Assessment of Bacterial Antibiotic Resistance Transfer in the Gut

We assessed horizontal gene transfer between bacteria in the gastrointestinal (GI) tract. During the last decades, the emergence of antibiotic resistant strains and treatment failures of bacterial infections have increased the public awareness of antibiotic usage. The use of broad spectrum antibiotics creates a selective pressure on the bacterial flora, thus increasing the emergence of multiresistant bacteria, which results in a vicious circle of treatments and emergence of new antibiotic resistant bacteria. The human gastrointestinal tract is a massive reservoir of bacteria with a potential for both receiving and transferring antibiotic resistance genes. The increased use of fermented food products and probiotics, as food supplements and health promoting products containing massive amounts of bacteria acting as either donors and/or recipients of antibiotic resistance genes in the human GI tract, also contributes to the emergence of antibiotic resistant strains. This paper deals with the assessment of antibiotic resistance gene transfer occurring in the gut

Excavations in Ribe 1979-82

Excavations in Ribe 1979-82

Two cytosolic glutamine synthetase isoforms play specific roles for seed germination and seed yield structure in <i>Arabidopsis</i>

Nitrogen (N) remobilization from reserves to sinks is essential for seedling establishment and seed production. Cytosolic glutamine synthetase (GS1) is up-regulated during both seed germination and seed filling in plants. However, the specific roles of the individual GS1 isogenes with respect to N remobilization, early seedling vigour, and final seed productivity are not known. In this study, impairment of seed germination and seedling establishment is demonstrated in the single knockout mutant gln1;2, and the double knockout mutant gln1;1:gln1;2. The negative effect of Gln1;2 deficiency was associated with reduced N remobilization from the cotyledons and could be fully alleviated by exogenous N supply. Following reproductive growth, both the single and double Gln1;2-knockout mutants showed decreased seed yield due to fewer siliques, less seeds per silique, and lower dry weight per seed. The gln1;1 single mutant had normal seed yield structure but primary root development during seed germination was reduced in the presence of external N. Gln1;2 promoter–green fluorescent protein constructs showed that Gln1;2 localizes to the vascular cells of roots, petals, and stamens. It is concluded that Gln1;2 plays an important role in N remobilization for both seedling establishment and seed production in Arabidopsis

Der nationale Grundtvig und seine Wirkungsgechichte

Om nationalitet og kirke hos. Grundtvig og i hans virkningshistorie med henblik på naboforholdet mellem Tyskland og DanmarkAf Jens Holger SchjørringForholdet mellem Tyskland og Danmark har været bestemt af et dybtliggende modsætningsforhold, der blev væsentligt forstærket gennem krigene i det 19. århundrede og fik yderligere næring som følge af Tysklands andel i de to verdenskrige i vort århundrede. De modsætninger, der lå bag krigene, fandt på begge sider af grænsen udtryk i fjendebilleder, der i flere tilfælde har vist sig at være dybt rodfæstede og at besidde forbavsende livskraft. Det hermed skitserede perspektiv er såre velkendt både nord og syd for grænsen.Det er formentlig lige så alment anerkendt, at Grundtvig har haft væsentlig indflydelse, dels i kraft af det syn på Tyskland, han gav udtryk for i sin egen levetid, dels i kraft af den rolle, den grundvigske arv siden hans død har spillet for dansk national identitet med særligt henblik på forholdet til Tyskland. Men netop fordi forholdet har haft stor betydning, kan der være grund til at undersøge det nærmere for at overveje, om forholdet nu også er helt så enkelt som det ofte fremtræder.Når det gælder Grundtvig selv, er der fremfor alt grund til at stille til overvejelse, om hans syn på Tyskland ikke er farvet af skiftende historiske omstændigheder inden for hans egen levetidDesuden er der anledning til at spørge, hvordan Grundtvigs kristelige og folkelige hovedtanker lader sig forene med et tilsyneladende permanent had til alt tysk. Hvordan kan Grundtvigs universalhistoriske syn og tankerne om folkelig frihed og national ukrænkelighed gå sammen med en tendens til dæmonisering af tyskhed slet og ret?Ligger der bag Grundtvigs udfald mod tysk militarisme og det tyske storriges trang til at underlægge sig nabolande som f.eks. det lille fredselskende og værgeløse Danmark en trodsig, hævntørstig reaktion mod den nedgang for det danske rige, som fandt sted inden Grundtvigs egen levetid ?De overvejelser, der fremlægges i denne kortfattede analyse, har som formål at nuancere billedet ud fra historiske kendsgerninger. Uden at ville bortforklare at Grundtvig i en række situationer, ikke mindst under krigene 1848-1851, udtalte sig særdeles drastisk om den nationale hovedfjende, er det vigtigt at fastholde, at Grundtvigs hovedærinde ikke var dikteret af nationalistisk snæversyn eller hævntørst over for landets fjender. Udgangspunktet var derimod hans bestræbelse på at vække forståelse for tankerne om folkeliv og national integritet. I kristeligt perspektiv må Grundtigs tanker om den danske kirke hele tiden anskues i sammenhæng med hans universal-historiske syn.Det er tanken hermed at føje nogle brikker til en større historisk mosaik, der belyses med større udførlighed i den afhandling, som Anders Pontoppidan Thyssen har skrevet til denne udgave af årbogen. Inden for rammerne af nærværende artikel tages et par aspekter af Grundtvigs virkningshistorie op for at supplere af det billede, der aftegnede sig ud fra Grundtvigs egne tanker. Det drejer sig om Grundtigs plads i det nationale modsætningsforhold, der prægede perioden mellem de to verdenskrige. På dansk side havde Valdemar Ammundsen, den første biskop i Haderslev efter genforeningen, på den ene side stor respekt for Grundtvig, men var på den anden side skeptisk over for den fare for nationalistisk snæversyn, Ammundsen ikke mente at kunne se bort fra, hverken historisk eller i samtiden. På tysk side havde den tysksindede nordslesviger Johannes Tiedje et lige så spaltet billede af Grundtvig. I forbindelse med sin udgivelse på tysk af et udvalg af Grundtvigs skrifter gav Tiedje udtryk for tanker, der i første omgang røbede beundring og tilslutning til Grundtvigs hovedtanker, men dernæst afspejlede en højreekstremistisk holdning til politisk-ideologiske problemer i samtiden ( omkring 1930). Man kan herudfra ane en del af forklaringen på, at Grundtvig fra tysk side siden Hitler-tiden ofte er blevet betragtet med modvilje.Med henvisning hertil anføres afsluttende nogle synspunkter, der er fremsat af den tyske kirkehistoriker Martin Greschat. Han er en af de betydeligste kendere af moderne kirkehistorie og har i særlig grad undersøgt den tyske protestantismes til tider skæbnesvangre rolle i forhold til samfundsudviklingen. I forlængelse heraf har han også redegjort for, hvorfor han ud fra tyske forudsætninger er på vagt overfor en forståelse af »folkekirke«, der ubekymret sætter sig ud over de dyrekøbte erfaringer, der blev indvundet under det nazistiske diktatur; samtidig har Greschat åbent indrømmet, at han skal overvinde en betragtelig skepsis, inden han kan komme til rette med Grundtvigs tanker, sådan som de indtil videre foreligger ham bekendt.Disse overvejelser har vi fra dansk side ikke råd til at være ligegyldige overfor. Der er grund til af såvel historiske som aktuelle årsager at gå ind i denne tysk-danske samtale med stor opmærksomhed

