Podcasts for efficient learning?

Not many teachers openly question the value of podcasting in higher education. As yet, however, there is not much solid documentation that the use of podcasts has a measurable, beneficial effect on the academic performance of students. This poster reports on an extensive literature survey conducted in order to identify documented effects of the use of podcasts in university teaching. Such effects may be distinguished into A) perceived effects, B) effects on performance, and C) effects on teaching practise.As to perceived effects, there are two important tendencies: 1) Students readily adopt audio and video recordings as supplementary study tools - but they do not change work routines much. 2) Students generally consider podcasts as helpful in improving the study environment. They provide help in catching up with classes missed, thus reducing stress. And they make possible a self-paced acquisition of information, allowing for repetition, reflection, and supplementary information gathering.Studies reporting on measurable effects of podcast use (in terms of academic performance) mostly provide tentative and not entirely unanimous conclusions. Most likely, various derived effects seem to be at work, e.g. that repetition helps memorizing facts; or that the retention curve is improved when students review learning materials.In terms of effects on teaching, it may be observed that podcasts turn conventional classroom teaching into a "blended learning" environment, breaking down barriers to adopting ICT in education. Also, it seems that the introduction of podcasts into a teaching environment serves as a challenge to accustomed teaching practices. Podcast use can be distinguished into 1) substitution (replacing most or all in-class lecturing with podcasts), a step commonly associated with rethinking the pedagogical approach entirely. 2) Supplements, such as visualizations of cases and practice situations, short presentations or dialogues on difficult subject matter, and feedback on assignments. 3) Creative use, generally meaning letting the students play the active part in documenting project activities, producing presentations for the benefit of their peers, etc.In summary: There is convincing evidence that the introduction of podcasts in a learning environment has a general, if not actually measurable beneficial effect, both in terms of improving the study environment and in stimulating reflection on a experiments with teaching formats

Designing for Learning in Coupled Contexts

Vocational training curricula are often designed as a progression of alternating periods of attending school and working as an apprentice in a company. In the case discussed in this paper, involving the training of electrician apprentices at a Danish vocational school, many of the apprentices (pupils) have difficulties understanding how the two modes of learning, i.e. formal learning by means of instruction and informal learning through apprenticeship, relate to one another and add up to a meaningful whole. This paper is an account of an experiment in designing for net-based vocational learning with the aim of providing a coupling between widely different learning contexts. The design approach is based on a user-focused quadruple helix model of understanding the learning situation. According to this model, knowledge institution, enterprise, and public authorities together and in shifting constellations provide a framework in which all actors assume roles that are multi-dimensional. The actual design process used is based on a recently-developed method for user-driven innovation, the "quadrant model", involving apprentices, teachers, and masters and journeymen from companies as active and equal co-creators of new didactic designs. Having initially acquired domain knowledge by means of observation and interviews with the various user groups, the researchers together with apprentices, teachers, masters and journeymen have developed a series of designs for new practices by means of workshops, prototyping, and testing. The final outcome has been three designs that facilitate communication between apprentice-and-apprentice, school-and-apprentice, and apprentice-and-master/journeyman. From the perspective of the apprentices, the three designs: a) facilitate community building; b) help bring the school into the practice environment; and c) encourage reflection on one's own practice. From the point of view of the school, the designs make it possible to extend formal learning to the workplace, and for masters/journeymen the designs offer an opportunity to supplement dreary routines of documentation with visualisations and reflections on practice. It is suggested that the designs are likely to result in an empowerment of the apprentices, and thus that in a wider perspective successful integration of the designs entail a need for adjusting existing practices in terms of assigning the learners a more active and responsible role as co-contributors to their own education

