Hvorfor akut kræft? Et bud på en epidemisk forståelse af tid og kræft-tendenser i Danmark

I 2007 blev den danske regering og Danske Regioner enige om, at kræft skulle behandles som en akut sygdom. Aftalen er beskrevet som en kolossal præstation og succeshistorie, og den udvikling, der gik forud, omtales gerne som en forbrødring, en kulturændring, ja sågar et mirakel.Det rejser interessante antropologiske spørgsmål om kulturel fortid og kulturel forskel i måden at opfatte og behandle sygdomme på. I denne artikel undersøges derfor, hvad der gjorde det muligt at rammesætte kræft som akut sygdom i Danmark i nullerne.Artiklen analyserer en række udbredte almene, politiske og videnskabelige argumenter om akut kræft baseret på læsning af litteratur fra perioden samt erfaringer fra forfatterens eget ph.d.-projekt, der startede i 2007 og indskrev sig direkte ind i den centrale diskussion om tid og kræft ved at undersøge sammenhængen mellem ventetid og dødelighed blandt kræftpatienter.For at forstå de komplicerede biologiske, kulturelle og sociale processer, der tilsammen skabte et øget fokus på tid og kræft, anlægger artiklen et relationelt antropologisk perspektiv, der ser praksis som resultatet af ulige vektorers indflydelse i et bestemt felt. Analysen peger således på, at akut kræft i Danmark var resultatet af øget digital tydelighed (en eksponentiel vækst i numeriske repræsentationer som overlevelsesestimater og ventetidsfrekvenser), magtfulde minder om kræft og øget levealder i en kontekst af kulturel polaritet karakteriseret ved bobleøkonomi og frygtpolitik

PÅVIRKER KULTUREN SMERTEN? Om voldsomme udbrud og diskrete rynker i panden

In this article, the author urges anthropologists to stop ignoring culture’s presence in social life and to take a more contextual approach to pain and culture in order to challenge the emergent cultural essentialism in health care literature. The study is founded on six months of ethnographic fieldwork conducted at postoperative pain units and surgical wards in Danish and Italian hospitals in 2003 and 2004. The author employs Bruno Latour’s concepts to analyse the dynamic process of acute pain management and illustrates how culture and pain are merged in the clinical setting. Scientific paradigms, drugs, self-reporting scales, human resources, monitors, guidelines, habits, and cultural beliefs all shape the way people respond to pain. Thus, actor-network theory proves itself as an alternative, useful tool for understanding the way cultural stereotypes equally affect pain behaviour, pain treatment and the pain experiences. &nbsp

Introduktion: Corona-etnografier

Oversigt over nummeret

A Shot at a Healthy Future

In this article, we present an extended case analysis of the unruly reception of the HPV vaccine in Denmark. More specifically, we explore what happens to visions of a healthy future when high levels of social trust in a public vaccination programme are suddenly infused with uncertainty and doubt. Capturing the Danish public in 2013-2015, national news and social media platforms shared dra-matic stories of young women confined to their beds following their HPV vaccinations. The Danish healthcare authorities reacted to this seemingly accelerating problem by setting up HPV clinics to care for the women. Simultaneously, HPV vaccination uptake plunged. Based on long-term ethno-graphic field research, we present the experiences of two main interlocutors, who both find them-selves in difficult situations and having to revise their visions of the future: Sophie, a young woman with suspected HPV vaccine side effects and Martin, a physician working in an HPV clinic. Overall, their accounts shed light on situations emerging during a challenging period in the 2010s in which the Danish healthcare system was adjusting to a new information and media landscape. We show that the promise of a healthy future – sustained by welfare and vaccine technologies – is indeed a communal venture that is vulnerable to suspension and even collapse. When sufferings (such as pain or fatigue) were publicly paired and un-paired with the vaccine, it generated and sustained pervasive uncertainties and painful feelings of being doubted by others – reflecting and highlighting inherent tensions of preventative medicine and the Danish welfare society, including the subtle acts of power and resistance that occur within it

