Risikooplevelse og adfærd hos ældre fodgængere og cyklister i byer.

Formålet med projektet er at belyse de ældre fodgængeres og cyklisters trafikale situation i byområder. Resultaterne omhandler de ældre trafikanters risikoopfattelse, risikobevidsthed, kendskab til regler og brug af tiltag, dels i forbindelse med konkrete lokaliteter, dels hvordan risikoopfattelse generelt påvirker de ældres mobilitet. De ældres adfærd og risikooplevelse er sat i relation til de tilsvarende forhold hos en kontrolgruppe af 40-49 årige trafikanter. De ældre lægger mere vægt på fodgængerfelter, cykelstier og lysreguleringer end kontrolgruppen. De ældre synes også i højere grad end kontrolgruppen, at det er farligt at krydse, hvor disse ting ikke findes. Der skal også helst være fortov og cykelsti, hvor de ældre færdes, mens kontrolgruppen mere tænker på at komme hurtigt frem. Forskelle i adfærd inden for ældregruppen er mere relateret til forskelle i helbred og fysik end til forskel i alder.Generelt udviser de ældre i konkrete trafikale situationer en mere forsigtig adfærd end kontrolgruppen. Således vælger de ældre signifikant oftere end kontrolgruppen at gå en til en fodgængerovergang, hvis de kan se én, de krydser sjældnere vejen for rødt lys, de standser oftere i forbindelse med et venstresving på cykel og de cykler sjældnere på fortovet og i den forkerte retning på cykelstien

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen i Danmark sat ned til 0,5. For at få kendskab til, om den ændrede promillegrænse har haft effekt på bilisters holdning til spritkørsel og drikkevaner samt hvor god deres viden om promillegrænsen er, indgik der i Danmarks Statistiks person-transportundersøgelse i visse måneder før og efter lovændringen nogle tillægsspørgsmål herom. De samme spørgsmål blev stillet både før og efter lovændringen. For at vurdere, om lovændringen har haft indflydelse på antallet af uheld i forbindelse med promille- og spirituskørsel, er uheldsudviklingen på baggrund af Danmarks Statistiks uheldsre-gistrering af færdselsuheld med personskade undersøgt for en 6 års periode, hvoraf ét år om-handler perioden efter lovændringen. Holdningsspørgsmålene viser et signifikant fald i antal genstande, som bilister tillader sig at drikke, hvis de ved, at de skal køre efter 2 timer. Således steg andelen af bilister, der ikke drik-ker eller højst tillader sig at drikke én genstand, fra 71% før lovændringen til 80% efter lov-ændringen. De fleste af dem, der har ændret drikkevaner, har gjort det, fordi promillegrænsen er blevet sænket. Bilisters viden om promillegrænsen er væsentlig bedre i efterperioden, hvor ca. 80% kender promillegrænsen. Denne andel var kun ca. 40% i førperioden. Holdningsændringen har dog ikke resulteret i et tilsvarende markant fald hverken i andelen af uheld med motorførere eller i andelen af sprituheld med disse førere inden for det første år efter lovændringen. Tværtimod er både det absolutte antal af dødsuheld med spirituspåvirket førere samt andelen af disse i forhold til samtlige dødsuheld med bilister højere i efterperioden end i de foregående år. Ét år er dog for kort tid til at kunne afgøre effekten af lovændringen. Derfor må uheldsudviklingen i forbindelse med promille- og spirituskørsel også følges nøje i fremtiden

Trafikanters uheldsrisiko

I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld, er det overordentlig vigtigt at have kendskab til både de absolutte risikotal samt udviklingen over årene. Dette er nødvendigt, både for at kunne vurdere hvilke højrisikogrupper, der med fordel bør sættes ind overfor, samt for at kunne vurdere, om færdselssikkerhedsmæssige tiltag har haft en gunstig virkning. Der findes utallige risikomål, således kan personskader i trafikken sættes i relation til både tilbagelagte kilometer, til den tid, der tilbringes i trafikken samt til antal ture. Yderligere kan personskader f.eks. sættes i relation til befolkningen og dermed udtrykke den helserisiko, der er, ved at færdes i trafikken. Disse måder at se risikoen på giver forskellige resultater, og her-med også forskellige relationer mellem transportmidlers risiko. I dette paper præsenteres risikoen pr kørt kilometer i 1996 samt udviklingen i risiko 1992- 1996. Der skelnes mellem egenrisiko og totalrisiko. Egenrisiko belyser den risiko i trafik-ken, som en trafikant selv har. Totalrisiko belyser trafikanters risiko for at blive involveret i et uheld med et givet transportmiddel. I 1996 var den højeste egenrisiko ved knallertkørsel, tæt fulgt af motorcykelkørsel – ca. 50 gange højere end ved personbilkørsel. Herefter fulgte egenrisiko ved gang og cykling – ca. 10 gange højere end ved personbilkørsel. Egenrisikoen ved kørsel med personbil, varebil, taxa og bus var lavest. Totalrisikoen for uheld med personbil var 3-4 gange højere end egenrisikoen og med taxa, bus og lastbil var den væsentlig højere end egenrisikoen. Risikoen er forskellig for mænd og kvinder. Generelt er fodgængeres og bilisters risiko højere for mænd end kvinder, bortset fra de ældre bilister, mens cyklistrisikoen er højest for kvinder. Udviklingen i risiko i årene 1992-1996 viser en positiv tendens for fodgængere og personbiler, for cyklister var der ingen klar tendens