ELYK - e-learning for SME in outlying areas

The ELYK project intends to devise new ways of developing competencies in small and medium sized enterprises (SME) in outlying areas in Denmark. Its premise is that internetworking and net-based learning will help achieve this goal. A series of experiments will be conducted, based on principles of action research and user driven innovation.There are four sub-projects: 1. Identifying project participants, inquiring into challenges to furthering e-learning as a tool for developing competencies, and identifying initiatives helpful to overcoming these barriers. 2. Mapping existing communicative practices and plan and implement new ways of facilitating net-based communication in professional networks and clusters. 3. Inquiring into what kind of strategies for developing competencies through e-learning that are relevant for SME in outlying areas; and how, regionally, it will be possible to organise programs for advising enterprises on the subject. 4. Experiments with supplementary education and in-service training at individual, intra-organisational and inter-organisational levels. User participation and user considerations are pivotal to all of these experiments.The challenge is to develop interfaces between informal learning at the workplace, between enterprises, and formal learning offered by e.g. FE-Colleges Findings so far suggest that the so-called skills-gap is simply a complex pattern consisting of A) a group of low skilled and low motivated individuals outside employment. B) A competent, but low skilled workforce inside the enterprises. C) An urgent pressure for ongoing process-improvement and product development.Relative autonomy, involvement, complex tasks, and individual quality control characterize the production structure. Globalisation creates structural changes, but so far this has been largely beneficial. Now, the perceived dynamic, yet stable relationship between training offered by colleges and the needs of enterprises is breaking down. Yet, the "tacit learning ecologies" within the enterprises need articulation because of the growing cooperation with distant partners. Enterprises need structural couplings between the ongoing learning in and between enterprises. They require a sort of enterprise-specific micro learning. This presents a challenge to the general model of formal education. Nationally, reforms have been implemented to secure a higher degree of flexibility within these systems. But this is contrasted to the economic incitements, and maybe especially to the cultural traditions of the colleges and their faculty. So far, ELYK has demonstrated willingness at colleges to find new ways of developing content and delivery of learning. Future experiments may result in validated models for new ways of developing e-learning supporting economic development in outlying areas

Facilitating blended learning by means of vidcasting

ICT becoming ever more pervasive at universities, it is a challenge for educators to identify uses of technology that may enhance the learning experience rather than just remediate conventional teaching. Podcasting is a much acclaimed new technology. Although there is little hard evidence that the academic benefits of podcasts justifies the investment of resources, there are indications that podcasting 1) is being adopted by students as a supplementary study tool; 2) is considered by students to help improve the study environment; and 3) challenges faculty to reflect on and reconsider their teaching routines. This poster deals with A) experiences, from the point of view of the practitioner, with faculty use of the new technology, and B) the institutional and technical framework developed to support the use of podcasts in teaching. A) As to faculty use, we have observed that simply trying out the technology seems to foster creative ideas. One recent example involves replacing a long lecture on research methods with a series of short, thematic vidcasts. Small groups of students were assigned to watch and discuss the vidcasts constituting the lecture, and later each group was requested to present to the entire class the key points of their particular vidcast. In another course, a professor replaced in-class presentations of student group project proposals with short vidcasts recorded by each group. Thus valuable time was freed for more crucial teaching activities. It also turned out that the student presentations were better structured, more to the point, and more reflected than typical in-class presentations. B) Given that anyone with a minimum of technical skills can produce podcasts, and that faculty in general may be lacking skills to handle the technology and to make good presentations in the new medium, it is a challenge for university administrators to make available easy-to-use, efficient and cost-effective ICT-tools. Making sure that needs and not technology will be the driving force in this innovative process is an act of balance. At Roskilde University, policies and practices have been developed for augmenting academic activities on to the net by means of video podcasts. The principles underlying this development are: 1. Teaching and research communication in general are being viewed as two closely related aspects of audio-visual communication. 2. Adoption of net based audio-visual communication should be voluntary. 3. Production of vidcasts should be inexpensive and readily available