Introduktion: Samtidens usikkerhed

Vores samfund forandrer sig kontinuerligt; teknologier samt demografiske og kulturelle tendenser ændrer vores vilkår og rammer for erkendelse – den måde vi ræsonnerer på, og de muligheder vi har for at træffe valg og handle gennem livet. Menneskers oplevelser og håndtering af usikkerhed og uvished i forbindelse med sygdom og lidelse kalder derfor til hver en tid på empirisk forskning og diskussion. Etymologisk henleder ordet usikkerhed til ’en tilstand af fare’ eller ’at være i en ubehagelig situation’. Ordet er flertydigt og danner meningsfællesskaber med uvished, tilfældighed, uro, ubeslutsomhed, skepsis og ikke mindst tvivl. Denne flertydighed reflekteres formentlig i det paradoksale forhold, at når vi taler om lidelse, sygdom og død, er disse uforudsigelige og dog uundgåelige hændelser i et menneskes liv.

Deltagelse med data?:Patientrapporterede oplysninger og patientdeltagelse i det danske, dataintensive sundhedsvæsen

At det er vigtigt for sundhedsvæsenet og for den enkelte behandler at vide, hvordan patienten har det, og hvilke problemer patienten oplever, er næppe en overraskelse for nogen. Det er jo blandt andet en af grundene til, at patienter og læger mødes ansigt til ansigt i konsultationen. Hvad der måske er mere overraskende er, hvor stor en praktisk udfordring det er for sundhedssystemet at indsamle patienternes oplevelser og inddrage deres behov og vurdering af egen sundhedstilstand i såvel kliniske som administrative beslutninger. For hvordan får man på systematisk og relevant vis viden om, hvad der betyder noget for den enkelte patient i et sundhedssystem, der er presset af personalemangel, stram økonomi og stigende forventninger

Deltagelse med data? Patientrapporterede oplysninger og patientdeltagelse i det danske, dataintensive sundhedsvæsen

At det er vigtigt for sundhedsvæsenet og for den enkelte behandler at vide, hvordan patienten har det, og hvilke problemer patienten oplever, er næppe en overraskelse for nogen. Det er jo blandt andet en af grundene til, at patienter og læger mødes ansigt til ansigt i konsultationen. Hvad der måske er mere overraskende er, hvor stor en praktisk udfordring det er for sundhedssystemet at indsamle patienternes oplevelser og inddrage deres behov og vurdering af egen sundhedstilstand i såvel kliniske som administrative beslutninger. For hvordan får man på systematisk og relevant vis viden om, hvad der betyder noget for den enkelte patient i et sundhedssystem, der er presset af personalemangel, stram økonomi og stigende forventninger?&nbsp

Distinct gastric phenotype in patients with pathogenic variants in SMAD4: A nationwide cross-sectional study

Background and study aims In most patients with juvenile polyposis Syndrome, it is possible to detect a pathogenic germline variant in SMAD4 or BMPR1A. It is well known that patients with a pathogenic variant in SMAD4 have a higher risk of gastric polyposis and gastric cancer compared to BMPR1A carriers, but the natural history of gastric involvement is poorly described. We aimed to systematically review endoscopic and histopathological gastric findings in Danish patients with pathogenic variants in SMAD4. Patients and methods This was a retrospective, cross-sectional study including endoscopic and histological gastric findings in all known Danish patients with pathogenic variants in SMAD4. The patients were identified by data from various registries as well as from clinical genetic departments and laboratories. Results We identified 41 patients (2–72 years) with a pathogenic SMAD4 variant. In 31 patients, we were able to retrieve information on upper gastrointestinal endoscopy. Eighty-seven percent had at least one gastric abnormality including erythema (72 %) and edema (72 %). Half of the patients also had vulnerability of the mucosa and 68 % had gastric polyposis. An increasing frequency of abnormalities were observed with increasing age. Gastric cancer was diagnosed in 5 % of the cases and 22 % had a gastrectomy mainly because of massive polyposis. Conclusions This study showed that most patients with pathogenic SMAD4 variants have a distinct phenotype of the gastric mucosa, and with an increasing severity in the elderly patients. These findings provide new insights into the natural history of gastric manifestations in patients with pathogenic SMAD4 variants