Social late effects in pediatric cancer survivors

Livet forandres uden varsel for børn og familier, der rammes af børnekræft. Den trygge og kendte hverdag ændres, og børnekræftpatienter mister muligheden, periodisk eller permanent, for at leve et »normalt« børne- og ungdomsliv. Børnekræftoverlevere fortæller, at deres overlevelse af kræften betegnes med positive ord såsom en succes og en sejr, og at »man« har vundet over kræften. At overleve kræft og vinde livet er dog sjældent uden fysiske, mentale og sociale konsekvenser. Der er en underbelyst skyggeside: et liv med senfølger, der fylder meget for overleverne og har store konsekvenser for deres mulighed for at indgå i og bidrage til samfundet. Artiklen er et empirisk vidensbidrag, der præsenterer delresultater fra ph.d.-projektet »Sociale konsekvenser af børnekræft« med udgangspunkt i kvalitative interviews og observationsstudier af og med 23 børnekræftoverlevere (18-39 år). Artiklen formidler viden om nogle af de sociale senfølger af børnekræft, der kan optræde i ungdoms- og voksenlivet. Yderligere belyser artiklen, hvorfor der ikke er mere fokus på senfølger, og hvilke forklaringer børnekræftoverlevere selv har på dette. I tillæg benyttes Erwing Goffmans og Aaron Antonovskys teorier samt anden relevant forskningslitteratur om børnekræftoverlevere til at forstå og underbygge de udfordringer, børnekræftoverlevere beskriver. Life changes without warning when a child is diagnosed with cancer: both at the time of diagnosis and during the initial treatment. The safe, well-known everyday life is being disturbed, and the patients lose their opportunity to have a normal youth, either periodically or permanently. Childhood cancer survivors narrate that their cancer survival is characterized by positive words to rhetorical symbolize that the  individual has beaten cancer: a success or a victory. Surviving cancer are rarely without physical, mental and social late effects. The survival has an underexposed downside: the risk of a life with severe late effects that is significant for the survivors and have great consequences for their ability to be a part of and contribute to society. This article present sub results from the empirical qualitative Ph.D.-project Social Consequences of Childhood Cancer including qualitative interviews and observational studies. The study exposes some of the social consequences of childhood cancer that occur post-cancer based on the perspective of 23 survivors (aged 18-39). In addition, Erwing Goffman's and Aaron Antonovskys theories of stigma and performance, as well as other relevant research literature, are used to discuss and substantiate the consequences caused by late effects described by child cancer survivors.&nbsp