Transnationale klasser

ENGLISH ABSTRACT: In a Danish context, Filipino migrants are often positioned as working class laborers from the global South. Yet this political positioning of work migrants does not catch the complex processes of individual social positioning within a transnational space. This article shows how social class is shaped by 1) political mobilization, 2) positions of employment and social status, 3) processes of gendered intimacy, and 4) performances of embodiment. Throughout every aspect, individual and institutional religiosity creates alternative spaces where the established social classes become less important. The interviewed Filipino Christians apply individual narratives of religious endeavour to complement their social situation in Denmark. DANSK RESUMÉ: Filippinske migranter bliver i en dansk kontekst ofte positioneret som ufaglært arbejdskraft fra det globale syd. Men den politiske positionering tager ikke højde for den ofte komplekse individuelle placering i et transnationalt socialt rum. Artiklen viser, hvordan social klasse er formet af 1) politisk mobilisering, 2) erhvervsmæssig placering og social status, 3) kønnede processer i intimsfæren, og 4) kropsliggørelse. I alle aspekter skaber både individuel og institutionel religiøsitet alternative rum, hvor de etablerede sociale klasser bliver mindre vigtige. De interviewede filippinske kristne kultiverer religiøse modnarrativer, der giver andre perspektiver på deres sociale situation i Danmark

Migrantkirker. Fra grænseflade til kerne i den danske religionsmodel

Christian migrant churches have been a part of the borderland of the Danish model of religion for a long time, but the state and the Danish folk church are opening up for migrant churches to become a part of the Danish folk church through valgmenighedsloven (law on free congregations). Some migrant churches thereby move from the borderland to the core of the Danish model of religion. This movement, however, is not without conflict as several migrant churches challenge the conventional and Westphalian way of conceptualising religion. I use Peter Beyer's theory of Post-Westphalian religion to shed light on the possible borders between the migrant churches and the Danish folk church.Kristne migrantkirker har længe været en del af den danske religionsmodels grænseflade, men staten og folkekirken er ved at åbne op for, at de nyere migrantkirker kan blive en del af folkekirken via valgmenighedsloven. Dermed bevæger nogle migrantkirker sig fra religionsmodellens grænseflade til at blive en del af modellens kerne. Denne bevægelse er dog ikke uden konflikter, da flere migrantkirker udfordrer den gængse og westfalske måde at tænke religion på. Artiklen gør brug af Peter Beyers teori om postwestfalsk religion til at belyse de mulige grænser mellem migrantkirkerne og folkekirke

Vievandstørke og global stream

Den katolske kirke i Danmark under COVID-19-krise