Brodesign

I Øresundsforbindelsens svenske landanlæg ved Malmø er der behov for et stort antal broer. Forslag blev indhentet for forskellige strækninger og fra forskellige rådgivere. Ved en samlet vurdering stod det klart, at hele strækningen ville fremstå kaotisk med et utal af typer og varianter. Derfor besluttedes at udskrive en konkurrence om et designkoncept for samtlige broer. Resultatet blev et sammenhængende design med enkle løsninger. Med kommentarer om at broerne blot var udformet som ‘streger i luften’mente nogle for enkle - men dette var måske netop pointen

Bilen som kulturfænomen

I forskningsprojektet ALTRANS - Mobilitets- og miljøkrav til ALternative TRANSportsystemer - undersøges bl.a. transportadfærd og holdninger til transport i lyset af de miljøproblemer den omfattende bilisme skaber. Paperet bygger på projektets kvantitative undersøgelse af transportadfærd i den danske befolkning. Undersøgelsen viser hvordan bilen har vundet stor udbredelse både som transportmiddel, og som en integreret del af det sociale og kulturelle mønster som danner ramme om tilværelsen i det moderne samfund. Ud fra et sociologisk perspektiv sættes fokus på de, ofte komplekse og modsatrettede, sammenhænge mellem menneske, bilisme og samfund, og resultaterne viser at en forståelse af disse sammenhænge er vigtig, hvis udgangspunktet er et ønske om forandring (læs: at mindske bilismen) for at reducere miljøbelastningen fra transporten

Behandling af kollektiv trafik i trafikmodeller

Behandlingen af kollektiv trafik i trafikmodeller bør på grund af den kollektive trafiks særlige egenskaber ske i modeller, der tager hensyn til disse egenskaber. Mange af de særlig egenskaber knytter sig til rutevalget, hvorfor en række anvendte rutevalgsmodeller sammenlignes ligesom de vurderes med hensyn til deres behandling af de særlige egenskaber. Afprøvning af de præsenterede modeller på et fælles eksempel viser markante forskelle i fordelingen af trafik på linier. Strukturen af rejser med (hovedsageligt) kollektiv trafik lægger op til at modellere valg af transportmiddel og rute samlet ved hjælp af turkæder. Introduktionen af turkæder indebærer en mere detaljeret modellering af både transportmiddelvalg og rutevalg sammenlignet med den nuværende situation. Der præsenteres en række forskellige modelopbygninger til behandling af turkæderne. Disse afspejler forskellige opfattelser af delene i en turkæde og stiller samtidig forskellige krav til modelleringen af henholdsvis transportmiddelvalg og rutevalg. Estimation af modellerne forudsætter dog et datagrundlag som så vidt vides ikke er til stede i Danmark i dag

Miljø og sikkerhed, håndbog for vejtransport: Tilvejebringelse og formidling af troværdig dokumentation for miljø- og sikkerhedspræstationer i forbindelse med godstransport på vej - en fælles referenceramme for transportkøbere og transportvirksomheder

Erhvervenes Transportudvalg (ETU) og Foreningen af Danske Eksportvognmænd (FDE) har publiceret MILJØ OG SIKKERHED, håndbog for vejtransport med anvendelige hjælpeværktøjer til både at dokumentere og at forbedre miljø- og sikkerhedsforholdene i forbindelse med godstransport på vej. Håndbogen, der udgør en fælles referenceramme for transportkøbere og vejgodstransportører, indeholder bl.a. emissionsskemaer til beregning af brændstofforbrug og udslip af luftforurenende stoffer ved typiske lastbiltransporter. Desuden indeholder håndbogen checklister med virkemidler og ideer til at reducere godstransportens miljøgener og miljøomkostninger samt til at forbedre færdselssikkerhed og arbejdsmiljø, et branchetilrettet grønt regnskab, et afsnit om færdselssikkerhed, en oversigt over relevant lovgivning samt en beskrivelse af forholdene omkring det at konfrontere transportleverandører med relevante krav, som de i praksis både kan opfylde og dokumentere opfyldelse af. Endelig beskrives relevante miljøledelses- og miljøstyringssystemer. Håndbogens hjælpeværktøjer bidrager til at skabe normer for dokumentation af miljøpræstationer i forbindelse med godstransport, og har vakt international opsigt - ikke mindst hos EU-Kommissionen samt hos den europæiske standardiseringsorganisation CEN

Økonomisk vekst og godstransport, empiri og teori - eksempler fra sørvest - Norge

Agderforskning har avsluttet et større forskningsprosjekt om varestrømmer i sørvest - Norge. De to viktigste målene ved prosjektet var å lage et detaljert OD (origin - destination) mønster for området og å beregne fremtidige godstransportmengder til/fra området både nasjonalt og internasjonalt. I innlegget fremlegges hovedresultatene av fremskrivningene for de nasjonale og internasjonale transportene. I tillegg inneholder paperet en problematisering/diskusjon av sammenhenger mellom vekst i bruttonasjonalproduktet (BNP) og vekst i transporterte mengder. I diskusjonen konsentrere vi oss om de internasjonale transportene. På bakgrunn av de erfaringer som ble gjort i prosjektet har vi så skissert noen sammenhenger det bør sees nærmere på for bedre å kunne bestemme hvilke faktorer som påvirker transportvolumet

