Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen – hvad kan sprogpolitikken påvirke?

Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokuserepå hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring;eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Denførste problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologensog pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskelligegrunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Måletkan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art– eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver detikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man haren underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredragpå mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggendeproblemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis afresultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN)

Sociolingvistikken og den normative forpligtelse En kommentar til Peter Harder

I Sprogforums temanummer om sociolingvistik (nr. 36, juni 2006) skriver Peter Harder en artikel om Sprog til hjemme- og udebane hvis pointe er at “det er nødven- digt for sprogfolk, især sociolingvister, at inddrage den normative tilgang til sprog- lige spørgsmål mere eksplicit i deres professionelle beredskab – på dens rette og gennemtænkte sted” (s. 18). (...

Forestillinger om ung københavnsk sprogbrug der varierer med hensyn til kombination af s-udtale (s ~ s+) og prosodi (MODERNE ~ GADE): Data fra Århus

Artiklen analyserer forestillinger hos unge i Århus knyttet til sprogbrug med forskel i s-udtale (s ~ s+) i to prosodiske rammer (moderne ~ gade). Resultaterne sammenlignes med resultater fra en tilsvarende undersøgelse blandt unge i København. Samspillet mellem variationen i s-udtale og prosodi er til dels som i København, med der er også noget forskel: I Århus giver prosodien moderne forestillinger om ’sjællænder/københavner’, men disse svækkes i kombination med [s+]. Prosodien gade giver ikke forestillinger om ’sjællænder/ københavner’, men giver (som i Kbh.) forestillinger om ’indvandrer’-etnicitet, som (til forskel fra Kbh.) styrkes i kombination med [s+]. I kombination med prosodien moderne fremmer [s+] forestillinger om ’homoseksualitet’ både i Århus og København, mens brug af [s+] i den prosodiske ramme gade ikke giver forestillinger om ’homoseksualitet’, hverken i Århus eller København

For materialistisk sprogteori – og ideologisk forandring.: Svar til Frans Gregersen

Intet resum