Universitetets Psykologiske Kliniks 60-års jubilæumskonference Rids af klinikkens historie – to skridt frem og et halvt tilbage

Artiklen er skrevet på baggrund af et foredrag afholdt i anledning af Universitetets Psykologiske Kliniks 60-års jubilæum. I artiklen gives et overblik over klinikkens historie med den nationale og internationale psykologi som baggrund. Den såkaldte ’scientist-practitioner model’ præsenteres, og der argumenteres for, at klinikken i dag fremstår styrket både i kraft af et fælles overordnet teoretisk udviklingspsykopatologisk perspektiv, og fordi arbejdet i klinikken i de seneste år i langt højere grad end tidligere har formået at integrere klinisk psykologisk forskning med klinisk praksis. Samtidig advares der mod en nedprioritering af praksis til fordel for forskningen, hvor det tidligere var forskningen, der ikke var tilstrækkelig tilgodeset

PSYKOANALYSENS BETYDNING FOR PSYKIATRIEN OG DEN KLINISKE PSYKOLOGI

Psykoanalysens betydning kan vurderes på forskellige måder: historisk, teoretisk, behandlingsmæssigt, ud fra enkeltpersoners værk osv. I denne artikel tages udgangspunkt i Freuds banebrydende sygdomsforståelse, og der trækkes linjer frem til moderne psykodynamisk psykiatri og aktuelle diskussioner om diagnostik og kategorisering af psykisk lidelse. Herefter inddrages et område, som sjældent associeres med psykoanalytisk tænkning, nemlig den klinisk psykologiske testtradition, som psykoanalysen har været en væsentlig inspirationskilde til. Afslutningsvis introduceres tre repræsentanter for psykoanalysen, Thorkil Vanggaard, Otto Kernberg og Peter Fonagy, som på forskellig måde har præget psykiatrien og psykologien fra 1950’erne og frem til i dag

Anorexia nervosa

The article takes as its starting point the difficulties in solving the enigma of anorexia nervosa. These difficulties are seen as connected with the conception of anorexia as a specific disease where the personality organization of the patient, the etiology of the disease, as well as the appropriate treatment, are determined by the diagnosis itself. Contrary to this is urged an understanding of anorexia as a specific defense organization. This implies that the diagnosis itself makes only a limited statement about the personality of the patient in question. Thus it is possible to include both the personality traits common to anorectic patientsand the differences between them. The common personality traits are described, and conceptualized as an expression of ego-weakness. Finally anorectic patients' suitability for psychoanalytically oriented psychotherapy is discussed.Artiklen tager udgangspunkt i de vanskeligheder, der har været med at løse anoreksiens gåde. Disse sættes i forbindelse med opfattelsen af anoreksi som en specifik sygdom, hvor patientens personlighedsorganisation, sygdommens ætiologi og den rigtige behandling er givet i og med diagnosen. Heroverfor argumenteres der for en opfattelse af anoreksi som en særlig forsvarsreaktion. Denne opfattelse indicerer, at selve diagnosen kun i begrænset omfang siger noget om den pågældende patients personlighed. Den gør det således muligt at rumme såvel de fælles personlighedstræk som de indbyrdes forskelle, anoreksipatienterudviser. De fælles personlighedstræk gennemgås og sammenfattes i begrebet jeg-svaghed. Afslutningsvis diskuteres anoreksipatienters egnethed til psykoanalytisk orienteret psykoterapi. Der lægges vægt på, at det ikke er muligt at tale om behandlingen af anoreksipatienter. I hvert enkelt tilfælde må der foretages en vurdering af den givne personlighed og symptomernes omfang og styrke

SUNDHEDENS ANOREKSI – OG SYGDOMMENS

The article takes its point of departure in the different meanings that are attributed to Anorexia Nervosa depending on particular historical contexts and points of view. The main emphasis is on the discussion of the different consequences of viewing the condition from a medical-psychiatric and a psychodynamic approach, respectively. Both perspectives have their limitations, and it is argued that there is a necessity for a double-approach that can contain the paradoxical movement of Anorexia toward life as well as death.Artiklen tager udgangspunkt i den forskellige betydning anoreksi tillægges afhængig af den konkrete historiske kontekst og synsvinkel. Hovedvægten ligger på en diskussion af de forskellige konsekvenser det har at anskue lidelsen ud fra henholdsvis en medicinsk-psykiatrisk og psykodynamisk tilgang. Begge perspektiver har hver deres begrænsninger, og der argumenteres for nødvendigheden af et dobbeltblik, der kan rumme anoreksiens paradokse bevægelse imod såvel liv som død

Spiseforstyrrelser i et afhængighedsperspektiv

Spiseforstyrrelser er blevet anskuet ud fra mange perspektiver og er blevet kategoriseret som en særlig variant af en lang række psykiatriske lidelser. I denne artikel vil spiseforstyrrelser blive diskuteret ud fra et afhængighedsperspektiv. Den empiriske baggrund for dette er, at mange undersøgelser har påvist en comorbiditet eller et slægtskab mellem misbrugstilstande og spiseforstyrrelser. Der foreligger endvidere en række undersøgelser, der har påvist sammenhænge mellem de to diagnostiske grupper på såvel et biologisk som et personlighedsmæssigt niveau. Tre hovedmodeller vil blive præsenteret: 1) En model, der fokuserer på en øget forekomst af angst og depression hos såvel misbrugstilstande som spiseforstyrrelser, 2) en model, der fokuserer på manglende impulskontrol, og 3) en model, der fokuserer på obsessive-kompulsive træk. De tre modeller diskuteres i relation til Peter Fonagys forskning i affektforvaltning, tilknytning og mentalisering. Afslutningsvis redegøres for de behandlingsmæssige konsekvenser af at betragte spiseforstyrrelser ud fra henholdsvis et afhængigheds- og mentaliseringsperspektiv

Patient profiling for success after weight loss surgery (GO Bypass study):An interdisciplinary study protocol

Despite substantial research efforts, the mechanisms proposed to explain weight loss after gastric bypass (RYGB) and sleeve gastrectomy (SL) do not explain the large individual variation seen after these treatments. A complex set of factors are involved in the onset and development of obesity and these may also be relevant for the understanding of why success with treatments vary considerably between individuals. This calls for explanatory models that take into account not only biological determinants but also behavioral, affective and contextual factors. In this prospective study, we recruited 47 women and 8 men, aged 25–56 years old, with a BMI of 45.8 ± 7.1 kg/m2 from the waiting list for RYGB and SL at Køge hospital, Denmark. Pre-surgery and 1.5, 6 and 18 months after surgery we assessed various endpoints spanning multiple domains. Endpoints were selected on basis of previous studies and include: physiological measures: anthropometrics, vital signs, biochemical measures and appetite hormones, genetics, gut microbiota, appetite sensation, food and taste preferences, neural sensitivity, sensory perception and movement behaviors; psychological measures: general psychiatric symptom-load, depression, eating disorders, ADHD, personality disorder, impulsivity, emotion regulation, attachment pattern, general self-efficacy, alexithymia, internalization of weight bias, addiction, quality of life and trauma; and sociological and anthropological measures: sociodemographic measures, eating behavior, weight control practices and psycho-social factors.Joining these many endpoints and methodologies from different scientific disciplines and creating a multi-dimensional predictive model has not previously been attempted. Data on the primary endpoint are expected to be published in 2018. Trial registration: Clinicaltrials. gov ID NCT02070081. Keywords: Gastric bypass (RYGB), Sleeve gastrectomy, Weight loss, Interdisciplinary, Study protoco