Den subjektive oplevelse af klasse

Denne artikel bygger på forskellige kvinders fortællinger om sig selv og deres forestillinger om hverdagen og dens sammenhæng. Den refererer til afhandlingen På jagt efter klasse, i hvilken ærindet har været at studere klasse på ”mikroniveau” og ved hjælp af interviews belyse, hvordan klasse, i processer der interagerer med køn og andre sociale differentieringer, præger kvinders erfaringer og oplevelser, deres opfattelse af dem selv og andre og de muligheder, der er tilgængelige for dem. I interviewene afvises sociale forskelle i udgangspunktet, eller de pakkes ind og underspilles for så alligevel at dukke op bl.a. i de skillelinjer, kvinderne selv fremdrager som vigtige og i måden, hvorpå de betragter og vurderer sig selv og andre. Klasse giver sig langt hen ad vejen til kende i form af grænser mellem os og dem. Afstandtagen til andre viser sig især i moralske distinktioner, og når kvinderne mere eller mindre direkte henviser til folk, der tænker, handler eller prioriterer anderledes og indimellem uforståeligt for dem. Søgeord: Klasse, køn, social differentiering, moralske distinktioner, Bourdieu, symbolsk grænsedragning. ENGELSK ABSTRACT: Stine Thidemann Faber: The Subjective Experience of Social Class This article is based on the dissertation “The Pursuit of Class”, a study of social class on a ”micro-level”. Through interviews with women, it explores how class – through processes that interact with gender and other social differentiations – leaves its mark on women’s experiences and perceptions of self and others as well as their perceptions of opportunities accessible to them. In the interviews social differences are initially rejected, muffled and underplayed. Yet, in very subtle ways the women do in fact discuss social differences, although the word class is never used. Above all, class is revealed through borders drawn between them and us. This distancing from others is communicated mainly as moral reservations and moral condemnation. In that sense the women indirectly refer to people who think, act or prioritize differently. Motherhood appears to be a particularly important factor when the women assess themselves and others. Key words: Class, gender, social differentiation, moral distinctions, Bourdieu, symbolic boundary drawing

Kulturelle skel i Danmark

I denne artikel analyseres sammenhængen mellem kulturelle præferencer og social baggrund ud fra et surveymateriale om kulturelle forbrug i Aalborg, der underlægges korrespondance- og klusteranalyser. Der træder tydelige mønstre frem i form af forskelle i præferencer, og disse forskelle kan knyttes til forskelle i kulturel og økonomisk kapital. Dog synes ikke en inddeling i tre hovedklasser efter mønster fra Bourdieus Distinction oplagt i disse danske data, hvor de mest kapitalstærke grupper heller ikke har en lige så markeret smag. Det er hverken luksus, klassisk dannelse eller avantgardisme, der særkender de mest kapitalstærke i Aalborg, men forskellene fra den mere folkelige smag er alligevel tydelige, hvorfor modsætninger mellem det abstrakte og det konkrete, mellem det sjældne og det almindelige, det kostbare og det billige, deltagelse eller ikke deltagelse mv. kan trækkes. Derigennem tegnes også et billede af forskelle både mellem forskellige kapitalstærke grupper og mellem forskellige mindre privilegerede grupper. Søgeord: Kulturelle forbrug, Bourdieu, multipel korrespondanceanalyse, klasser, kulturel kapital. ENGELSK ABSTRACT: Annick Prieur and Lennart Rosenlund: Cultural Differences in Denmark The aim of this article is to analyze the relationship between cultural preferences and social background on the basis of survey data about cultural consumption in the Danish city Aalborg. The data are subjected to multiple correspondence analysis and cluster analysis. Some clear patterns appear regarding preferential differences that may be related to differences in economic and cultural capital. A division, however, into three main classes, like Bourdieu did in Distinction, does not seem evident in these Danish data, in that the respondents who have the highest levels of capital do not have very distinctive tastes. They are not characterized by luxury, classical education or avant-gardism; but the differences from more popular tastes are still evident in distinctions between the abstract and the concrete, the rare and the common, the expensive and the cheap, participation and non-participation etc. Therefore it is possible to draw a picture of differences between privileged groups and less privileged groups. Key words: Cultural consumption, Bourdieu, multiple correspondence analysis, classes, cultural capital