Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa

Denne artikel vil give et overblik over, hvor langt Europa er nået med kørselsafgifter med speciel fokus på Norgen, London, Rom og Stockholm.I appendiks til denne artikel findes en oversigt over udformningen af de 10 eksisterende kørselsafgiftsystemer, samt 4 byer, som er langt fremme med at indføre kørselsafgifter og 3 byer, som aktuelt gennemfører forsøg. Oversigten viser hvornår kørselsafgiften er indført, hvilken teknologi der anvendes til styring af betaling, samt takststrukturen i form af niveau, udformning, geografisk omfang og tidsrum. Endelig giver oversigten indblik i, hvordan indtægterne fra kørselsafgifterne anvendes

IT-arkitektur for rejseplanlæggere

Både på europæisk, nordisk og dansk plan arbejdes der i disse år ihærdigt med at etablere bedre informations systemer for trafikanter. De første systemer dukkede op indenfor booking til flyrejser, og var primært rettet mod flyselskaber og rejsebureauer, men med Internettets fremkomst er systemerne i langt højere grad blevet rettet mod slutbrugerne. I første omgang var der primært tale om helt passive informationssystemer, men efterhånden er der indbygget stor interaktivitet som i langt højere grad end tidligere rammer brugernes behov for præcis og hurtig information. I nogle tilfælde kan systemerne endda komme tæt på en fuld billetudstedelse. En fortsat forbedring og udbygning af de slutbrugerorienterede trafikinformationssystemer kræver yderligere integration af data fra flere lande, fra flere trafikformer og samtidigt skal disse data hele tiden være fuldt opdaterede og korrekte, og i mange tilfælde endda i realtid. Kravene til data kvalitet stiller store krav til valg af arkitektur for de bagved liggende systemer. Vælges centralt baserede arkitekturer skal centrale data hurtigt kunne fødes ind i et centralt system, hvilket normalt er temmeligt dyrt. Vælges en decentralt baseret løsning, skal systemerne kunne kommunikere med effektive protokoller, hvilket også er en omkostning. Diskussionerne omkring valg af arkitektur har de senere år været ret centrale og i nogle tilfælde begrænsende for udviklingen. Håbet med dette indlæg er at bringe mere klarhed til debatten uden at det skal blive en teknisk diskussion for en begrænset kreds. Denne artikel er blandt andet baseret på flere års analysearbejde gennem EU projektet EU- SPIRIT, hvor der med udgangspunkt i et ønske om at integrere kollektiv transportinformation på tværs af landegrænser også blev gjort mange overvejelser om integration af andre transportformer og andre informationstyper. Dertil er præsentationen baseret på en foranalyse udarbejdet for Nordisk Ministerråd omkring eksistensen af rejseplanlæggere i Norden, suppleret med forslag til det videre arbejde på området. Endeligt er artiklen baseret på en brugerundersøgelse for Nordisk Ministerråd baseret på udarbejdelse af en prototype på en Nordisk Multimodal miljøvenlig rejseplanlægger. Denne brugerundersøgelse blev afsluttet ultimo 2002

Telekommunikations indflydelse på persontransport

Projektet har belyst samspillet mellem telekommunikation og transport med speciel fokus på væksten i anvendelsen af distancearbejde og teleindkøb og hvad dette vil komme til at betyde for persontransporten inden for en femårig tidshorisont. Med udgangspunkt i en række internationale undersøgelser suppleret med interviews af en række danske nøglepersoner, er der foretaget en kvantitativ vurdering af transportkonsekvenserne i Danmark. Disse vurderinger er baseret på data for den danske erhvervsstruktur og det danske transportmønster. Projektet konkluderer: at der ikke vil ske nogen betydende reduktion af transportarbejdet på grund af telekommunikation. at det ikke kan udelukkes at telekommunikation stimulerer en vækst i transportarbejdet. at distancearbejde kan medføre en mindre lokal reduktion i transportarbejdet, som måske i nogle tilfælde vil kunne begrænse trængselen i myldretiden. at telekommunikation vil begrænse skadevirkningerne ved en kraftig stigning i omkostningerne ved transport

Registrering af trængsel med Bluetooth

Bluetooth anvendes til radiokommunikation over korte afstande i mobiltelefoner, bilradioer, headsets og laptops. Denne artikel beskriver, hvordan Bluetooth kan anvendes til at registrere trængsel og til beregning af den gennemsnitlige strækningshastighed for biltrafik. Fordelen ved at anvende Bluetooth, sammenlignet med andre målemetoder, er lave implementerings- og driftsomkostninger til måleudstyret og infrastrukturen. Målinger lavet i Danmark af KeyResearch viser, at mellem 5 % - 18 % af alle biler har registrerbare Bluetooth- enheder ombord. Selvom denne procent er relativt lav, dokumenterer denne artikel, at det er nok til at registrere trængsel og strækningshastigheder i realtid

Empathy Variation in General Practice: A Survey among General Practitioners in Denmark

Background: Previous studies have demonstrated that high levels of physician empathy may be correlated with improved patient health outcomes and high physician job satisfaction. Knowledge about variation in empathy and related general practitioner (GP) characteristics may allow for a more informed approach to improve empathy among GPs. Objective: Our objective is to measure and analyze variation in physician empathy and its association with GP demographic, professional, and job satisfaction characteristics. Methods: 464 Danish GPs responded to a survey containing the Danish version of the Jefferson Scale of Empathy for Health Professionals (JSE-HP) and questions related to their demographic, professional and job satisfaction characteristics. Descriptive statistics and a quantile plot of the ordered empathy scores were used to describe empathy variation. In addition, random-effect logistic regression analysis was performed to explore the association between empathy levels and the included GP characteristics. Results: Empathy scores were negatively skewed with a mean score of 117.9 and a standard deviation of 10.1 within a range from 99 (p5) to 135 (p95). GPs aged 45–54 years and GPs who are not employed outside of their practice were less likely to have high empathy scores (≥120). Neither gender, nor length of time since specialization, length of time in current practice, practice type, practice location, or job satisfaction was associated with odds of having high physician empathy. However, odds of having a high empathy score were higher for GPs who stated that the physician-patient relationship and interaction with colleagues has a high contribution to job satisfaction compared to the reference groups (low and medium contribution of these factors). This was also the trend for GPs who stated a high contribution to job satisfaction from intellectual stimulation. In contrast, high contribution of economic profit and prestige did not contribute to increased odds of having a high empathy score. Conclusions: Albeit generally high, we observed substantial variation in physician empathy levels among this population of Danish GPs. This variation is positively associated with values of interpersonal relationships and interaction with colleagues, and negatively associated with middle age (45–54 years) and lack of outside employment. There is room to increase GP physician empathy via educational and organizational interventions, and consequently, to improve healthcare quality and outcomes