Editorial preface

Journalistica's editor-in-chief, Eva Mayerhöffer, presents the 2022 issue and introduces the new, more continuous publication format, where incoming contributions are published online first and published in a single issue at the end of each year

Right Topic, Right Source? Source Diversity and Balance in Right-Wing Alternative News Content Across Topics

This article investigates how the hybrid nature of right-wing alternative news media striving for journalistic legitimacy and partisan credibility plays out on source and topical diversity and balance in article content. The article draws on a sample of 1000 randomly selected articles published by 20 right-wing alternative online news media from six countries (the US, the UK, Germany, Austria, Denmark, and Sweden) from March 2019 to February 2020 (i.e., in “routine” pre-COVID-19 times). The results show that most of the alternative media outlets in the sample cover relatively broad topical spectra. More specifically, US and UK media primarily focus on politics and policy issues, whereas Scandinavian media are more heavily geared toward societal issues and crime coverage. Overall, right-wing alternative news content is characterized by a variety of partisan and non-partisan sources. However, core partisan topic areas, such as politics and mass media, are more likely to include partisan and especially right-wing sources. Often, with respect to these topics, right-wing sources are evaluated positively, and left-wing sources are evaluated negatively. Finally, right-wing and non-right-wing sources often appear in separate articles rather than in direct confrontation

Zur Kommunikationskultur von Politik- und Medieneliten in Deutschland

Im Mittelpunkt des Beitrags steht eine Analyse der politischen Kommunikationskultur in Deutschland auf Basis einer quantitativen Befragung von 360 hochrangigen Politikern, politischen Sprechern und Journalisten. Wechselseitige Machtperzeptionen und Rollenwahrnehmungen dieser Akteure werden als „kognitive Geschäftsgrundlage“ der Interaktion von Politik und Medien konzeptualisiert. Zentrale Frage ist, wie sehr die Orientierung an Medienlogiken ein durchgängiges Merkmal der politischen Kommunikationsbeziehungen ist und inwieweit Diskrepanzen in den Einstellungen medialer und politischer Akteure bestehen. Die empirischen Ergebnisse verweisen auf eine politische Kommunikationskultur, die sich nicht in einem einseitigen Postulat publizistischer Imperative auf der Seite medialer Akteure und einem analogen Postulat politischer Imperative auf der Seite der Politik manifestiert. Vielmehr werden medienorientierte Aufmerksamkeitsstrategien und Rollenkonzepte von beiden Seiten geteilt. Gespalten ist die Kommunikationskultur an jenen Stellen, an denen (macht)politische Rationalitäten ins Spiel kommen

Toward a Transnational Information Ecology on the Right?:Hyperlink Networking among Right-Wing Digital News Sites in Europe and the United

The recent rise of a more transnationally networked political right across Europe and the United States has been accompanied by an emerging alternative digital news infrastructure through which information circulates and shared epistemologies are established. This paper examines the extent to which digital news sites on the right are interconnected within and across countries. It further explores which additional sites serve as transnationally shared reference points of such news ecology on a transnational scale. To do so, we investigate hyperlink networks between alternative right-wing online news sites (RNS) in six western democracies (Austria, Germany, United States, United Kingdom, Denmark, Sweden). Our analysis draws on hyperlink data harvested from 65 RNS for three months in 2018. The results show that RNS do establish interlinked alternative right-wing news ecologies, as they connect to likeminded RNS within and across borders. Furthermore, we see substantial variation across countries, where RNS from countries with less established alternative right-wing news infrastructure are more likely to link transnationally to RNS. The United States represents an outlier in that it features the largest and domestically most integrated network of RNS, while U.S. sites function as hubs for transnational connections from European RNS. Apart from connections between RNS, we find that legacy news media are crucial transnationally shared reference points. We conclude that rather than presenting an insulated, alternative sphere, the emerging digital news ecology on the right seeks to link up to the broader information environment across borders

Det politiske informationslandskab i Danmark 2.0

Artiklen analyserer og diskuterer forandringer i det politiske informationslandskab i Danmark. Det politiske informationslandskab kan forstås som udbud og efterspørgsel af politiske nyheder og politisk information inden for et givet samfund. Artiklen fokuserer på udbuddet og efterspørgslen af (politiske) nyheder (offline, online og på de sociale medier) i forhold til traditionelle og alternative nyhedsmedier. Analysen viser, at de traditionelle nyhedsmedier stadig står centralt i forhold til danskernes brug af nyheder, men at lavtuddannede og lavtlønnede uden for hovestaden tilgår nyheder mindre hyppigt end resten af befolkningen. I forhold til de sociale medier viser analysen, at Facebook stadig er danskernes foretrukne sociale medieplatform. Samtidig er det kun er 13 pct. af danskerne, der samlet set betragter kategorien ”sociale medier” som deres vigtigste nyhedskilde. Endelig viser analysen af forskellige typer alternative nyhedsmedier, at de traditionelle nyhedsmediers ”monopolposition” som leverandør af news og views til et bredt publikum er ved at blevet udfordret af en meget heterogen skare af nye onlinemedier, der inkluderer både hyperpartiske medier, slow news medier og debatorienterede medier. Artiklen afslutter med at diskutere, hvordan forandringerne i det politiske informationslandskab kan påvirkevirke den demokratiske samtale i Danmark

Det politiske informationslandskab i Danmark 2.0

Artiklen analyserer og diskuterer forandringer i det politiske informationslandskab i Danmark. Det politiske informationslandskab kan forstås som udbud og efterspørgsel af politiske nyheder og politisk information inden for et givet samfund. Artiklen fokuserer på udbuddet og efterspørgslen af (politiske) nyheder (offline, online og på de sociale medier) i forhold til traditionelle og alternative nyhedsmedier. Analysen viser, at de traditionelle nyhedsmedier stadig står centralt i forhold til danskernes brug af nyheder, men at lavtuddannede og lavtlønnede uden for hovestaden tilgår nyheder mindre hyppigt end resten af befolkningen. I forhold til de sociale medier viser analysen, at Facebook stadig er danskernes foretrukne sociale medieplatform. Samtidig er det kun er 13 pct. af danskerne, der samlet set betragter kategorien ”sociale medier” som deres vigtigste nyhedskilde. Endelig viser analysen af forskellige typer alternative nyhedsmedier, at de traditionelle nyhedsmediers ”monopolposition” som leverandør af news og views til et bredt publikum er ved at blevet udfordret af en meget heterogen skare af nye onlinemedier, der inkluderer både hyperpartiske medier, slow news medier og debatorienterede medier. Artiklen afslutter med at diskutere, hvordan forandringerne i det politiske informationslandskab kan påvirkevirke den demokratiske samtale i Danmark

Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres?

Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I flere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvikling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to overordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensynet til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgivning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslobbyisme i Danmark