Evidensbevægelsens spredning til biblioteker i Danmark, Norge og Sverige

Artiklen søger med afsæt i Røviks teori om konceptmigration at identificere og forklare mønstre for spredning og udbredelse af evidensbevægelsens begreber og praksisser i biblioteker i Danmark, Norge og Sverige. For alle tre lande gør sig store forskelle gældende i forhold til bibliotekstyper, hvor forskningsbiblioteker i almindelighed og medicinske biblioteker i særdeleshed er langt mere involverede og aktive i evidensbevægelsen end folkebibliotekerne i de tre lande. Sammenligner vi de tre lande indbyrdes er det oplagt, at Sverige er det land, hvor evidensbevægelsen i bibliotekssammenhænge slog tidligst og mest synligt igennem. I Norge har der også de senere år været en voksende interesse for evidens, hvilket bl.a. er kommet til udtryk gennem en række målrettede uddannelses- og efteruddannelsestilbud. En faktor som utvivlsomt har hæmmet evidenskonceptets udbredelse har været oversættelsesproblemer fra en naturvidenskabelig medicinsk sammenhæng til blødere, mere humanistiske og samfundsfagligt orienterede biblioteksmiljøer. En sammenligning med fx den meget hurtige immigration og spredning af læringskonceptet 23 ting fra amerikanske biblioteker til biblioteker i Danmark og mange andre lande kan illustrere den barriere som ligger i dekontekstualisering og kontekstualisering af et koncept.

Folkebibliotekernes brugerbilleder. Fire forestillinger om brugeren

Artiklen indeholder en analyse af bibliotekssektorens forestillinger om brugeren fra ca. 1960 til i dag. Med afsæt i eksisterende forskning præsenterer artiklen forskellige teoretiske referencerammer til analyse af brugerforestillinger og giver et bud på, hvordan eksisterende analyser kan videreudvikles. Særligt kan fremhæves, at artiklen præsenterer offerrollen som en for sin tid central forestilling, og at den ligeledes peger på nyere dansk forskning om kulturelitens udvikling som en væsentlig nøgle til forståelse af offerrollens storhed og fald i dansk biblioteksvæsen. Endelig peger artiklen på centrale økonomiske udviklingsprincipper som et væsentligt grundlag for en periodisering og som supplement til eksisterende IT-orienterede struktureringsprincipper. Artiklen bygger ikke på indgående empiriske analyser, men er at opfatte som et forstudie med henblik på udvikling af en teoretisk referenceramme til sådanne konkrete undersøgelser

Evidens på flere måder

Evidens i bibliotekssektoren er kommet for at blive. Men der er flere typer af den, og udformningen og tilgangen er under løbende forandring. Denne artikel ser nærmere på implementering af evidensbaseret praksis i forskningsbibliotekssektoren