Indflydelse på teknologi forudsætter kvalificeret fantasi

At teknologiske forandringer har betydning for arbejdet – dets betingelser og indhold samt de ansattes oplevelse af arbejdets formål og mening – er ikke til at komme udenom (se fx Badham, 2005; Grosen et al., 2021 under udgivelse). Samtidig er teknologi dog ret upolitiseret med hensyn til ansattes indfl ydelse på arbejdspladsernes valg og anvendelse af teknologier. Hvis der for alvor skal gøres noget ved dét, er det dog ikke nok at kræve, at de ansatte bliver hørt. Det er også nødvendigt at klæde de ansatte på til at kunne tage reel indflydelse, der kan gøre en forskel og som med inddragelse af de ansattes viden om arbejdets udførelse kan kvalificere valg og anvendelse af teknologi. Jeg vil i denne kronik diskutere, hvad det kræver af de ansatte at tage en sådan indfl ydelse på arbejdspladsernes teknologi. Det vil jeg gøre ved at argumentere for, at dét, man kan kalde kvalifi ceret fantasi, er en forudsætning for reel indflydelse. For at kunne forholde sig til hvilken teknologi og teknologianvendelse, der er hensigtsmæssig, må man nemlig være i stand til at forestille sig fremtiden med en teknologi – forestille sig hvad teknologien vil betyde for måden, det daglige arbejder former sig, for hvordan teknologien vil gribe ind i den måde, man tænker og udfører arbejdet og for den måde, man relaterer til kolleger, ledelse, borgere, kunder, elever etc. Det drejer sig altså ikke om hvilken som helst fantasifuld fabuleren, men om fantasi kvalificeret af erfaring med arbejdet

Transforming bodywork in eldercare with wash-and-dry toilets

This paper addresses how the introduction of welfare technologies in Denmark makes the body- work of eldercare an object of public governance, and investigates how wash-and-dry toilets co-constitute professional care work. First, a theoretical frame is established for studying care, with an emphasis on bodywork as a sociomaterial and collective accomplishment. The paper then unfolds the great expectations tied to welfare technologies in general, and wash-and-dry toilets specifically. Turning to differentiated examples of situated uses of the toilets, the complexity of making the toilets work within the context of professional eldercare is illustrated. Some of the uses of the toilets in care work are in concordance with policy expectations. Other uses demonstrate difficulties in satisfying the great expectations and call for a more complex understanding of what it takes to achieve dignified, technologically assisted care without silencing the skills and profes- sionalism of care workers

The Naturalization of Gender Segregation in a Danish Bank

Through a qualitative interview analysis of a document handling department in a Danish bank, this article seeks to illuminate central aspects of how some jobs come to be seen as naturally female. Taking gendered organizational theory and Joan Acker’s concept of an ideal employee as our point of departure, we ask whether women are seen as the ideal employees in this femaledominated job function or as a residual to men as the actual ideal employees. The numerical female dominance in the document handling department is articulated as a matter of competencies, job content, and family obligations – for example, by framing women as good at multitasking, as enjoying routine work, and as primary caregivers. The article argues that this construction both draws on and alters historically formed stereotypes in ways that reinforce the gender segregation of the organization and make it hard to change

Velfærdsteknologi mellem ansvar og distance

Velfærdsteknologier er i de sidste 10 år blevet et centralt element i digitaliseringen af den offentlige sektor. Velfærdsteknologier virker helt ude hos borgerne og er med til at skabe nye roller og relationer for borgere og professionelle. Denne udvikling er med til at forandre arbejdet i ældreplejen, hvor forskellige velfærdsteknologier – som hér virtuel hjemmepleje, sensorgulve og skylle/tørretoiletter – understøtter de professionelles tilbagetrækning fra borgerens private sfære, samtidig med at de skal muliggøre professionel ansvarstagen på højt niveau. Det medfører dilemmaer og paradokser i udøvelsen af professionelt ansvar på afstand samt nye risici og usikkerheder som de professionelle må håndtere