The impact of blood glucose on community-acquired pneumonia:a retrospective cohort study

Hyperglycaemia is common in patients with community-acquired pneumonia (CAP) and is a predictor of severe outcomes. Data are scarce regarding whether this association is affected by diabetes mellitus (DM) and also regarding its importance for severe outcomes in hospital. We determined the impact of blood glucose on severe outcomes of CAP in hospital. We studied 1318 adult CAP patients hospitalised at three Danish hospitals. The association between blood glucose and DM status and severe clinical outcome (admission to an intensive care unit (ICU) and/or in-hospital mortality) was assessed by logistic regression. Models were adjusted for CURB-65 score and comorbidities. 12% of patients had DM. In patients without DM an increase in admission blood glucose was associated with risk for ICU admittance (OR 1.25, 95% CI 1.13–1.39), but not significantly associated with in-hospital mortality (OR 1.10, 95% CI 0.99–1.23). In patients with DM an increase in admission blood glucose was not associated with ICU admittance (OR 1.05, 95% CI 1.00–1.12) or in-hospital mortality (OR 1.05, 95% CI 0.99–1.12). An increase in admission blood glucose (only in patients without DM) was associated with a higher risk for ICU admittance and a trend towards higher in-hospital mortality. DM was not associated with a more severe outcome of CAP

Synthesis, structure-activity relationships, and mechanism of action of anti-HIV-1 lamellarin α 20-sulfate analogues.

Lamellarin α and six different types of lamellarin α 20-sulfate analogues were synthesized and their structure-activity relationships were investigated using a single round HIV-1 vector infection assay. All lamellarin sulfates having pentacyclic lamellarin core exhibited anti-HIV-1 activity at a 10μM concentration range regardless of the number and position of the sulfate group. On the other hand, non-sulfated lamellarin α and ring-opened lamellarin sulfate analogues did not affect HIV-1 vector infection in similar concentrations. The lamellarin sulfates utilized in this study did not exhibit unfavorable cytotoxic effect under the concentrations tested (IC(50)>100μM). Confocal laser scanning microscopic analysis indicated that hydrophilic lamellarin sulfates were hardly incorporated in the cell. HIV-1 Env-mediated cell-cell fusion was suppressed by lamellarin sulfates. These results suggested that lamellarin sulfates have a novel anti-HIV-1 activity besides the previously reported integrase activity inhibition, possibly at a viral entry step of HIV-1 replication

Forbud mod crop tops – hvad er skolens rolle og ansvar i et samfunds- og kønsperspektiv?

Crop tops blev i midten af august 2021 forbudt på den danske skole; Firehøjeskolen. Forbuddet skabte debat i resten af det danske samfund, hvor der i forvejen havde været stor opmærksomhed på køn og ligestilling. Crop top sagen ramte pigerne på Firehøjeskolen og med denne sag vil jeg analysere og undersøge forskellige teoretiske synsvinkler på køn og ligestilling i skolen, og har derfor formuleret følgende problemstilling: Hvilke paradokser ligger der i crop top sagen i forhold til køn i skolen? Opgaven er baseret ud fra et teoretisk arbejde, hvor crop top sagen ses i lyset af forskellige videnskabelige teorier. I opgaven belyses problemstilling og tilhørende underspørgsmål med udgangspunkt i feministisk teori hvor crop top sagen ses i en poststrukturalistisk sammenhæng. Der undersøges og stilles spørgsmål til det sproglige i skoleledelsens og udskolingsteamets besked til forældre og elevere, og hvad der skete derefter i den offentlige debat i det danske samfund. Pædagogik er en mangfoldig og tværfaglig disciplin som udforsker og griber ind i andre videnskabsdomæner såsom; sociologi, psykologi, filosofi og historie. Jeg gør i denne opgave brug af Foucault (1995; 2014) og Butler (1999) som tilhører den videnskabelige disciplin; filosofi, Giddens (1991) og Bourdieu (1999) som knyttes til den samfundsvidenskabelige disciplin. Til sidst inddrager jeg en mere nutidig teori som omfatter det historiske felt, ved at tage udgangspunkt i de Coninck-Smith (2015) som har speciale i dansk skole- og barndomshistorie. Med udgangspunkt i disse teorier, vil jeg undersøge og diskutere hvilke paradokser som findes i forhold til køn i skolen? Paradokset og dilemmaet for skolen er i denne sag at finde balancen mellem at have et ønske om at beskytte eleverne og tro at man gør noget for elevernes eget bedste, og samtidig opdrage og undervise dem til at blive ansvarlige og demokratiske samfundsborgere. For at kunne imødekomme lignende sager i fremtiden bør der inviteres til dialog og medinddragelse mellem alle parter i folkeskolen. Folkeskolen har i takt med samfundsudviklingen fået en større og større rolle og ansvar for børn opdragelse og indgår derfor som en vigtig brik i civilisering af samfundet. En rolle som kræver at de ansatte på skolen har fokus på at behandle elevernes ens uanset køn, og derfor skabte sagen om crop top genklang i samfundsdebatten