Organic farming and multicriteria decisions: An economic survey

Organic food production is a sphere where decision making is multi-facetted and complex. This applies to producers, political decision makers and consumers alike. This paper provides an overview of the economic methods that can aid such multi criteria decision making. We first provide an outline of the many different Multi-Criteria Analysis (MCA) techniques available and their relative advantages and disadvantages. In addition, theoretical and practical problems related to the use of Cost-Benefit Analysis (CBA) and MCA respectively are briefly discussed. We then review the MCA literature on case studies on organic farming. Based on this review we provide directional markers for future research where MCA may possibly be applied and adapted in order to provide useful knowledge and support for decision makers in the context of organic farming

Et litteraturstudie over tilgange til evaluering af økologi med fokus på økonomisk værdisætning og multikriterieanalyser

De overordnede principper, som økologisk jordbrugsproduktion hviler på, og de helt konkrete standarder, som skal være opfyldt for at kunne markedsføre et produkt som økologisk samt opnå støtte til produktionen, illustrerer i høj grad, at der er behov for et værdisætnings- og beslutningsstøtteværktøj, som kan inddrage mange og forskellige aspekter af økologisk jordbrug. Samtidig er der formuleret klare standarder for opfyldelse af kravene til at få et produkt Ø-mærket. I det omfang reglerne har en betydning for produktionens effekt på miljø, dyrevelfærd, økonomi osv., er disse langt mere operationelle i forhold til at give et bud på værdien af økologisk produktion. Økologiske fødevarer og økologisk jordbrug er oplagt meget komplekse begreber, og multikriteriemetoder er derfor strengt nødvendige for at gennemføre relevante analyser af området. Selv om der stadig er mange uløste problemer tilbage, så har økonomisk teori mange metoder, der kan bruges til sådanne analyser. En kombination af økonomisk værdisætning/cost-benefit analyse og multikriterietilgangen rummer potentielt lovende muligheder. Multikriterie-analysen er interessant i denne sammenhæng, fordi den giver mulighed for at benytte fysiske vægte, der hvor kriterierne ikke måles i samme enhed (penge). Samtidig er der en læreproces indbygget i metoden, da den opfordrer beslutningstagerne til eksplicit at tage stilling til hvilke vægte, de tillægger forskellige hensyn. Det forventes derfor, at anvendelse af multikriterietilgangen vil være et godt bidrag til at øge forståelsen af økologiens komplekse struktur. Der ligger dog samtidig betydelige udfordringer i anvendelse af multikriterieanalyser som værktøj til vurdering af den samfundsøkonomiske værdi af økologisk produktion. Det gælder ikke mindst den udfordring, der ligger i at afgøre, hvilke beslutningstagere og eksperter der har adkomst til at fastsætte vægte på samfundets vegne, når det drejer sig om betydningen af fx miljøværdier. Multikriterieanalysernes anvendelse i forhold til landbrug og fødevarer spænder vidt – lige fra en marketingsanalyse af forbrugernes multidimensionelle opfattelse af en ny type olivenolie (hvor de involverede kriterier omfatter olivenoliens farve, smag, duft, indpakning, etiket og pris) til en sammenligning af konventionel, miljøvenlig og økologisk landbrugsproduktion i forhold til en række miljørelaterede kriterier (jorderosion, jordbundskvalitet, rationel brug af kunstig vanding, vandforurening, luftforurening og påvirkning af biodiversitet). Det må konkluderes, at selv om der er identificeret en række studier, så er der fremadrettet behov for analyser der specifikt fokuserer på at evaluere økologisk produktion og forbrug hvor helheden og de mange facetter inddrages i en fælles analyseramme

Three Perspectives on Motivation and Multi-Criteria Assessment of Organic Food Systems

