8 research outputs found

    De trafikale effekter af selvkørende biler

    Get PDF
    Der er mange bud på, hvornår den selvkørende bil for alvor slår igennem, men det er sikkert, at de bliver en del af den fremtidige trafik. Udbredelsen af selvkørende biler kommer til at betyde meget for, hvordan vi transporterer os og dermed hvordan vi fremadrettet skal planlægge investeringer i ny infrastruktur og den generelle trans-portplanlægning. Det kommer til at betyde noget for behovet for veje og parkeringspladser. For at planlægge den fremtidige infrastruktur, skal vi kunne inddrage effekterne af selvkørende biler i den fremtidige samfundsmæssige prioritering af infrastrukturprojekter, også selvom udviklingen og udbredelsen af bilerne er behæftet med stor usikkerhed. I Vejdirektoratet har vi derfor igangsat en række aktiviteter, der er rettet imod at gøre den fremtidige planlægningsindsats parat til at inkludere selvkørende biler. Der er gennemført beregninger med de to mest oplagte værktøjer vi har til rådighed i dag. Fremadrettet vil vi så vidt muligt beskrive udbredelsen af selvkørende biler i en række scenarier. For herved at bygge rammen om det første bud på, hvad selvkørende biler kan betyde for trafikken, herunder estimere hvilke forudsætninger der kan ændres i modelberegningerne, så de afspejler den fremtidige udvikling inden for nye teknologier. Aktiviteterne er endnu ikke afsluttede, men vi vil her gennemgå de indledende beregninger som har givet os et første indblik hvad selvkørende biler kan betyde for den samlede planlægning fremadrettet

    Trængsel på vejene - hvad koster det samfundet?

    Get PDF
    Trængsel er et stigende problem i byerne og på indfaldsvejene. Trængsel er dyrt for samfundet og tidstabet i trafikken til gene for den enkelte bilist. I dette projekt har Vejdirektoratet analyseret det samfundsøkonomiske tab ved trængsel baseret på 2016 data.  I projektet benyttedes en tidligere opbygget metode fra COWI, som opgjorde trængslen i 2010. Dermed kan vi sammenligne trængslen i dag med tidligere. Udregningerne er lavet på baggrund af rejsetider fra GPS-data, samt trafiktal fra Landstrafikmodellen.  Vejdirektoratet har opgjort trængslen på vejene i 2016. På en gennemsnitlig hverdag i 2016 var der således en forsinkelse på omkring 335.000 køretøjstimer. Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn omregnes til årsbasis, bliver det til ca. 77 millioner tabte køretøjstimer. Tabet af timer kan på årsbasis omregnes til ca. 60.000 fuldtidsstillinger. Omregnes forsinkelsestimerne til samfundsøkonomi, var der i 2016 et samfundsøkonomisk tab på 24 mia. kr. pga. trængsel.  Når der sammenlignes med den seneste officielle opgørelse, COWI’s opgørelse for trængslen i Hovedstadsområdet i 2010 for Transportministeriet, er forsinkelsen steget med i størrelsesordenen 25 pct. Stigningen i forsinkelsestimer har været over dobbelt så stor som stigningen i trafikken, der i samme periode er steget med 10 pct. i Region Hovedstaden.&nbsp

    Oversigt og vurdering af AKTA hastighedsmålinger

    No full text
    corecore