E-læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web

"The people formerly known as the audience wish to inform media people of our existence, and of a shift in power that goes with the platform shift you've all heard about."(Rosen, 2006)Relationerne mellem afsender og modtager, mellem ekspert og menigmand, er radikalt ændret, og forandringsagenten er Web 2.0, hævder citatet, som egentlig handler om nyhedsmedier. Den myndiggørelse (engelsk: empowerment) af brugeren i konstruktionen af viden, som angiveligt er et resultat af den teknologiske udvikling, er imidlertid generel. Den må derfor også gælde for de anvendelser af Web 2.0, som har at gøre med uddannelse og læring. Det er der følgelig skabt et begreb for, nemlig "e-læring 2.0" (Downes, 2005). Som så mange andre af de nye "versionsbegreber", der er opstået i de seneste år, er også dette skabt i højere grad ud fra en forventning til teknologiens muligheder end ud fra veldokumenterede, praktiske resultater, men der synes alligevel at være substans i det. I denne artikel vil vi først klarlægge, hvad begrebet dækker, og dernæst se nærmere på de væsentlige egenskaber, som kendetegner denne nyeste udgave af e-læring, samt give nogle eksempler på e-læringsrelevante Web 2.0-applikationer.Endnu er det sparsomt, hvad der findes af eksempler på større, systematisk tilrettelagte e‐læring 2.0-forløb. Men der findes afgrænsede forløb, som kan tjene til at illustrere modtagerens nye, aktive rolle som medproducent af viden i en uformel læringssituation. Lad os indledningsvis se på et eksempel for dermed at gøre begrebet "e-læring 2.0" mere konkret.I februar 2008 blev der på Stanford Universitetet i Californien afholdt en konference om Metaverse (http://metaverse.stanford.edu/; om begrebet Metaverse, se: Smart, Cascio, & Paffendorf, 2007). Ved denne lejlighed præsenterede en række inviterede forskere og IT-udviklere deres nyeste resultater for et betalende publikum (Heilesen, 2008). Som en illustration af mulighederne i virtuelle verdener, der er en del af metaverse, blev hele konferencen transmitteret live og gratis i Second Life, hvorfra der også blev stillet spørgsmål direkte til oplægsholderne. Bortset fra denne teknologiske finesse kunne der imidlertid have været tale om den form for hovedsagelig énvejsformidling, vi kender fra kurser og foredragsserier. Men til forskel fra konventionel formidling, kom en del af den konstruktion og deling af viden, som var konferencens formål, til at foregå uden for auditoriet gennem deltagernes aktive brug af en række tjenester på nettet. Konferencenoter blev således opsamlet både i den officielle konference‐ki og i deltagernes individuelle weblogs. Billeder fra konferencen blev gjort tilgængelige i Flickr. Videoklip med interviews af deltagerne blev offentliggjort på YouTube, kommentarer til konferencen og forsøget med Second Life blev samlet på konference‐webloggen. Og hele denne mængde af observationer og meningstilkendegivelser fra deltagerne blev bundet sammen i et netværk ved hjælp af et enkelt nøgleord (engelsk: tag), metaverseu, som gjorde det muligt at opsamle information på tværs af alle web'ets datatjenester ved hjælp af en søgemaskine eller en social applikation.Deltagerne, de faktiske og de virtuelle, har således på uformel vis samarbejdet om at skabe et "værk" om konferencen og har gennem deres aktive deltagelse i bearbejdelsen af indtrykkene defineret sig som deltagere i et fællesskab. Ved at søge i, sortere og organisere den tilgængelige information kan hver enkelt herefter konstruere sin personlige beretning om begivenheden og trække den information ud, som er relevant for vedkommende. Det er i denne personlige bearbejdning af tilgængelige ressourcer, at Metaverse U konferencen illustrerer nogle væsentlige træk ved elæring 2.0 og også ved scholarship 2.0. (dvs. nye former for forskningssamarbejde og ‐formidling; et beslægtet emne som dog ikke tages op i nærværende artikel)

Formativ og summativ evaluering på nettet. Om erfaringer og tendenser

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.ISSN 1603-5518.Artiklen søger at skitsere nogle af de muligheder og udfordringer, der ligger i den tiltagende brug af IKT-støttet/-baseret formativ og summativ evaluering, samt at se på nogle tendenser i anvendelsen af den.Den beskæftiger sig både med "lukket" (forprogrammeret) og "åben" (deltagerstyret) interaktion, som den forekommer i såvel skriftlig, asynkron computermedieret kommunikation som i synkron, netbaseret kommunikation med lyd og levende billeder

