I økologisk husdyrbrug er det målet at give husdyrene mulighed for naturlig adfærd (sv. beteende), og at sikre deres velfærd. Det er også målet at producere mad af en høj kvalitet og naturligvis uden risici for forbrugerne. Herudover skal husdyrbruget såvel som alle andre økologiske brug leve op til nogle basale &#xF8;kologiske mål. Ofte bliver det fremstillet som om at nogle af disse mål er modsatrettede – og det må vi nødvendigvis forholde os til i økologisk jordbrug. I det følgende illustreres, at nogle af de målsætninger, som umiddelbart fremtræder som dilemmaer, langt hen ad vejen kan forenes og derigennem skabes måske de løsninger, der bliver søgt efter

Vaarst, M.

Danish

Organic Eprints

FORSKNINGSNYTTom økologisk landbruk i NordenNr 3 Oktober 2004Dilemma og synergii økologisk husdyrhold:Dyrevelfærd, naturlighedog fødevaresikkerhedI økologisk husdyrbrug er det målet at give husdyrenemulighed for naturlig adfærd (sv. beteende), og at sikrederes velfærd. Det er også målet at producere mad af en højkvalitet og naturligvis uden risici for forbrugerne. Her-udover skal husdyrbruget såvel som alle andre økologiskebrug leve op til nogle basale økologiske mål. Ofte bliver detfremstillet som om at nogle af disse mål er modsatrettede –og det må vi nødvendigvis forholde os til i økologisk jord-brug. I det følgende illustreres, at nogle af de målsætninger,som umiddelbart fremtræder som dilemmaer, langt hen advejen kan forenes og derigennem skabes måske de løsninger,der bliver søgt efter.Antibiotika – hvor gærdet er lavest?I økologisk landbrug er anvendelsen af kemiske og synte-tisk fremstillede stoffer forbudt, undtagen når det drejersig om medicin til behandling af husdyrsygdomme. Viargumenterer for, at brugen af medicin skal være tilladt afhensyn til dyrenes velfærd: dyrene må ikke lide. Reglernesignalerer dog en grundlæggende holdning til, at man børgøre en stor indsats for at dyrene ikke bliver syge, i og medat man bliver pålagt en ”større straf“ for at sygdomsbe-handle dyrene end i konventionelle besætninger. På trodsaf det fremhæves det ofte som et dilemma, at man måbruge ”kemi” på husdyrområdet, og det fremhæves sam-men med den voksende bekymring for udvikling af anti-biotikaresistens samt ønsker fra nogle forbrugere ommadvarer, som er garanteret fri for medicinrester. At gøreen gennemgribende indsats i alle besætninger for atoverflødiggøre anvendelsen af antibiotika vil kræveressourcer både i form af arbejde og forbedringer af dyr-forts. på sid. 33FORSKNINGSNYTT • Nr 3 • 2004enes forhold. Ud fra forholdsvis simplecost-benefit betragtninger vil der ikkevære nogen tilskyndelse til at sænkeforbruget dramatisk, hvis det betyderøget arbejdsindsats, og det ikke er abso-lut nødvendigt. Så længe det er legalt atkalkulere med, at dyrene ”må“ blivesyge, virker de nuværende regler blotsom et incitament uden væsentlig gen-nemslagskraft, og muliggør måske oveni købet en prioritering på bedriften, somikke er med til at forbedre dyrevelfærdenvæsentligt på lang sigt.I et nuværende projekt, som vi gennem-fører ved Danmarks JordbrugsForskningi samarbejde med Thise Mejeri og Øko-logisk Landsforening, er det et eksplicitmål at udfase antibiotika fra økologiskemalkekvægbesætninger. En alvorlig ind-sats for at overflødiggøre brugen af anti-biotika –  fordi det er et mål! – er tilsyne-ladende med til at skabe en betydeligindsats for at forbedre husdyrenes vel-færd i de pågældende besætninger. Deter en lang og krævende proces, menspændende og udfordrende for de land-mænd, der har sat sig som mål at over-flødiggøre antibiotika. Man opbyggerikke en stabil besætning med optimalestaldforhold, fodring og rutiner og bliver”udlært” i at sundhedsfremme og syg-domsforebygge fra dag til dag, eller fraår til år. Men jo mere der arbejdes på detog erfaringerne udveksles, jo mere bliverdet klart, at der ikke er noget dilemmamellem den økologiske målsætning omikke at bruge antibiotika og dyrevel-færdshensyn, fordi at den store indsatsfor at