Davidson on Explicit Performatives and Mood-setters

 I det følgende giver jeg en kort præsentation af Donald Davidsons semantiske analyse af eksplicitte performativer og modus. Jeg diskuterer hans strategi for at løse de semantiske problemer, der knytter sig til modus og argumenterer for, at hans analyse lider under det faktum, at han accepterer illokutionær kraft som et semantisk primitiv. Dette medfører, at han i stedet for at løse et semantisk problem blot flytter problemet fra den semantiske analyse af eksplicitte performativer til den semantiske analyse af det, han kalder sætningens ‘mood-setter’

Digitale tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiet: Et curriculumperspektiv

Over the last few decades, digital text formats have become by far the most common. In this article, I discuss the consequences of this massive digital transformation for our conception of texts and text quality, and I discuss the possible consequences for L1 writing pedagogy in secondary education. The article has three parts. Firstly, I discuss differences and similarities between digital and non-digital text formats, secondly, I show how a functional approach to text and genre analysis can lead to a better understanding of text quality, and finally, I discuss the possible implications of this view for L1 writing pedagogy in secondary education.I løbet af de seneste årtier er tekster gået fra at være et overvejende analogt fænomen til at være et overvejende digitalt fænomen. I denne artikel diskuteres dels hvilke konsekvenser denne massive digitale transformation har for opfattelsen af tekster, tekstkvalitet og skriftsprog, dels de mulige implikationer for gymnasieskolens danskfag. Artiklen falder i tre dele: indledningsvis diskuteres begrebet digitale tekster med henblik på at afdække forskelle på og ligheder mellem gamle og nye teksttyper. Herefter demonstreres det gennem en række analytiske nedslag, hvordan et funktionelt perspektiv på genrer og registre dels kan danne afsæt for arbejdet med at forstå og beskrive de nye digitale tekstformer, dels kan danne afsæt for udviklingen af et begreb om tekstkvalitet, der bygger på en distinktion mellem henholdsvis succeskriterier og korrekthedskriterier. Endelig følger afslutningsvis en diskussion af, hvilke implikationer et sådant ændret perspektiv på brugen af skriftsproglige ressourcer kan og bør have for arbejdet med tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiets danskfag

Digital humaniora og teknologi forståelse

Der er i de senere år blevet brugt mange ressourcer på at integrere nye digitale teknologier på alle niveauer af uddannelsessystemet, både på policyniveau og i praksis. I grundskolen taler man om teknologiforståelse, i gymnasiet om informatik og på universiteterne har man efterhånden forsøgt at sætte ’computational’ foran navnene på de fleste discipliner. Det har imidlertid vist sig at være en meget stor udfordring at implementere teknologiforståelse og computationel tænkning i skolernes, gymnasiernes og universiteternes veletablerede fag og fagforståelser (Tannert et al., 2021). Det har generelt været en udfordring inden for mange fagområder, men særligt inden for de humanistiske fag synes der at være en diskrepans mellem fagenes identiteter og etablerede fagforståelser og den nye datalogiske faglighed. Dette har resulteret i, at mange humanistiske fag har valgt at løse opgaven ved at implementere et kritisk og sociologisk orienteret perspektiv med fokus på, hvordan teknologi påvirker hverdagsliv og kommunikation (Se fx Børne- og Undervisningsministeriet, u.å.-b, u.å.-a)  frem for et perspektiv, der udforsker hvordan datalogiske metoder og perspektiver kan udvide fagforståelsen. Denne indstilling har rødder i en gammel tradition for teknologikritik inden for humaniora, der trækker på tankegods fra bl.a. Marx (1970), Horkheimer & Adorno (1969), Heidegger (1999) og forskellige poststrukturalistiske strømninger som fx actor network theory (Latour, 1999, 2005). Teknologikritikken har både været væsentlig og nødvendig, men har samtidig placeret humaniora i et modsætningsforhold til teknologi, herunder i særdeleshed digital teknologi og computationel tænkning. I de senere år er der imidlertid, under den brede betegnelsen digital humaniora, opstået en strømning, der indtil videre først og fremmest er synlig på universiteterne, og som mere aktivt omfavner den digitale transformation. Med afsæt i et historisk rids over, hvordan den teknologikritiske position har udviklet op gennem det 20. århundrede, vil jeg i denne artikel diskutere, i hvilket omfang digital humaniora kan tilbyde en alternativ position, der gør det nemmere for de humanistiske fag dels at integrere teknologiforståelse i de eksisterende fagforståelser, dels at udvikle nye faglige identiteter som digitale humanister, for hvem avancerede digitale kompetencer og computationel tænkning indgår som en selvfølge i kompetenceprofilen. Afslutningsvis diskuterer jeg, hvordan disse nye identiteter kan gøres tilgængelige for både elever og lærere i grundskolen og gymnasiet ved, i forlængelse af et emancipatorisk literacy-syn (Freire Paulo, 1985; The New London Group, 1996; Forfatter & Nielsen, 2021), at tage ejerskab over de nye digitale teknologier ved at tænke dem som et middel til kritik snarere end som målet for kritik

