»I umiddelbarheden begynder det« - Løgstrups opgør med Kierkegaard

Denne artikel undersøger K.E. Løgstrups opgør med Kierkegaard nærmere. Den viser hvorledes Løgstrup førte sit opgør på Kierkegaards egne betingelser ud fra spørgsmålet om kristendomsforståelsen, eller hvad kristendom kon¬troversielt forstået er

New Investigations of Interglacial Fresh-Water Deposits in Jutland: A Preliminary Report

Die Neu-Untersuchung vom „Brörup-Hotel-Moor" und anderer interglazialer Fundstätten aus Jütland haben gezeigt, daß der eigentlichen letzten Interglazialzeit eine kalte Solifluktionsperiode folgte. Ein langes, temperiertes Interstadial mit Birken- und zuletzt auch Fichten- und Föhrenwäldern ging der Hauptphase der letzten Vereisung voraus. Das Interstadial wird dem Göttweiger Interstadial und die vorhergehende kalte Periode dem Altwürm gleichgesetzt. Während der Solifluktionsperiode fanden Umlagerungen von interglazialem Material statt.researc

The cultural landscape of megalithic tombs in Denmark, reconstructed by soil pollen analysis

Forty-four pollen spectra from 25 megalithic tombs (5 dolmens and 20 passage graves) in eastern and northern Denmark reveal a highly varied landscape with remains of woodland, coppice woods or secondary woodland and open areas of grass and herb vegetation. Very often there are traces of tree burning. The dominant land-use was cereal growing on burnt sites and pasture. A long-fallow swidden rotation based on the burning of coppice, cereal growing, pasture and coppice regeneration is indicated

Minimalistisk religionsfilosofi

Artiklen er en præsentation og kritisk diskussion af Vagn Andersens doktorafhandling Transformationen Gottes. Abwandlungen des Begriffes des Unbedingten in der Moderne (2008). Der gives et kort overblik over afhandlingens indhold, hvorefter to problemer diskuteres: plausibiliteten af J. Habermas’ sprogfilosofi samt Vagn Andersens eget forslag til en nutidigt forsvarlig religionsfilosofi. Konklusionen er, at Habermas’ sprogfilosofi ikke er egnet som grundlag for den analyse af det religiøse sprog, der må være religionsfilosofiens hovedopgave

Religion efter den sproglige vending

Artiklen repræsenterer min opposition mod Lars Albinus’ doktorafhandling om forståelsen af religion på postmetafysiske betingelser, som disse er angivet af Habermas og Foucault. Efter en præsentation af afhandlingens hovedtanker tages der kritisk stilling til den religionsfilosofiske position. Albinus selv forfægter først og fremmest hans forståelse af det religiøse sprog. Hovedindvendingen er, at Albinus føler sig så bundet til Habermas’ begreb om modernitet og efter-metafysik, at han tager hans uplausible sprogfilosofi med i købet

“Den guddommeligt skønne natur”: Heideggers Hölderlintolkning og Løgstrups metafysik

Abstract: The article offers a contribution to the understanding of K.E. Løgstrup’s metaphysics focusing on his reading of Friedrich Hölderlin’s poetry and Martin Heidegger’s interpretation thereof. Heideggerian ontology plays a crucial role in Løgstrup’s theology as a philosophical explication of the pre-understanding of Christian faith. At first, existential ontology was essential in this respect, but later Løgstrup realized the necessity of broadening the view to being in general, which equals the movement towards metaphysics. In this movement, Hölderlin as interpreted by Heidegger is pivotal, an important element being the “poetic openness” Løgstrup introduces in The Ethical Demand. In unpublished manuscripts, Løgstrup claims that poetic openness in Hölderlin has an ontological and metaphysical content, and his reading thereby anticipates central themes in his later metaphysics such as omnipresence, particularity, and the history-nature relation

Naturen erkendt af Kant og Løstrup – Hvor stor er forskellen?

Naturen erkendt af Kant og Løstrup – Hvor stor er forskellen

Religion og social sammenhæng. Kristendommen og den moderne velfærdsstat

Artiklen beskæftiger sig med påstanden om, at luthersk kristendom er en vigtig forudsætning for den danske velfærdsstat. Denne bygger på et noget-for-ingenting princip, der hævdes at forudsætte en kærlighedsmoral. Som udtryk for en sådan moral fremstilles K.E. Løgstrup. Efter et kort rids af lutherdommens historiske holdning til fattigdom afprøves disse synspunkter i form af en analyse af Løgstrups etiske argumentation for økonomisk ligestilling. Hans opfattelse sammenlignes med John Rawls’ princip om fordelingsretfærdig­hed. På trods af forskelle kan der hos de to uddrages den fælles tese, at støtten til velfærdsstaten og den sociale sammenhængskraft kan være begrundet i religion, men at det ikke behøver være tilfældet