forbedre dyrenes velfærd netopbliver sat i værk, når man vil holde opmed at kalkulere med sygdomsbehand-linger som en del af dagliglivet i besæt-ningen. Der er stadig store diskussionerinden for gruppen af medvirkende land-mænd om, hvorledes man så skal hånd-tere sygdom, hvis det alligevel opstår.Der stilles spørgsmålstegn ved, om denbiomedicinske behandling er den enesteeller den mest forsvarlige måde at gribeind i et sygdomsforløb på – men alter-nativerne er dårligt belyste og beskrevne.Ingen af de medvirkende landmænd vilundlade at få dyrene behandlet, hvis devurderer, at dyret har behov – men deærgrer (sv. irriterar) sig mere og mereover det, hver gang de skønner, at det ernødvendigt.Kalve og udelivI den økologiske malkekvægbesætninghar man indtil for forholdsvis få år si-den måttet holde kalve på fuldstændigkonventionel vis i små enkeltbokseindendørs gennem hele året og medmælkefodring i skåle. For godt og vel 4år siden blev reglerne ændret dramatiskog i retning af mere naturlighed: kalv-ene skulle have råmælk ved koen, op-staldes i grupper, have mere plads og pågræs om sommeren fra en alder af 3måneder. Der var ikke mange med erfa-ringer for at have kalvene på græs – ihvert fald ikke i store grupper, men sna-rere i tøjr (sv. tjuder), sådan at gårdensbørn flyttede rundt med dem gennemhele sommeren fra grøft til grøft (sv. dike).Tanken om at skulle have tremånedergamle kalve på græs gav anledning tilramaskrig, og erfaringer fra de førstesomre bekræftede den skepsis, man gavudtryk for: kalvene blev syge, og enmeget stor del af kalvene blev diagnos-ticeret med coccidiose med større ellermindre baggrund. Gennem de efterføl-gende somre, hvor vi undersøgte syg-domsmønstrene i nogle besætninger,viste det sig, at mange kalve muligvisnok udviklede coccidiose, men der kun-ne peges på mange forhold og årsager,der gik forud for udviklingen af cocci-diose. Mange kalve blev ”smidt på græs”på en meget brat (sv. plötsligt) måde medsamtidig skift af foder, vand, fravænningfra mælk og sommetider ind til eksister-ende flokke med kalve, de ikke kendteog som måske var større. De fik ikketilstrækkelig med foder, vand, minera-ler og vitaminer, fordi det blev forventet,at de åd græs og i øvrigt selv vidste,hvordan de skulle klare sig. Mange kalvevar for eksempel bange for at gå ind i etmørkt læskur i begyndelsen af deresudeophold. Det medførte, at de somme-tider blev meget forkomne, hvis det reg-nede meget, og at de ikke fik det foder,de havde brug for, fordi det blev serveretinde i skuret. De skulle LÆRE at gå indunder tag. Nogle landmænd begyndteat vende rutinen om og starte med atlukke en flok kalve inde i læskuret etdøgn eller to. De fik vendt situationensåledes, at kalvene betragtede hyttensom deres udgangspunkt og derefter gikud og udforskede omgivelserne. Dilem-maet: at kalvene skal have ”naturlighed”,men at det netop medfører at de bliversyge kan godt vendes til synergi. Medfornuft, omtanke og konsekvens kan detøkologiske mål om naturlighed og hen-synet til kalvenes velfærd godt arbejde isamme retning! Det kræver, at man hartid nok til at holde øje og gribe ind, nårdet er nødvendigt. Man skal give kalv-ene de udfordringer og oplevelser, dernetop sigtes efter i målet om at give demnaturlige forhold: valgfriheden til atvære ude eller inde og til at have adgangtil masser af foder, tilstrækkelig vand,vitaminer og mineraler, skygge og mulig-Dilemma og synergi...forts.Foto: Thomas Henrikson4FORSKNINGSNYTT • Nr 3 • 2004heder for at ligge tørt og godt. Men medtilstrækkelig viden og omtanke kan manfå vendt et tilsyneladende dilemma tilen situation præget af et synergi-forholdmellem naturlighed og god dyrevelfærd!Dilemmaer …I de to eksempler ovenfor diskuterer jegtilsyneladende dilemmaer mellem hen-syn til dyrevelfærden og målsætningernei økologien. Der er mange andre elemen-ter af dilemmaer i det økologiske hus-dyrhold – og mange af dem handler omen eller anden form for modsatrettedeinteresser mellem dyrenes interesser ogpraktiske (ofte