E-læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web

"The people formerly known as the audience wish to inform media people of our existence, and of a shift in power that goes with the platform shift you've all heard about."(Rosen, 2006)Relationerne mellem afsender og modtager, mellem ekspert og menigmand, er radikalt ændret, og forandringsagenten er Web 2.0, hævder citatet, som egentlig handler om nyhedsmedier. Den myndiggørelse (engelsk: empowerment) af brugeren i konstruktionen af viden, som angiveligt er et resultat af den teknologiske udvikling, er imidlertid generel. Den må derfor også gælde for de anvendelser af Web 2.0, som har at gøre med uddannelse og læring. Det er der følgelig skabt et begreb for, nemlig "e-læring 2.0" (Downes, 2005). Som så mange andre af de nye "versionsbegreber", der er opstået i de seneste år, er også dette skabt i højere grad ud fra en forventning til teknologiens muligheder end ud fra veldokumenterede, praktiske resultater, men der synes alligevel at være substans i det. I denne artikel vil vi først klarlægge, hvad begrebet dækker, og dernæst se nærmere på de væsentlige egenskaber, som kendetegner denne nyeste udgave af e-læring, samt give nogle eksempler på e-læringsrelevante Web 2.0-applikationer.Endnu er det sparsomt, hvad der findes af eksempler på større, systematisk tilrettelagte e‐læring 2.0-forløb. Men der findes afgrænsede forløb, som kan tjene til at illustrere modtagerens nye, aktive rolle som medproducent af viden i en uformel læringssituation. Lad os indledningsvis se på et eksempel for dermed at gøre begrebet "e-læring 2.0" mere konkret.I februar 2008 blev der på Stanford Universitetet i Californien afholdt en konference om Metaverse (http://metaverse.stanford.edu/; om begrebet Metaverse, se: Smart, Cascio, & Paffendorf, 2007). Ved denne lejlighed præsenterede en række inviterede forskere og IT-udviklere deres nyeste resultater for et betalende publikum (Heilesen, 2008). Som en illustration af mulighederne i virtuelle verdener, der er en del af metaverse, blev hele konferencen transmitteret live og gratis i Second Life, hvorfra der også blev stillet spørgsmål direkte til oplægsholderne. Bortset fra denne teknologiske finesse kunne der imidlertid have været tale om den form for hovedsagelig énvejsformidling, vi kender fra kurser og foredragsserier. Men til forskel fra konventionel formidling, kom en del af den konstruktion og deling af viden, som var konferencens formål, til at foregå uden for auditoriet gennem deltagernes aktive brug af en række tjenester på nettet. Konferencenoter blev således opsamlet både i den officielle konference‐ki og i deltagernes individuelle weblogs. Billeder fra konferencen blev gjort tilgængelige i Flickr. Videoklip med interviews af deltagerne blev offentliggjort på YouTube, kommentarer til konferencen og forsøget med Second Life blev samlet på konference‐webloggen. Og hele denne mængde af observationer og meningstilkendegivelser fra deltagerne blev bundet sammen i et netværk ved hjælp af et enkelt nøgleord (engelsk: tag), metaverseu, som gjorde det muligt at opsamle information på tværs af alle web'ets datatjenester ved hjælp af en søgemaskine eller en social applikation.Deltagerne, de faktiske og de virtuelle, har således på uformel vis samarbejdet om at skabe et "værk" om konferencen og har gennem deres aktive deltagelse i bearbejdelsen af indtrykkene defineret sig som deltagere i et fællesskab. Ved at søge i, sortere og organisere den tilgængelige information kan hver enkelt herefter konstruere sin personlige beretning om begivenheden og trække den information ud, som er relevant for vedkommende. Det er i denne personlige bearbejdning af tilgængelige ressourcer, at Metaverse U konferencen illustrerer nogle væsentlige træk ved elæring 2.0 og også ved scholarship 2.0. (dvs. nye former for forskningssamarbejde og ‐formidling; et beslægtet emne som dog ikke tages op i nærværende artikel)

Formativ og summativ evaluering på nettet. Om erfaringer og tendenser

Første gang publiceret i UNEV nr. 9: Evaluering og feedback i netstøttet uddannelse, sept. 2006, red. Simon Heilesen.ISSN 1603-5518.Artiklen søger at skitsere nogle af de muligheder og udfordringer, der ligger i den tiltagende brug af IKT-støttet/-baseret formativ og summativ evaluering, samt at se på nogle tendenser i anvendelsen af den.Den beskæftiger sig både med "lukket" (forprogrammeret) og "åben" (deltagerstyret) interaktion, som den forekommer i såvel skriftlig, asynkron computermedieret kommunikation som i synkron, netbaseret kommunikation med lyd og levende billeder

Et naturligt redskab? - Om temaet ”Videndeling og samarbejde på nettet”

Første gang publiceret i UNEV nr. 5: Videndeling og samarbejde på nettet, februar - maj 2005, red. Simon Heilesen. ISSN 1603-5518.I denne introduktion til temanummeret om Videndeling og samarbejde på nettet er udgangspunktet, at selv om teknologien er til rådighed, så har universiteternes undervisere og forskere ikke nødvendigvis helhjertet taget den til sig som et redskab, der kan understøtte komplekse og væsentlige opgaver såsom samarbejde og videndeling med studerende og kolleger. På grundlag af en kort karakteristik af de ni bidrag til temanummeret opridses nogle af de strategier, der kan anvendes for i højere grad at motivere universiteternes medarbejdere til at inddrage IKT i samarbejde og videndeling

Forskning og kommunikation

Om temaet: Forskning og kommunikatio