TRAUME OG MESTRING – receptiv musikterapi i ungdomspsykiatrisk ambulatorium

På baggrund af en kort gennemgang af forskellige former for traumer og deres diagnoser, indkredses metoder og principper for traumebehandling. Genfortælling kontra kropslig bearbejdning af traumet diskuteres, og mulighederne for kropslig/imaginativ bearbejdning behandles i relation til den receptive musikterapimetode The Bonny Method of Guided Imagery and Music (GIM) og dens modifikation som gruppebehandlingsmetode i psykiatrien. Musikkens æstetiske, dynamiske og strukturelle kvaliteter samt musikterapiens muligheder for symbolisering, containment, stressreduktion, emotionel bearbejdning, ressourcemoblisering, kognitiv omstrukturering og integration af mening relateres til Hermans tre traumebearbejdningsfaser og til Wilsons ti principper for heling og behandling af traumer. Erfaringer med metoden til traumebehandling i ungdomspsykiatrisk ambulatorium gennemgås, og to casehistorier eksemplificerer musikterapimetoden som virkningsfuld ved behandling af traumer opstået i både verbale og nonverbale udviklingsfaser

Dilemmaer i musikterapeutisk behandling af en traumatiseret flygtning med musikerbaggrund

Denne artikel præsenterer et single case-studie af et receptivt musikterapiforløb med en 55-årig syrisk flygtning, som har været udsat for fængsling og tortur på grund af sine aktiviteter som protestsanger og musiker. Der beskrives problemstillinger og dilemmaer relateret til at anvende musik, der både kan trigge traumer, men også vække indre ressourcer. Kortlægning af patientens forskellige personlighedsdele og musikkens evne til integration af dem vil blive belyst gennem teorien om strukturel dissociation

Musik og billeddannelse (GIM) med PTSD-ramte flygtninge: Introduktion til tre single case-studier

Mange flygtninge kommer fra kulturer med helt andre forestillinger og begreber om årsager til og forventninger om behandling af psykisk lidelse end man almindeligvis anvender i psykiatrien. F.eks. er psykisk lidelse i mange mellemøstlige kulturer forbundet med skam, og udtrykkes måske derfor snarere i form af fysisk smerte. For at et behandlingsforløb skal lykkes, er der behov for kulturel sensitivitet hos behandleren, når der skal samarbejdes med tolken, skabes et møde på tværs af kulturer samt etableres en fælles forståelse af behandlingens formål og proces