økonomiske) forhold ellerden produktionsform, vi har i landbrugetmed specialiseret produktion og storebesætninger, eller miljøhensyn. Et eksem-pel på modsatrettede interesser mellemdyrevelfærden og miljøet kan gives i detøkologiske svinehold, hvor næseringninger tilladt i Danmark af hensyn til miljøet.Næseringede søer belaster arealet min-dre – men de kan ikke gennemføre natur-lig adfærd. Kompromiset består i, at deudfører kompensatorisk adfærd (ædergræs og ”snuser rundt“) og at det dog erbedre end at de skulle være indendørs.Det virkelige spørgsmål er, om det ikkeer selve produktionsformen, som er kriti-sabel: at det er det store antal af dyr påforholdsvis lille plads, og dét at man hol-der søerne på græsarealer og ikke laderet mindre antal fouragere (sv. betesdjur)på stubmarker og i skovbryn som enmarginalproduktion, som indgik i etdiversificeret landbrug. Men ofte – nårkompromiserne skal findes – betragterman rammerne som givne: vi kan ikkeumiddelbart ændre selve landbrugs-formen.Praktisk dyrevelfærdi økologisk husdyrholdDyrevelfærd er noget, der opleves af detenkelte dyr, og som delvist kan måles(sv. mätas) og vurderes ud fra dyrenesomgivelser og den måde, som dyreneresponderer på deres omgivelser på.Som beskrevet i starten af dette indlægudgør ”naturlighed” et væsentligt refe-rencepunkt, når man i praksis skal vur-dere dyrenes velfærd i det økologiskehusdyrhold. Naturlighed som eksplicitmål adskiller det økologiske fra det kon-ventionelle landbrug. Det stiller noglehelt specielle krav til driftslederen. Delsstiller det kravet om at skabe nogle ram-mer, som giver dyrene mulighed for athave en stor grad af valgfrihed, socialtliv og udføre deres naturlige adfærds-mønstre, samt giver dem mange for-skelligartede oplevelser og tillader enlæringsproces. Dette medfører, at gra-den af den daglige kontrol bliver min-dre, og tidsforbruget med stor sandsyn-lighed rykker sig, sådan at man brugermindre tid på besværlige rutiner (fod-ring osv), men til gengæld mere tid påovervågning. Det medfører også, at manskal være meget fleksibel, idet man skalgribe mindst muligt ind i dyrenes liv idet daglige – men gribe ind med øjeblik-kelig varsel og på en konsekvent måde.Det er de praktiske konsekvenser af denmåde, dyrevelfærd betragtes på i denøkologiske driftsform: driftslederen for-pligter sig til at give dyrene så megetnaturlighed som mulig – og være fleksi-bel, sådan at der er de fornødne ressourcertil at gribe ind, når det er nødvendigt.Hvad er fødevaresikkerhedi økologisk jordbrug?Forbrugerne ønsker selvklart mad, somer fri for risici, uanset om det er økolo-giske eller konventionelle produkter. Derer dog på nogle områder forskelle på,hvordan man opfatter risici, og hvordanman prioriterer i forhold til dem, når detdrejer sig om økologiske produkter. An-vendelsen af upasteuriserede æg og råmælk opfattes af nogle forbrugere somforbundet med risici. Andre vil umiddel-bart regne disse produkter som merenaturlige og tro på, at hvis dyrene somhar produceret dem såvel som menne-skene, som spiser dem, er sunde, så vilde mere naturlige madvarer samlet setvære sundere, og med et sundt immun-forsvar og velafbalancerede kostvaner,så vil risikoen være minimal. Denneholdning vil stemme fint overens medden holistiske sundhedsopfattelse, derer gældende inden for økologien. Op-fattelsen af risici kan også befinde sig pået andet plan end den umiddelbare farefor at blive syg med det samme af detman spiser. En holdning til at man vilundgå mad med for mange tilsætnings-stoffer, eller mad som har gennemgåetfor mange raffineringsprocesser ud fraen betragtning om hvad der er usundtog derfor udgør en risiko for udviklingaf sygdom på længere sigt, skaber denkritiske forbruger. Det næste plan inde-holder så en kritisk holdning i forholdtil den mulige risiko ved madvarer – enrisiko, der ikke er dokumenteret. Detkan for eksempel være ønsket om gmo-fri mad. Denne opfattelse af risiko ogfødevaresikkerhed er  overensstemmen-de med forsigtighedsprincippet, som