Poul Georg Lindhardt in memoriam

Poul Georg Lindhardt in memoriamBy Jens Holger Schjørrin

Regin Prenter in memoriam

Obituary of Regin PrenterRegin Prenter’s name is chiefly connected with his textbook of dogmatics, which is the most important Danish textbook in that field, and which has been translated into several languages. Beyond that, Prenter’s name is associated with his achievement as a Luther scholar.It is, however, worth maintaining that also Grundtvig’s ’View of the Church’ occupied a prominent position in Prenter’s interpretation of Christianity. Grundtvig’s importance for Prenter did not clash with the fact that in his maturing years as a scholar in the 1930s he was internationally and ecumenically oriented. On the contrary, the inspiration that Prenter received from Karl Barth in Bonn and from Anglican theology (particularly from Michael Ramsey) in Lincoln in 1935 was closely linked to his understanding of Grundtvig.Over a period of 10 years from 1935, Prenter was a clergyman until he became a professor at the newly founded Faculty of Theology of Aarhus University. He abandoned his chair in 1972 when he returned to a clerical office which he held until his retirement.Prenter became increasingly antagonistic towards the leading circles in the Danish national church. In particular, the law about ordination of women roused his indignation; on the whole, his opposition to this law and his own High-Church standpoint in ecclesiastical politics caused him to confront the way of thinking which is traditionally regarded as the church policy inspired by Grundtvig.To Prenter it was entirely unacceptable that the majority in the national church, who claimed to continue the Grundtvig heritage of latitude and spiritual freedom, neglected at the same time what was inextricably associated with Grundtvig as an .old-church. theologian.Prenter’s understanding of the theology of the church service and his understanding of the sacraments may be seen in the light of this conflict, and it should be considered on this background whether Prenter’s theology does not present significant questions for us today.Thus, Prenter’s theology does not deserve to be looked upon as marginal, but should be included in a re-consideration of Danish ecclesiastical and theological tradition as a provocative, but fruitful viewpoint.J.H. Schjørrin

Grundtvigs betydning for voksenundervisning i Tyskland

Grundtvig's importance for adult education in GermanyNorbert Vogel: Grundtvigs Bedeutung für die deutsche Erwachsenenbildung. Ein Beitrag zur Bildungsgeschichte. Verlag Jullius Klinkhardt, Bad Heilbrunn 1994.Reviewed by Jens Holger Schjørrin

Center for Grundtvig-Studier – de første 20 år

Baggrun