481 research outputs found
Naturlig teologi som apologetisk ressource. I lyset af David Humes kritik
Både naturlig teologi og kristen apologetik har de seneste årtier oplevet en renæssance. Mange af fortalerne for naturlig teologi har tydeligvis også en apologetisk dagsorden. Og ser man nærmere efter, viser det sig, at det endog i en vis udstrækning er det samme persongalleri, som gør sig gældende i både den »nye« naturlige teologi og i den »nye« apologetik. Dette rejser spørgsmålet om forholdet mellem naturlig teologi og kristen apologetik, som artiklen søger at belyse. Naturlig teologi er imidlertid i 1700-tallet af David Hume blevet udsat for hård kritik, en kritik, som stadigvæk gør sig gældende. Artiklen præsenterer denne kritik og søger at påvise, at Humes argumenter hverken historisk eller principielt har betydet dødsstødet for naturlig teologi. På denne baggrund præsenteres nogle af de temaer, som den »nye« naturlige teologi beskæftiger sig med. Blandt disse temaer betragtes kalamargumentet af mange som et af de mest spændende og tungtvejende, idet det tilsyneladende sandsynliggør, at universets tilblivelse skyldes en udefrakommende årsag. Det diskuteres derpå, om man kan slutte fra denne udefrakommende årsag til teismens gud. Og artiklen slutter med at overveje den naturlige teologis plads i forskellige apologetiske modeller og præsenterer i den forbindelse aktuelle udviklingslinjer vedrørende forståelsen af naturlig teologi så som »kristen naturlig teologi« og »Ramified Natural Theology«
Fordring og livsytringer. K.E. Løgstrups etik med et udblik til dens relevans i det 21. århundrede
Artiklen beskriver de bærende elementer i K.E. Løgstrups teologisk-filosofiske etik: den etiske fordring, de sociale normer og de suveræne livsytringer, og det indbyrdes forhold mellem disse elementer. Dernæst søger artiklen at placere Løgstrups etiske tænkning i en videre filosofisk og teologisk kontekst. Væsentlige dele af den kritik, som er blevet rettet mod Løgstrups etik, bliver præsenteret, og afslutningsvis foretages et kort udblik til den løgstrupske etiks mulige relevans i det 21. århundrede
Den kristnes politiske ansvar ifølge toregimentelæren - på Luthers tid og i dag
Den menige kristne har ifølge toregimentelæren ikke et egentligt politisk embede eller ansvar, men skal blot undergive sig øvrigheden og eventuelt gøre tjeneste under øvrigheden. Menigmands embede er at adlyde. Denne opfattelse harmonerer dårligt med vor tids demokratiske styreform, hvor enhver borger har et politisk ansvar. Hvis vi nu anser den demokratiske styreform for at være et umisteligt gode, bliver spørgsmålet, om vi helt skal opgive toregimentelæren, eller om det er muligt at omforme den sådan, at den passer til vor tids styreform. I artiklen argumenteres der for, at toregimentelæren rummer komponenter der betyder, at den med et forholdsvis enkelt greb kan opdateres således, at den giver basis for, at kristne i vore dage har et generelt politisk ansvar
- …