Uheldsrisiko relateret til vejens tværsnit i åbent land

På strækninger udenfor byområder er mødeuheld og eneuheld hyppigt forekomne. Desuden medfører de mange alvorlige personskader. 50% af alle dræbte i landzoneuheld bliver dræbt i forbindelse med ene- eller mødeuheld. I undersøgelsen er der derfor undersøgt, om og hvordan mødeuheld og eneuheld adskiller sig fra alle øvrige uheld. Desuden ses på, hvordan uheldssisikoen varierer med forskellige tværsnit. Dette paper indeholder alene resultaterne fra den første del af undersøgelsen, nemlig forskelle mellem ene-, møde- og alle øvrige uheld

Integreret færdselssikkerhed i Horsens

I 1995 fik Horsens Kommune 5 mio. kr. i støtte &a Trafikministeriets Trafikpulje til et demonstrationsprojekt med titlen "Integreret færdselssikkerheds&emmende indsats" til en samlet sum af 10 mio. kr. Det overordnede mål med projektet er at reducere antallet af ulykker i et lokalområde ved hjælp af trafiksikkerhedsforbedrende foranstaltninger. Men frem for blot at planlægge, projektere og anlægge en række fysiske foranstaltninger i det berørte område valgte Horsens Kommune at gå nye veje og inddrage områdets beboere aktivt i processen fra planlægning til udførelse. Demonstrationsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Horsens Kommune og Vejdirektoratet

Er sjøtransport miljøvenlig?

Paperet presenterer resultatet av en undersøkelse vedrørende miljømessige forhold ved sjøtransport og konkurrerende transportmidler. Undersøkelsen omfatter både person- og godstransport. Hvorvidt bruk av hurtigbåt gir miljøgevinst sammenlignet med andre transportmidler avhenger av relative tranportdistanser, hastighet, type transportmiddel og kapasitetsutnyttelse. Hurtigbåter kan indirekte gi miljøgevinst i tilfeller hvor introduksjonen innebærer avlastning f.eks. av et sterkt belastet vegnett.Effektbehovet pr. tonnkm. ved fremføring av gods med skip er vesentlig lavere enn for konkurrerende transportmidler. Det kan imidlertid være et problem at f.eks. vogntog opererer med vesentlig høyere kapasitetsutnyttelse en kystgodsskip.Miljøvirkningene ved å avløse ferjeforbindelser med fast veiforbindelse er ikke entydig positive

CykelBus´´'ter projektet i Århus - resultater, konklusioner og perspektiver

Regeringens trafikpolitiske regegørelse fra dec 1995 har som mål, at 4% af persontransportarbejdet skal flyttes fra bil til cykel. Metoderne til at opnå en sådan ændring opdeles ofte i pisk- og gulerodsmetoder. Piskemetoderne er velkendte i form at afgifter på biler og benzin mv. Gulerodsmetoderne er derimod mindre udviklede. Kan man få bilister til at opgive bilen og istedet bruge cykel eller bus ved at motivere dem med forskellige fordele? Dette spørgsmål er forsøgt besvaret i CykelBus’ter projektet.  CykelBus’ter projektet i Århus er gennemført af Århus kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen i perioden 1. maj 1995 til 31. marts 1996 . Projektet er evalueret af Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet med økonomisk støtte fra Transportrådet. Projektets formål var at undersøge, i hvilket omfang, man gennem en massiv påvirkningsindsats overfor motiverede personer kan flytte persontrafik fra bil til cykel og bus. Som målgruppe blev der i projektet valgt personer, som kørte i bil til arbejde i Århus centrum hver dag, og som boede i en afstand på mellem 2-8 km fra centrum - denne afstand blev valgt, fordi cyklen på disse afstande er et godt alternativ til bilen. Gennem en massiv hvervekampagne, hvor 1700 personer meldte sig som deltagere, blev projektets 173 deltagerne fundet. De blev lovet en ny cykel med diverse udstyr til 4.000 kr, som de efter projektåret kunne købe til 1000 kr. Yderligere fik de et gratis buskort. Til gengæld skulle de - i projektperioden - love at lade bilen stå i så høj grad som muligt og istedet bruge cykel eller bus, samt deltage i et forskningsprojekt. CykelBus’ter projektet er tidligere præsenteret på Trafikdagene i 1995 og 1996. Papers fra disse præsentationer beskriver projektdesign og evalueringsprogrammet. Endvidere præsenteres resultaterne fra kilometeropgørelsen og dele af kørebogsanalysen. Interesserede læsere henvises til konferencerapporterne fra 1995 og 1996. I dette paper præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, helbredscheck og dele af kørebogsanalysen. Endvidere er der forsøgt opstillet en sammenfattende konklusion på projektet, herunder hvordan resultaterne kan generaliseres dels til hele Århus, dels til hele landet. &nbsp

Evaluation of rail services

Rail services are needed for basic mobility especially in rural areas and as a mean of reducing congestion and pollution as part of an integrated transport policy in urban areas. In transport expenditure generally there may be a number of options open but in the case of train passenger services there are essentially three: a) to retain the service in its present form, b) to close the service, c) to rationalise the network (by amending merging routes). The only railway likely to be profitable is one where there is an intensive use with high load factors. This is never going to be so for rural railways or on large commuter rail systems. This places the evaluation of such services into the political context.Therefore, it is important to identify the impacts generated from rail services and to determine the social value these represent. This information provides an objective basis for decisions on public funding of rail services. The paper is planned as follows. Section 1 discusses the role of rail services. In section 2 examples of currently used evaluation techniques and criteria are described. This is followed by an examination of a potential approach to the evaluation of rail services, section 3. Section 4 discusses practical issues in relation to the approach outlined. Finally, section 5 summarises the findings and gives suggestions for further research