Misundelse, skam og uskyld: Postpsykologiske tanker om subjektivering, selvledelse og nye motivationsteknologier

This article is an edited version of my inaugural lecture, September 15, 2017 at Aarhus University, Danish Institute of Education and Education (DPU). In the article I present a kind of methodological program for post-psychological research in effects of current self-management and motivational technologies. In the article, I use envy as an example, but it is a more profound analytical ambition that drives the text. Therefore, I show how theoretical concepts of affect and diversity are two fruitful and coherent optics for post-psychological research interested in the performative subjective effects of new motivational technologies. The one downfall is about affect and affective economics and especially the “ugly” feelings (e.g. envy, vanity and shame) that motivational technologies sometimes is based on and co- produce. The second downturn is about the affective atmospheres and moods that emerge when motivational technologies operate in the intersections of gender, ethnicity and race. Post psychology does not mean that the theories do not deal with psychology; The science that is about how people experience, think, act and feel. Even though post psychology on the one hand removes a number of psychological phenomena (e.g. motivation), it shows, on the other hand, exactly how motivation occurs. Post psychology is not a goodbye to psychology, but a reconsideration of psychology from a new context, and not least in the light of the complexity of today’s psychology, with which inputs are delivered. It also requires the development of concepts as thinking technologies rather than as representative and the possibility of more experimental research based on a rethinking of laboratory methodologies and affirmative norm critique. That is of most importance, if you’re interested in saying more than the technologies say about themselves and investigating the challenges they hold, but also if you’re interested in more than just saying no to them.Denne artikel er en redigeret version af min professor-tiltrædelsesforelæsning den. 15. september 2017 ved Aarhus Universitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan- nelse (DPU). I artiklen præsenterer jeg en art metodologisk program for postpsykologisk forskning i subjektiveringseffekterne af aktuelle selvledelses- og motivationsteknologier. I artiklen bruger jeg misundelse som eksempel, men det er en mere grundlæggende analytisk ambition, der driver teksten. Derfor viser jeg, hvordan teoretiske begreber om affekt og diversitet er to frugtbare og sammenhængende nedslag for postpsykologisk forskning i de performative subjektiveringseffekter af nye motivationsteknologier. Det ene nedslag handler om affekt og følelsesøkonomi og især de ‘grimme’ følelser (fx misundelse, forfængelighed og skam), som motivations- teknologierne baserer sig på og medproducerer. Det andet nedslag drejer sig om de upåagtede affektive stemninger, der dukker op, når motivationsteknologierne opererer i krydsfeltet køn, etnicitet og race. Postpsykologisk betyder ikke, at teorierne ikke beskæftiger sig med psykologi, dvs. den videnskab, der handler om, hvordan mennesker oplever, tænker, handler og føler. Selvom postpsykologi på den ene side afmonterer en række psykologiske fænomener (som f.eks. motivation) viser den på den anden side netop, hvordan motivation bliver til. Postpsykologi er ikke et farvel til psykologi, men en gentænkning af psykologi – ud fra en ny sammenhæng og ikke mindst i lyset af den komplekse samtid, som psykologien i dag spiller sammen med og leverer input til. Det stiller så også krav om at udvikle begreber som tænketeknologier snarere end repræsentative og mulighed for en mere eksperimenterende forskning baseret på en gentænkning af laboratorie-metodologier og affirmativ kritik. Det er vigtige nedslag og metodologier, hvis man er interesseret i at sige mere end teknologierne siger om sig selv og i at undersøge de udfordringer, de rummer, men også hvis man er interesseret i mere end bare at sige nej til dem. 1 Forelæsningens teksten har i sin oprindelige mundtlige form været offentliggjort på websitet lederliv.dk samt som videoforelæsning på DPU’s hjemmeside

MANGFOLDIGHEDENS ZOMBIER OG KLONER

I de sidste årtier har forskellige professionaliserede håndteringer af sociokulturel mangfoldighed været på dagsordenen. Nu synes turen at være kommet til implementering af forskellige typer af mangfoldighedsledelse, der implicerer en gennemgribende reorganisering og styring af organisationen baseret på en opfattelse af sociokulturel diversitet som (økonomisk) ressource. Som en konsekvens af forskydning mod individuelle kompetencer og mangfoldighedsledelse kunne det tænkes, at klassiske sociokulturelle kategorier som etnicitet, race og køn udmanøvreres. Omvendt kan klassiske differentieringsmekanismer virke på mere subtile måder. Ved at koble forskellige foucauldianske inspirerede teorier om styringsteknologier, subjektivering, sociokulturel diversitet og intersektionalitet eksemplificerer artiklen hvad mangfoldighedstiltag kan producere gennem en analyse af en informations- og læringsvideo. Videoen begrebssættes som en art styringsteknologi, der skal ‘skole’ medarbejdere i at tænke mangfoldighed. I videoen sammenflettes en række modsætningsfyldte fortælletråde af såvel neoliberal som klassekamps- og standpunktspolitisk karakter. Den forstyrrer traditionelle forestillinger om den passende medarbejderstab og etablerer samtidig en velkendt hierarkisk ordning af andetheder. Mangfoldighedsfortællingen i videoen fremmer næppe en produktion af forskellighed, men iværksætter snarere en sofistikeret form for kulturel kloning af sammehed, og sociokulturelle kategorier som etnicitet, race og køn ser ud til at leve videre som en art zombier, der nægter at dø. Artiklen afsluttes med at initiere nogle diskursive åbninger for alternative fortællinger om mangfoldighed og håndteringerne af samme

