Farmakologik og lægemiddelomsorg: Et etnografisk studie af mødet mellem sårbare ældre, hjemmepleje og medicin

Mange ældre i hjemmeplejen får rigtig meget medicin heriblandt antidepressiv medicin. Med udgangspunkt i en praksis-teoretisk forskningsmetodologi undersøges sammenhæn- gen mellem lægemidler og omsorg i mødet med hjemmeplejen og sårbare ældre. I artiklen interesserer jeg mig således for en speciel form for omsorgsarbejde, lægemiddelarbejdet, udforsket gennem et etnografisk feltarbejde i en kommunal hjemmepleje. Inspireret af Mol (2008), opstiller jeg to modsatrettede logikker: Farmakologiens logik (eller farmakologik) og lægemiddelomsorgens logik. Jeg argumenterer for, at udbredelsen af medicin har ret- tet lægemiddelarbejdet mod farmakologiens generaliserende normer for god lægemiddel-håndtering og at dette er med til at forme den omsorg, der ydes for de ældre. Gennem tre empiriske eksempler viser jeg, hvordan farmakologikken flytter fokus væk fra medicinens sociale effekter, hvordan farmakologikken gør arbejdet med polyfarmaci til et instrumentelt og reduktionistisk pille-pilleri, og hvordan farmakologikken fremmer et fokus på god com- pliance, der skaber akavethed i mødet med den ældre, der udviser modstand mod medicin. Jeg afslutter artiklen med at foreslå et hypotetisk alternativ – lægemiddelomsorgens logik – og argumenterer for gevinsten ved at lade lægemiddelarbejdet styre af en mere dynamisk og fleksibel tilgang til medicin

Towards an everyday ethics for medicines use: About people, medicines and multiplicity

Taking medicines is a natural part of everyday life for many people. Despite this, most ethical theories on medicines are about research and clinical use and do not include aspects of everyday life. In this article we sketch a new starting point for an ethical theory about medicines; an everyday ethics for medicines use. In the everyday, medicines use does not adhere to standardized practices or guidelines. Rather, what seems ethical about medicines use emerges in subtle everyday practices and the imaginaries we have about what medici- nes are and how they add to our daily lives. With empirical examples from ethnographic field studies about medicines use in everyday life we focus on the pharmaceutical health work that it requires to (re)establish the good everyday life with medicines, and in particular the ethical tensions that emerge in this work. To guide the empirical analysis, we take on Annemarie Mol’s notion of ontonorms to observe and describe the fundamental differen- ces that condition our experience and practices with medicines. From this post-humanist vantage point medicines are not merely material artefacts. Rather, they actively shape and transform the relations that we rely on when caring about others and ourselves. Thus, it becomes clear that taking medicines is also an ethical practice, and as an embedded ethics, it shapes the ways in which we care for others and ourselves in everyday life.For mange mennesker er det at tage medicin en naturlig del af hverdagen. Alligevel er langt det meste etik på lægemiddelområdet fokuseret på forskning og klinisk anvendelse og ikke på dagligdagen med medicin. I denne artikel tegner vi konturerne af et nyt udgangspunkt for etik om lægemidler; en hverdagsetik for lægemiddelbrug. Hverdagslivet med medicin lader sig ofte ikke beskrive og organisere i henhold til procedurer, guidelines og kvalitetsstandar- der. I stedet fremkommer det etiske igennem de ofte mere subtile forestillinger, vi gør os om, hvad lægemidlerne er og kan bidrage med i vores daglige liv. Gennem empiriske eksempler fra etnografiske feltstudier om medicinbrug i hverdagslivet zoomer vi ind på det medicinske sundhedsarbejde, som det kræver at (gen)skabe det gode hverdagsliv med medicin, og sær- ligt de etiske skisma, der ofte følger med. Til at guide den empiriske analyse tager vi afsæt i Annemarie Mols begreb ontonormer til at få øje på de grundlæggende forskelle, der betin- ger vores syn på og dermed vores praktiske handlinger med lægemidler. Lægemidler i denne post-humanistiske tankegang er ikke kun materielle objekter. De er aktivt med til at forme og forandre de relationer, hvorfra omsorg for os selv og hinanden udspringer. Herigennem bliver det tydeligt, at det at tage medicin også er en etisk praksis, og at den indlejrede etik påvirker måden, vi i hverdagslivet drager omsorg for os selv og hinanden på