Sekularisme og anerkendelse

Religion og religiøse problemstillinger diskuteres intensivt i de danske medier, og politikere tager stadigt mere del i denne debat. Ikke desto mindre synes det overordnede politiske budskab stadig at være, at religionen skal holdes ude af det offentlige og politiske rum. I denne artikel argumenteres for, at denne udbredte sekularistiske sondring mellem religion og politik reelt medfører en asymmetrisk positionering af religiøse individer, som afholdes fra at deltage i og præge den offentlige debat på lige vilkår med alle andre borgere. Ved hjælp at teoretikere som William E. Connolly, Charles Taylor, Axel Honneth og Nancy Fraser problematiserer artiklen således sekularismens udgrænsning af religionen, og afsøger i hvilket omfang et demokratisk samfund bør anerkende sine religiøse borgere