Intersektionalitet – udsat for teoretisk justering

Is the concept of intersectionality constructive? In relation to what, who, and where will it be constructive? Does the concept demand a research focus upon certain minoritized groups or is it possible to use the concept in analysing both minoritized and majoritized groups? Is the concept an answer to a longing for complexity or is it rather a way to reduce subjectification into mechanistic and rather inflexible structures? How are phenomena such as ‘corporate masculinity’ and ‘coaching leadership’ related to the further work on the concept? The article discusses such questions through theoretical reflections on power, metaphors and agency and through empirical material from the research project Diversity, Gender and Top Management and it offers a retooled conceptualisation of intersectionality as a transgressive methodology on messy spaces of becoming. The article reflects how such  conceptualization of intersectionality is constrained by the discipline of social psychology and it discusses the troubles connected with the reworking of concepts

Affektive investeringer i dansk antiracistisk pædagogik

Forskere, undervisere og pædagoger har længe arbejdet med at udvikle og sætte begreb på antiracistisk pædagogik. Artiklen kortlægger skiftende forståelser af race og racisme i en dansk uddannelsessammenhæng gennem analyse af vidensproduktion om antiracistisk undervisning fra 1980erne og til i dag. Artiklen fokuserer på affektive spændinger og investeringer i antiracistisk pædagogisk praksis og tænkning. Vi viser, hvordan den antiracistiske diskurs som ’tolerancearbejde’, der dominerede 1980er og 1990erne, udviklede en pædagogisk strategi om og som ’at skabe en god og positiv stemning’, og hvordan følelser af ubehag, forlegenhed og ængstelse ved at tale om race blev en del af antiracistisk forskning og praksis fra 00erne og frem. Gennem analyse af hvordan forskellige affektive registre og intensiteter historisk set væver sig ind i antiracistiske pædagogikker i Danmark, viser vi hvordan affekt er uløseligt forbundet med (uddannelses)politik.Antiracist pedagogies have long been conceptualized and developed by scholars, public intellectuals, teachers and pedagogues in Danish education contexts. By analysing Danish knowledge production on antiracist education from the 1980s to the present, this article traces changing understandings of race and racism in Danish education, as well as accounts for different affective tensions and investments at stake in antiracist pedagogical practice and thinking. We show how the discourse of antiracism as ‘tolerance work’ prevalent in the 1980s and 1990s evolved into an antiracist pedagogy centred on ‘creating good and positive atmo-spheres’, and how, from the 2000s onward, feelings of unease, embarrassment and anxiety about addressing race have become integrated in antiracist education research and practice. By analysing how different affective intensities have historically been associated with antiracist pedagogies in Denmark, we show how they are inextricable from education policies and politics. &nbsp

Nyttige resultater i en tangotid

Nye diskussioner om forskningens nyttevær- di følger i kølvandet på de senere års neoli- berale drejning af forskningspolitikken. Når forskningens nytte vurderes i en kontekst, der samtidig qua ændringer i forskningssektorens økonomiske præmisser presser forskning ud på markedet som salgsprodukt, så implicerer det en varegørelse af forskningsresultater, som samtidig får betydning for definitioner af kva- litet og brugbarhed. Artiklen reflekterer over markedets praksisser for nyttevurdering gen- nem en analyse af afrapporteringsprocessen i et konkret samarbejdsprojekt mellem artiklens forfattere og en stor privat virksomhed, der ønskede forskning udført i relation til proble- mer med kønsskæv rekruttering til topledel- sesposter. Artiklen punkterer forestillinger om resultat- og nyttevurderingers neutralitet ved at åbne blikke ind i og invitere til medrefleksion over måderne, hvorpå nyttevurderingerne blev til i konkrete og meget komplekse praksisser. De sammensatte, skiftende og uforudsigelige former for nyttevurderinger, som modtagelsen af resultaterne rummede, ses i artiklen i sam- menhæng med modtagernes situering, interes- ser, alliancepraksisser og identiteter. Der rejses i forlængelse af refleksionerne spørgsmål til forskernes og universitetsorganisationernes positionering og svar på de neoliberale forsk- ningspræmisser

Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion

The elephant in the room. Racial disappearance acts, mood politics and idiomatic diffraction summarizes a particular way of handling social and cultural problems. It is about social taboosthat are affectively charged: even if everybody knows the elephant is there, they ignore it. In this article, we are grappling with disappearance acts related to race and racialization at a white-dominated Danish university. Race is simultaneously there and not there in organizational policies and practices preoccupied with governing diversity. Using a recent debate over ‘prayer rooms’ in educational institutions, we develop a methodology (‘idiomatic diffraction’) sensitive towards race and racialization in contexts dominated by whiteness. Leaning on Karen Barad, we argue that diffraction may open up a space from where light can be explored in the shadows of what Sylvia Wynter names ‘Man’s Project’