Bevidsthed

En anmeldelse af: Mærk Verden. En beretning om bevidsthedAf Tor NørretrandersGyldendal 1991, 572 s., 385 kr.En anmeldelse af: Mærk Verden. En beretning om bevidsthedAf Tor NørretrandersGyldendal 1991, 572 s., 385 kr

Subjektets historie

The foliowing paper discuss different views of the historical development of the subject. The paper are divided in (I) history of childhood, (2) history of family, (3) sexuality and humanproduction, (4) mentality and civilization. Chapter (5) logic of development,deals with different views of development and try to compare them conclusively.Artiklen er en oversigt over forskellige bidrag til beskrivelse af subjektets historiske udvikling i perioden 1500 - 1900. Artiklen er inddelt i ( 1) barndomshistorie, (2) familiehistorie, (3) seksualitet og menneskeproduktion, (4) mentalitet og civilisation. Afsnit (5) udviklingslogik omhandler forskellige opfattelser af udvikling og fungerer som en konkluderende sammenligning af de gennemgåede teoriers grundlag

SELVET SELV

Med baggrund i en beskrivelse af selvbegrebet og antagelser om forholdet mellem empiri og teori gennemgås fem forskellige eksemplariske empiriske tilgange til spørgsmålet om den meget tidlige grundlæggelse af selvet/psyken – Meltzohff, Trevarthen, Stern og Beebe, Gergely, Rochat. Grænserne mellem empiri og teori/fortolkning diskuteres løbende

EN MODERAT EKLEKTICISME

Med udgangspunkt i en videnskabsteoretisk bestemmelse af psykologien og dens genstandsområde diskuteres eklekticisme som princip. Der argumenteres for, at eklekticisme er nødvendig, og at det betegner en af de afgørende udviklingsbetingelser for en videnskab. Til sidst gives en række eksempler på forskellige versioner af eklektisk udvikling af psykologiske deldiscipliner og begreber – fænomenologi, psykoanalyse, stress og kognition

Det ubevidstes eksistens

Three different historical versions of the concept »the unconcscious« are discussed, primarily based on two other concepts »determination« and »selfconsciousness«. It is claimed that also the hermeneutic tradition has a concept of the unconscious, but thatit is not psychological, but sociological. The article concludes, that the essential evolutionary characteristic of the human species is the psychological uncounscious in relation to the sociological unconscious.Forskellige historiske opfattelser af det ubevidste diskuteres, specielt ud fra begreberne determination og selvbevidsthed. Der indføres en skelnen mellem tre grundlæggende typer af »det ubevidste«. Det hævdes, at også hermeneutikken har et begreb om det ubevidste og det sammenlignes med Freuds opfattelse. Afslutningsvis konkluderes det, at det er det ubevidste i en definerende relation til selvbevidstheden/selvrefleksionen, som er det artsdefinerende for det menneskelige subjekt, og ikke bevidstheden

Replik til Friemuths kommentar

-

Psykoanalysens videnskabelighed

I artiklen gennemgås et udvalg af diskussioner af psykoanalysens videnskabelighed, herunder aspekter fra den aktuelle videnskabsfilosofi og gængse empiri.ske undersøgelser. Særskilt diskuteres to synspunkter fremsat af henholdsvis den amerikanske filosof A. Grunbaum og den tyske freudomarxi.st A. Lorenz er. Synspunktet forsvares, at psykoanalysens primære fænomenområde er terapien, men at de psykoanalytiske hypoteser må afprøves uden for terapien.The scientific credibility of psychoanalysis is examined by a discussion of trends in modem philosophy of science, and empirical studies. Yiews presented by A. Gliinbaum and A. Lorenzer are interrelated, and the conclusion is that it is possible to defend the scientific credibility of psychoanalysis by a combination of therapy and therapy-extern empirical studies

GENERALISERING I KVALITATIVE METODER

Generaliseringsproblematikken er tæt forbundet med de kvalitative metoders videnskabelige legitimitet. Metoderne baserer sig på relativt få tilfælde af det undersøgte fænomen, og bliver derfor ofte tilskrevet intet eller kun et lavt potentiale for generalisering. I denne artikel derimod beskriver vi hvordan generalisering på den ene side er uløselig knyttet til brugen af metode og teori, mens der på den andre side er flere forskellige metodiske overvejelser i forbindelse med den konkrete, kvalitative undersøgelse der yderligere sikrer kvalitative metoder et potentiale for udsigelser på det mere generelle plan. Der eksisterer således en række forskellige former for generalisering der er tilpasset forskellige undersøgelsesfænomeners kompleksitet, der hver især indeholder deres partikulære videnskabelige legitimitet