Aspects of Viking-Age Shipbuilding: In the Light of the Construction and Trials of the Skuldelev Ship-Replicas Saga Siglar and Roar Ege

Aspects of Viking-Age Shipbuilding: In the Light of the Construction and Trials of the Skuldelev Ship-Replicas Saga Siglar and Roar Eg

En kogge i Roskilde

Et af de mest betydningsfulde arkæologiske fund fra, de senere år er optagningen af de fem vikingeskibe i Peberrenden ved Skuldelev i Roskilde fjord. Hovedmanden bag dette skibsfund, museumsinspektør, cand. polyt. Ole Crumlin-Pedersen, fortæller om Roskildes betydning som søfartsby i vikingetid og tidlig middelalder og om forsvarsspærringerne i fjordens sejlled. Han beskriver i forbindelse hermed en indridset tegning af en kogge fra beg. af 1300- tallet i St. Jørgensbjerg kirke ved Roskilde

Fulton aus Marstal: ein dänischer Schoner in Vergangenheit und Gegenwart

Since the late 1960s, concerted efforts have been made in Denmark to preserve a small selection of characteristic Nordic wooden vessels of the sailing era for posterity. Of epochal significance within this context have been the endeavours of the National Museum in Copenhagen/Roskilde with regard to the FULTON, a three-masted schooner built in Marstal in 1915 and acquired by the museum in 1970. The history of the FULTON is divided into three sections: the period of the ship’s operation under sail as a cargo vessel on the North Atlantic from 1915 to 1923, then on the Baltic by sail and engine until 1969, and since 1970 as a sailing museum ship in Danish waters with a crew of Danish youth. The present article reports on the ship’s history and on the fates of several of the persons involved with her beginnings and early phase. The story of the FULTON serves as an example of how the circumstances of shipping in the past can by conveyed to the young generation of the present, and how the members of this generation can thus develop prospects for their own futures

Med Nordisk Maritimhistorisk Arbejdsgruppe hos Christian Madsen

Både forfatteren og Christian Nielsen var medlemmer af den »Nordiske maritimhistoriske arbejdsgruppe«, der var aktiv med feltarbejde i årene 1964-67. Artiklen giver indtryk af det udbytterige feltarbejde hos bådebygger Christian Madsen, Lynæs, i sommeren 1964

Kællingen og kløften

Takket være udgravningen af Skuldelevskibene i 1962 og andre nyere skibsarkæologiske undersøgelser er det i dag muligt at studere vikingetidens og den tidlige middelalders nordeuropæiske skibsbygningshistorie nøjere i forsøget på at klarlægge udviklingslinier og indbyrdes påvirkning. Som led heri beskriver lederen af Vikingeskibshallen i Roskilde, museumsinspektør Ole Crumlin-Pedersen, fire løsfund af mastestøttende elementer, der belyser teknikken bag arbejdet med at rejse og fælde vikingeskibenes mast som illustreret bl. a. på det 800 år gamle Bayeux-tapet

Cog-kogge-kaag, træk af en frisisk skibstypes historie

Spørgsmålet om, hvem der var aktive i såvel handlens som skibsbyggeriets udvikling i vikingetiden, er blevet stærkt diskuteret blandt historikere og arkæologer. Forskningen er i de senere år gået i retning af at reducere den frisiske indflydelse herpå i forhold til tidligere forskeres opfattelse af friserne som grundlæggere af den „friserhandel", der bl. a. fører til opbygning af Nordens første byer. Også for hansetidens storskib — koggen — har man villet udelukke et frisisk forbillede. Museumsinspektør, civilingeniør Ole Crumlin-Pedersen, der er Handels- og Søfartsmuseets skibstekniske konsulent, tegner i denne artikel nogle vigtige linier i udviklingen af en af skibsbygningens grundformer — den fladbundede kogge — og kan på grundlag heraf tilføre den stående diskussion væsentlige vidnesbyrd orn frisisk sejlads i nordiske farvande i århundrederne før vikingetid og om den frisiske grundform, hvoraf hansekoggen opstår

Skibe på havbunden

Forfatteren blev kendt af offentligheden som medudgraver af de fem danske vikingeskibe i Roskildefjord og er nu en internationalt anerkendt kapacitet med hensyn til udgravning af vrag under vand