To metaforer for læring og kompetenceorienteret undervisning

Formålet med denne artikel er diskutere kompetenceorienteret naturfagsundervisning i relation til Anna Sfards klassiske artikel fra 1998: On Two Metaphors for Learning and the Dangers of Choosing Just One. Først reintroduceres idéen om tilegnelsesmetaforen og deltagelsesmetaforen som to fundamentalt forskellige måder at beskrive læreprocesser. Derefter argumenterer jeg for at særligt deltagelsesmetaforen kan være nyttig i diskussioner om hvad naturfaglige kompetencer er, hvordan man underviser kompetenceorienteret i naturfagene, og hvad der kræves for at kunne evaluere naturfaglige kompetencer på en meningsfuld måde. Artiklen repeterer Sfards vigtige pointe om at vi har brug for begge metaforer for læring hvis ikke vi vil risikere at miste vigtige aspekter af elevernes læring

Den lokale naturfaglige kultur - et fokus for udvikling

Der er stigende fokus på begrebet “den lokale naturfaglige kultur” i forbindelse med udvikling af den naturfaglige praksis i grundskolen. Der er imidlertid behov for redskaber til at stille skarpt på hvordan den lokale naturfaglige kultur kan udvikles. I artiklen fremlægges et bud på et sådant redskab. Begrebet udfoldes, og der peges på tre vigtige dimensioner der kan bruges både analytisk og operationelt: den eksisterende naturfaglige praksis, de sociale og organisatoriske forhold og de praktiske rammer på skolen. Desuden gives der konkrete eksempler fra et igangværende udviklingsprojekt på hvordan den lokale naturfaglige kultur på en skole kan udvikles

Hvad kan vi lære af Sciencekommune- projektet?

En fjerdedel af landets kommuner indgik i Science-kommune-projektet, som blev afslutteti foråret 2011. Kommunerne havde udvikling af naturfagsområdet som fokusområde, og de vigtigsteerfaringer fra projektet præsenteres her. Ud fra en analyse af data indsamlet gennem hele projektetstiller vi skarpt på fem cases og bruger dem til at understrege to vigtige elementer som vi kan lære affra Science-kommune-projektet. Elementerne er en udbredt politisk forankring af naturfagsindsatsenog etableringen af et koordinerende netværk i kommunen. Disse to elementer syntes at være gennemgåendetræk fra de Science-kommuner som oplevede forandringer i måden man arbejdede mednaturfagene på i kommunen. One quarter of Denmark’s municipalities was included in the Science-municipality project, which endedin the spring 2011. The municipalities focused on developing science education in a broad sense. Keylessons from the project are presented here. From an analysis of the data material collected throughoutthe project, we focus on five cases and use them to emphasize two important elements, whichwe can learn from the Science-municipality project. The elements are widespread political foundationof the science efforts and the establishment of a coordinating network in the municipality. These twoelements appeared to be consistent features of the Science municipalities that experienced positiveimprovements in the way they worked with science in the municipality

Hvad ved vi om indsatser inden for engineering i den danske grundskole gennem de sidste 10 år?

Denne artikel præsenterer de væsentligste resultater af en omfattende kortlægning af engineering (og lignende) indsatser i den danske grundskole gennem de sidste ti år. I artiklen anlægges et bredt perspektiv på hvordan engineering kan forstås i en dansk sammenhæng. I alt 582 indsatser indgik i undersøgelsen, og 32 af disse blev analyseret grundigt for gennemgående tematikker. Artiklen fokuserer på udvalgte resultater fra kortlægningen som er opdelt i afsnit der beskriver hvordan engineering berører henholdsvis elever og lærere. Artiklen indeholder desuden konkrete anbefalinger til naturfagslærere og projektmagere der beskæftiger sig med engineering

Kompetencemål i praksis – hvad har vi lært af KOMPIS?

KOMPIS var et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt, som løb fra 2009 til 2012. Projektet foregik i et produktivt samarbejde mellem lærere, forskere og professionshøjskolekonsulententer omkring kompetencemålsstyring af matematik-, dansk- og naturfagsundervisningen i grundskolens ældste klasser. Resultaterne af samarbejdet inkluderede udvikling af modeller, begreber og praksisformer som opstod af lærernes løbende eksperimenter med kompetencemålsstyret undervisning. Erfaringerne fra projektet bidrager til vores forståelse af kompetenceorienteret undervisning, som kan hjælpe lærere i grundskolen med at indfri kravene og potentialerne i Forenklede Fælles Mål i den danske folkeskole. KOMPIS was a combined research and development project, which ran from 2009 to 2012. The project was based on a productive collaboration between teachers, researchers and university college consultants working to implement competence-oriented teaching in math, science and Danish language classes in lower secondary schools. The results of the collaboration included the development of models, concepts and teaching practices that evolved from the teachers’ ongoing experiments with competence-oriented teaching. The project contributes to our understanding of competence-oriented teaching, which may assist teachers in living up to national standards and taking advantage of the opportunities afforded by the new Common Objectives in Danish public schools