Introduction: The Role of Computational Methods within the Humanities and Social Sciences

Introductio

Prototypiske situationer med brug af datavisualisering i skolen

Denne rapport præsenterer i overbliksform en række beskrivelser af forskellige situati-oner og sammenhænge hvor det vil kunne være relevant og udbytterigt for skolens fag-professionelle (lærere, pædagoger, AKT-vejleder m.fl.) at anvende datavisualiseringer i deres pædagogiske og didaktiske arbejde med henblik på at styrke elevers progression såvel fagligt som socialt. Beskrivelserne er udarbejdet af fagdidaktiske forskere fra DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med lærere fra forskellige fag og klassetrin.Med datavisualisering menes at forskellige typer tilgængelige data (fx om elevers trivsel og faglige præstationer) integreres, analyseres og repræsenteres i anskueliggørende di-gitale formater (visualiseringer). Et sådan pædagogisk datavisualiseringsredskab er på rapportens affattelsestidspunkt ikke udviklet til brug i en dansk skolekontekst, og det er derfor vigtigt at understrege at de beskrevne prototypiske brugssituationer ikke er em-pirisk baserede, men derimod er tænkte eller forestillede scenarier. I beskrivelsen af si-tuationerne er navnet VisuData anvendt som betegnelse for dette tænkte digitale visua-liseringsredskab. Det er altså vigtigt at holde sig for øje under læsningen af beskrivel-serne at VisuData på affattelsestidspunktet ikke er en teknologi der faktisk findes.Rapporten er udarbejdet i tilknytning til Progressionsdataprojektet (også kendt som Projekt vedrørende data om lærernes læring og progression) der fandt sted i perioden forår 2016 – efterår 2017 under ledelse af SFI og med deltagelse af bl.a. DPU og EVA. Udbudsgiver for projektet var Styrelsen for It og Læring (STIL), Undervisningsministeriet.

Teoretisk arbejdspapir: Analysemodel til scoring af elevtekster

I ATEL undersøger vi børns tidlige skriveudvikling (0.klasse - efterår 2. klasse) sådan som denne kan identificeres i elevtekster skrevet i programmet WriteReader. Som redskab til kunne undersøge denne udvikling har vi udviklet en analysemodel, som beskrives teoretisk i dette arbejdspapir. Mange forhold spiller en rolle for skriveudvikling set i et livsperspektiv, men vi identificerer særligt hvordan den kan foregå sprogligt set i de tidlige skoleår. Vi undersøger derved børns første skriftsprogsudvikling som den muliggøres og udfolder sig inden for skolens domæne, og mere præcist inden for fagrækken i indskolingen, og samtidig betinget af mulighederne i programmet WriteReader. Der deltager mere end 60 klasser i studiet, som har forpligtet sig til at sikre skrivetid for eleverne hver uge i perioden 2019-2021.  &nbsp