Dokumentation af undervisningskompetencer:Om brugen af portfolio i og udenfor adjunktuddannelserne

Undervisningsportfolioen er i dag et af de mest anvendte formater i universitetsverdenen til at dokumentere undervisningskompetencer. Men hvad er undervisningsportfolioen for en størrelse, og hvordan bliver den brugt som dokumentationsredskab? Vi vil i denne artikel beskrive, hvordan undervisningsportfolioformatet er kommet ind i adjunktuddannelserne, og hvordan det anvendes i dem (baseret på to konkrete eksempler). Endelig vil vi beskrive nye tiltag i relation til anvendelsen af undervisningsportfolio både i og uden for adjunktuddannelserne. The teaching portfolio is an acknowledged and widely used format in higher education for documenting teaching competences. But what is a teaching portfolio, and how is it being used as a documenting tool? In this article we describe how the portfolio format has developed in lecturer training programmes and how these portfolios are used (based on two cases). The article also describes new developments in the application of teaching portfolios both in lecturer training programmes and outside this setting

Er forskningsfinansieringen blevet uddannelsernes værste fjende? – om den økonomiske udviklings betydning for undervisningen og den pædagogiske udvikling på universitetet

Analysen tager udgangspunkt i den kraftige stigning i brug af postdoc-ansættelser frem foradjunktansættelser på universitetet pga. forskningsfinansieringen og ser på betydningen af dette foruddannelserne og undervisningen. En postdoc kan nemlig ikke på samme måde som en adjunkt bidragetil undervisningen, og derfor forringes universitetets muligheder for at prioritere kvalitetsudviklingaf undervisningen – hvilket er paradoksalt netop nu hvor ledelsen ønsker at fokusere på undervisningskvalitet.Analysen giver forslag til hvad universitetet kan gøre, og opfordrer også det politiskeniveau til at indse den negative konsekvens som ændringen af forskningsbevillingerne har fået foruddannelserne. Man bør derfor overveje hvordan både stillingsstrukturen og bevillingssystemet kanændres for at sikre kvalitet i uddannelserne

Stillingsstrukturens betydning for samspillet mellem forskning og undervisning

Universiteternes stillingsstruktur har betydning for, hvordan universiteterne kan varetage undervisning og forskning – herunder sikre samspillet mellem hovedopgaverne. Artiklen kortlægger hvordan de 5 stillingscirkulærer der har været fra 1994 til i dag har ført til forskydninger i ansættelsespraksis på universiteterne i retning af relativt flere midlertidige stillinger med altovervejende fokus på forskning. Det konkluderes, at der er behov for et fornyet politisk fokus på hvordan samspillet mellem forskning og undervisning kan styrkes, og at stillingsstrukturen er et vigtigt sted at sætte ind.  The Job Structure for Academic Staff affects how universities organize teaching and research and particularly how they can ensure interplay between the two fundamental tasks. The article maps how five different Job Structures from 1994 to today have led to a shift in employment practices at universities towards temporary positions with a focus on research. It is concluded that the interplay between research and teaching could be strengthened, and that a revision of the Job Structure for Academic Staff is an important element in this endeavour

Effekt af standardiserede studenterevalueringer på udvikling af undervisning

Undervisningen evalueres i stigende grad gennem studenterbaserede, standardiserede spørgeskemaer. Evalueringerne tjener flere formål, herunder kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Fokus i denne kvantitative undersøgelse er at finde ud af, om de standardiserede evalueringer forbedrer undervisningens kvalitet. Den grundlæggende hypotese er, at forbedringer burde føre til bedre resultater i evalueringerne over tid. Undersøgelsen er baseret på data fra bacheloruddannelsen i medicin ved Københavns Universitet. Vi beskriver udviklingen i de enkelte kurser i seks på hinanden følgende semestre fra 2011 til 2013 og analyserer udviklingen i enkeltspørgsmålene i spørgeskemaerne. Trods store udsving på tværs af semestrene finder vi ikke evidens for, at de standardiserede spørgeskemaer generelt forbedrer undervisningens kvalitet

Dokumentation af undervisningskompetencer - om brugen af portfolio i og uden for adjunktuddannelserne

Undervisningsportfolioen er i dag et af de mest anvendte formater i universitetsverdenen til at dokumentere undervisningskompetencer. Men hvad er undervisningsportfolioen for en størrelse, og hvordan bliver den brugt som dokumentationsredskab? Vi vil i denne artikel beskrive, hvordan undervisningsportfolioformatet er kommet ind i adjunktuddannelserne, og hvordan det anvendes i dem (baseret på to konkrete eksempler). Endelig vil vi beskrive nye tiltag i relation til anvendelsen af undervisningsportfolio både i og uden for adjunktuddannelserne. The teaching portfolio is an acknowledged and widely used format in higher education for documenting teaching competences. But what is a teaching portfolio, and how is it being used as a documenting tool? In this article we describe how the portfolio format has developed in lecturer training programmes and how these portfolios are used (based on two cases). The article also describes new developments in the application of teaching portfolios both in lecturer training programmes and outside this setting

Analyse og design af didaktiske situationer - et farmaceutisk eksempel

En 29‑årig mand tog sin allergimedicin to gange dagligt i et år. En dag drak han to glas grapejuiceinden han tog medicinen. Manden døde kort efter. Obduktionen viste forhøjet indhold af lægemidlet ikroppen. Med udgangspunkt i denne case skitseres en undervisningslektion der omhandler genkendelseog omdannelse af lægemidler i kroppen. Efterfølgende analyseres lektionen på baggrund af “teorien omdidaktiske situationer” – en teori udviklet inden for matematikkens didaktik. Der argumenteres for atteorien har en anvendelighed i analyse og design af undervisningssituationer i mange andre fag endmatematik (f.eks. kemi og farmaceutiske områder) på alle niveauer af uddannelsessystemet

Learning Analytics og udvikling af studerendes autonomi og autenticitet

Et læringsmiljø på universitetet, der i stigende grad præges af registrering, kontrol og vurdering, giver udfordringer i forhold til de studerendes autonomi. Autonomi er ikke kun et spørgsmål om privatliv, men også om den akademiske frihed, der har været et centralt mål for universitetsuddannelserne siden dannelsen af det forskningsbaserede universitet. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan universitetsundervisere tilrettelægge undervisningen på måder, som samtidig bevarer de studerendes autonomi og autenticitet i studieadfærden? Med afsæt i bogen ”Freedom to learn” (Macfarlane 2017) drøfter vi, hvordan vi som undervisere kan give studerende mulighed for at udfolde autonomi og autenticitet og giver eksempler på faldgruber i design af undervisningsforløb, som anvendelsen af learning analytics, i større eller mindre skala, kan føre til. Et særligt fokus er på brugen af learning analytics til kontrol af adfærd gennem summative evalueringer