Nutidig mental sundhedsfremme i et historisk Mind-Cure perspektiv

Mental sundhedsfremme og dertil knyttede metoder er i stærk vækst i velfærdssamfundet. Mental sundhed er dog ikke et nyt fænomen. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede fremhævede Mind-Cure-bevægelsen i USA den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger. William James (1842-1910) anså Mind-Cure som en amerikansk pragmatisk drejning af den tids sundhedsfremme hen imod en mere optimistisk orientering i livet, en menneskelig karakter, der kunne opøves. James var fortaler for, at der skulle gennemføres empiriske studier, der kunne afdække effekterne af praktiseringen af Mind-Cure, men kritiserede samtidig Mind-Cure for at være ’halvreligiøs’ med begrænset rækkevidde. Hans hovedkritik var, at Mind-Cure kun var for en bestemt type mennesker, der evnede at organisere sindet, og at Mind-Cure afviste mentale sygdomme, lidelser og basale menneskelige konflikter, hvilket han mente var foruroligende. Artiklen tager afsæt i et sundhedspædagogisk perspektiv og i James’ kritik og giver tre eksempler på nutidig mental sundhedsfremme: mindfulness, religiøs coping og lært optimisme. Herudover diskuteres det, hvorvidt Mind-Cure-traditionen fortsættes med fastholdelse af de begrænsninger, som James noterede. Konklusionen er, at nutidig mental sundhedsfremme nødvendigvis må blive konfronteret med både positive og negative realiteter og finde tilgange, der kan hjælpe mennesker til at opretholde deres vilje til at være – selv under svære, uforanderlige eller begrænsede livsbetingelser

Elevernes trivsel og mentale sundhed: Hvad har vi lært af nødundervisningen under coronakrisen?

På basis af et survey for elever og forældre vedrørende nødundervisningen under coronakrisen sætter denne artikel fokus på, hvordan coronakrisen påvirkede elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilke bekymringer de selv og forældrene havde, og hvordan begge parter håndterede skolelukningerne. Næsten alle børnene savnede vennerne, skolen og fritiden, og knap en femtedel følte sig ensomme. Dels blev den fysiske kontakt med vennerne stærkt reduceret, dels var mange af børnene usikre på deres egen læring, hvilket kan hænge sammen med, at de arbejdede alene og ikke havde samme grad af kontakt til lærerne som normalt. Samtidig udtrykte også en del af forældrene bekymring for deres børns læring og trivsel og for deres helbred og mentale trivsel. Herudover kan der identificeres en sammenhæng mellem elevernes vurdering af deres mentale sundhed og graden af kontakt med lærere og kammerater samt forældrenes vurdering af hverdagen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem børns ensomhedsfølelse og forældrenes grad af bekymring; de børn, der føler sig mest ensomme, er også de børn, som har de mest bekymrede forældre. Endelig spiller både alder, køn og socioøkonomisk baggrund ind: Således vurderer elever, hvis forældre har lav socioøkonomisk status, i undersøgelsen deres egen mentale sundhed lavere end øvrige elever

Lyst til at lære - Evaluering af konceptet “Haver til Maver”

“Haver til Maver” er et undervisningstilbud med økologiske skolehaver samt landbrugs- ognaturformidling på Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland. Formålet er at udvikle en række af skoleeleverskompetencer, inklusive deres viden om og forståelse af naturen, grøntsagsdyrkning og madlavning.Artiklen beskriver en didaktisk evaluering af “Haver til Maver” baseret på såvel kvalitative som kvantitativestudier i perioden 1.8.2010‑31.5.2011. Evalueringen viser positive læringsresultater knyttet tilelevernes oplevelser og lyst til at lære. Stedet og undervisernes passion for det de har med at gøre, erunikke didaktiske elementer og viser sig at være et godt supplement til skolens og klasseundervisningensmålopfyldelse på nye, tværfaglige og meningsfulde måder. “Gardens to Guts” is an organic school gardens centre for children’s nature experiences situated at Krogerupfarm in Northern Sealand, Denmark. The general intention is to expand children’s competencesand their knowledge of nature, farming and cooking. This article draws on a new didactic evaluationof “Gardens to Guts” based on qualitative as well as quantitative studies carried out by researchers.The evaluation shows very positive learning outcomes linked to experience and desire to learn. Thedidactic programme seems to be a unique addition to the national curriculum of the Danish primaryschool, providing the possibility of interdisciplinary and enjoyment based learning

Elever, der havde det særligt svært med nødundervisningen under coronakrisen

Denne artikel handler om elevers og forældres erfaringer med nødundervisningen under coronakrisen med fokus på den gruppe skoleelever, som havde det særligt svært. Artiklen ser på, hvordan eleverne klarede hjemmeskolearbejdet og også på elevernes trivsel og mentale sundhed og på betydningen af aldersfordeling i forhold til, hvordan eleverne har klaret sig. Artiklen bygger på en undersøgelse, som forfatterne lavede, mens skolerne var lukket i Danmark. Artiklen viser, at der var klare aldersforskelle: De yngste elever (3. klasse) havde sværere ved at følge med i undervisningen end de ældste. At en femtedelaf eleverne havde det særligt svært. Og situationen med hjemmeskole også udfordrede elevernes mentale sundhed og trivsel

MINDFULNESS OG MENTAL SUNDHED

Mindfulness er en måde at praktisere ’healthy mindedness’ på - en selvhjælpsform der er blevet genstand for forskning og udvikling af en lang række nye betydningsfulde selvteknologier, spirituelle og meditative behandlingsformer. At være mindful kan hjælpe mennesker til at få mere sindsro og accepterende nærvær i hverdagen og føle sig fuldt i live. Artiklens formal er at beskrive, hvad man realistisk kan forvente, at mindfulness kan bidrage med i forbindelse med et sundhedspædagogisk arbejde med mental sundhed. Artiklen åbner for en diskussion om, på hvilke måder mindfulness hænger sammen med den etablerede sundhedspædagogik på mentalsundhedsområdet, og på hvilke måder mindfulness bryder med etableret sund­hedspædagogik. Interessen for at anvende mindfulness og mindfulness-inspirerede metoder inden for sundhedsfremme er steget de senere år. Mindfulness ses her som svar på, hvordan man kan få et mentalt sundere liv. I starten var det kognitive tilgange, der var centrale, men de er efterhånden afløst af spi­rituelle, fænomenologiske eller eksistentielle perspektiver på mental sundhed. Artiklen tager historisk afsæt i William James’ (1902) banebrydende studier af åndelige erfaringer relateret til ’healthy-mindedness’ og ’mind-cure’ og redegør for en række karakteristika og dokumenterede effekter af nutidige buddhis­tisk-psykologisk eller meditativt inspirerede praktiseringer af mindfulness. Det konkluderes, at mindfulness udfordrer den etablerede sundhedspædagogik og de skitserede forståelser af mental sundhed ved at bryde med den handleorientering, disse trækker på. Her er det de potentielle handlemuligheder og realiseringen af mål, der er i fokus. Bruddet betyder, at fokuseringen på menneskets handlepotentiale skiftes ud med en fokusering på oplevelse og ikke-dømmede opmærksomhed. Fremtiden skiftes ud med nutiden eller evigheden