erbærende inden for økologien. Man kanumiddelbart opfatte ”dyr med mere ad-gang til naturlighed” som mere risikableend dyr under meget kontrollerede for-hold. Smittepres – også i forhold til zoo-notiske sygdomme – vil dog oftest væremindre, hvis dyrene har mere plads, fåren mere velafbalanceret foderration, friskluft og mulighed for motion, så på mangemåder peger hensynet til dyrenes sund-hed og velfærd og hensynet til føde-varesikkerheden i samme retning.Foto: Karin Ullvén5FORSKNINGSNYTT • Nr 3 • 2004Synergi i dilemmaerneHusdyrområdet er ofte det områdeinden for den økologiske driftsform, sombefinder sig underligt hægtet af denøkologiske driftsform og som sådan oftebliver lidt forsømt (sv. försummat), fordider er disse tilsyneladende dilemmaer,som ofte er forbundet med dyrevelfærdog hensyn til enkeltdyr. Men ved atarbejde med målene for økologien – såvelsom for den enkelte bedrift og for dyr-enes velfærd – viser det sig ofte, at derfremkommer gode og brugbare løs-ninger, som vender dilemmaet til et sam-spil. Det betyder, at vi udvikler ikke blotdet økologiske husdyrbrug, men selveden økologiske driftsform og fødevare-produktion, fordi teori og praksis bragtsammen altid indebærer en læreprocesfor hele det system, som det vedrører.Det kræver, en tværdisciplinær indsatsfra præciseringen af de tilsyneladendedilemmaer til løsningen – og begge delevil kunne udgøre en drivkraft til denfortsatte forskningsindsats. Det kræverat man arbejder iterativt med både denteoretiske, filosofiske forståelse af økolo-gien og den daglige praksis.Mette VaarstTel: +45 89991344E-post: Mette.Vaarst[a]agrsci.dkHjemmeside: http://www.agrsci.dk/afdelinger/forskningsafdelinger/hsv/medarbejdere/mvaMette Vaarst er dyrlæge, ph.d. og seniorfor-sker ved Afdeling for Husdyrsundhed ogVelfærd. Mette arbejder primært med syg-dom- og sundhedsforhold i økologiske malke-kvægbesætninger. Derudover beskæftigerhun sig med anvendelse af kvalitativeforskningsmetoder ved bl.a. forskningindenfor pasningsrutiner, driftsledelse ogvalg i besætningen.■Muligheder og begrænsninger for atsikre husdyrsundhed, husdyrvelfærd ogfødevarekvalitet i økologisk jordbrugSAFO er et EU-finansieret euro-pæisk forskernetværk, som hartil formål at forbedre fødevare-sikkerhed og husdyrsundhed i økolo-giske produktionssystemer i EU-land-ene. I regi af SAFO holdes bl.a. work-shops med fremlæggelse og diskussionaf forskningen på området.Workshop i KasselI foråret 2004 blev der holdt en work-shop på Fakultet for Økologisk Land-brugsvidenskab ved Kassel Universiteti Tyskland. Workshoppen havde titlen”Organic livestock farming: potentialand limitations of husbandry practice tosecure animal health and welfare andfood quality”. Omkring 80 delegeredefra 25 lande deltog i workshoppen, ogder var 32 indlæg samt diskussioner.Workshoppens proceedings kan hentesfra projektets hjemmeside www.safonet-work.org eller den kan bestilles hos FØJO.På hjemmesiden kan der i øvrigt ogsåfindes sammenfatninger af workshop-pens fremlæggelser og diskussioner.Sammenfatningerne er oversat til defleste europæiske sprog, herunder finsk,svensk, norsk og dansk.Workshop i Falenty, PolenI september holdt SAFO workshop i denpolske by Falenty nær Warszawa. Emnetvar ”Enhancing animal health securityand food safety in organic livestockproduction systems”, og der var omkring100 deltagere. Indlæggene, som blev gi-vet på dette møde, vil også blive lagt udpå projektets hjemmeside, og en samletproceeding er under udarbejdelse.Workshop i foråretDen næste workshop i SAFO netværketholdes i marts 2005 på det schweiziskeforskningsinstitut for økologisk jordbrug(FiBL). Emnet for denne workshop er”Systems development: Quality andsafety of organic livestock products”.Arrangørernes invitation til at kommemed indlæg til workshoppen kan findespå www.safonetwork.org.Claus Bo Andreasen■

Dilemma og synergi i økologisk husdyrhold: Dyrevelfærd, naturlighed og fødevaresikkerhed

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints