejledning i nordiske læreruddannelser fra 2008 – 2014? Hvilke typer af vejledning er beskrevet i relation hertil? 9 ud af 13 artikler blev inkluderet ud fra en kvalitetsvurdering. Den fundne viden handler primært om praktikvejledning. Forskningsviden om vejledning i andre uddannelseskontekster fx karrierevejledning er nærmest fraværende. Metasyntesen viser, at det at kunne praktikvejlede til fortsat professionel udvikling kalder på flere kompetencer og viden, end aktuel praksis viser.  The article is the result of a meta-syntheses about counseling in Nordic teacher education, compiled from articles dealing with research- and development work in selected databases. The research question: What kind of evident knowledge is available for counseling in Nordic teacher education from 2008-2014? Which kinds of counseling are described in relation to this? Nine out of 13 articles were assessed as being qualified. The knowledge of counseling is primarily concerning practice guidance, meanwhile research knowledge in other parts e.g. career-counseling is almost absent. The meta-syntheses shows, that continued professional development through practice guidance calls for competence and more knowledge.

Lærermangel i Danmark

Denne artikel omhandler fænomenet lærermangel. Artiklen er skrevet som en del af et tværnationalt komparativt forskningsprojekt, som afvikles i et samarbejde mellem forskere fra Danmark, Sverige og Tyskland. Hensigten med artiklen er at skabe et forskningsbaseret afsæt for videre studier – i samarbejde med forskningskolleger fra Sverige og Tyskland. Til grund for artiklen ligger en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 33 professionelle fra 33 forskellige kommunale forvaltninger i Danmark med berøringsflader til skoler. Det kan være skolechefer, afdelingsledere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller pædagogiske konsulenter. Disse respondenter er af forskergruppen tilfældigt udvalgt. Artiklen indledes med en udfoldelse af tendenser indenfor området i Danmark, hvorefter data fra den afviklede spørgeskemaundersøgelse sættes i kontakt med disse tendenser. Derefter opstilles ud fra data en række forslag til, hvad man forskningsmæssigt kan forfølge med henblik på at skabe ny og dyberegående viden om området