The complexity of values related to organic food systems is normally difficult to ascertain, understand and act upon for both producers and consumers, as well as for other agents. In this paper we have suggested MCA as a method that may help in coping with this complexity. Furthermore, we have pointed to the importance of addressing the challenge of motivation when designing such an MCA tool. In doing so, we have applied three very different concepts of motivation – an economic, a psycho-social and a relational concept. While they represent fundamentally different perspectives, by incorporating all three within a multi-perspective approach, we have been able to explore ’a broader array of relevant aspects of motivation when designing a MCA tool to be used by consumers when dealing with organic food issues. From an economic perspective, motivation is closely related to the buying situation and consumers’ need to choose between products. This stresses the importance of gaining a quick overview and of support in assessing the options. From a psycho-social perspective, the key point is to design the tool in a way that makes it possible for the consumer to include his or her experiences and specific lifeworld strategies in the assessment process. This highlights the importance of an MCA tool which enables users to influence and change criteria and values in decision-making and reflexive processes. Finally, from a relational perspective, motivation is a matter of social interaction and the tool should therefore be designed so as to allow dialogue between the agents involved in the value chain of the organic food system. Applying the three perspectives on motivation to the issue has proven the value of a multi-perspective approach and provided input qualifying the development of a prototype MCA tool for agents participating in the organic food system

Theories on motivation and their implication for supporting communication, learning and decisionmaking in relation to organic food systems

Efforts to promote communication, learning, decision making and change of individual and/or collective practices in relation to sustainability issues require more or less explicit theories on agents and what motivate them to act. The aim of this paper is to open for an interdisciplinary discussion on how different approaches to motivation make sense or not when focusing on how to develop tools aiming at supporting communica¬tion, learning and decision-making related to organic food systems. We present four quite different approaches to motivation – an economic, an approach challenging conventional understandings of motivational change, a psychosocial, and a relational – and open for a discussion on how these approaches relate to each other and whether it is possible to apply and distinguish between different ways of using the concept of motivation when we cross disciplinary borders in order to cooperate on developing tools for multi-criteria assessment and communication

Multikriteriel vurdering og kommunikation af økologiske fødevaresystemer - Fem perspektiver på udfordringer og muligheder samt tværfaglige overvejelser: Tværgående rapport fra MultiTrust projektets Work Package 2

MultiTrust projektet har til formål at udvikle metoder til vurdering og kommunikation vedrørende de effekter som økologiske fødevaresystemer har på miljø, menneske og samfund. Hensigten hermed er dels at gøre de økologiske producenter bedre i stand til at udvikle økologien i overensstemmelse med de økologiske principper og i synergi med samfundets målsætninger, dels at gøre det lettere for forbrugere, borgere og politikere at sætte sig ind i og bedømme de forskelligartede bidrag som økologiske fødevaresystemer tilbyder. Det forventes at sådanne redskaber til multikriteriel vurdering og kommunikation kan understøtte en integreret og troværdig udvikling af økologisk jordbrug, og dermed underbygge økologiens langsigtede vækst. Projektet har formuleret tre centrale udfordringer, nemlig at afbalancere forskellige former for viden, at synliggøre bagvedliggende værdier samt gøre komplekse forhold tilgængelig for kommunikation og læring. I projektets Work Package 2 (WP2) er disse tre udfordringer blevet behandlet ved hjælp af fem faglige bidrag, som hver især er baseret på studier af den eksisterende relevante forskningslitteratur: Det første bidrag introducerer multikriteriel vurdering ud fra en økonomisk synsvinkel. Fokus er her på, hvordan man afvejer og opgør de forskellige værdier, der indgår i valget af produkt eller handling. Det kan gøres på forskellige måder. Afsættet kan tages i IFOAM’s fire overordnede principper, men der kan også trækkes på forskellige bæredygtighedsindekser i udviklingen af de multikriterielle vurderingsmetoder. Endvidere er det vigtigt at være bevidst om valg med hensyn til, hvordan værdier udtrykkes, hvem der deltager, hvordan man deltager, hvordan rationalitet defineres samt hvordan data behandles og aggregeres. Det andet bidrag belyser de normative aspekter, som det er vigtigt at være opmærksom på ved udvikling af multikriterielle vurderingsmetoder. Der skelnes der mellem tre normative grundbegreber – værdi, kvalitet og etik, som ikke alene er relevante i forhold til selve vurderings- og udvælgelsesprocessen, men i høj grad også i forhold til hvilken måde de økologiske fødevaresystemer i udgangspunktet iagttages og beskrives. Iagttagelsen præges i dag ofte af en række fastsatte indikatorer, men bag dem findes der ’orientatorer’, som kan være fundamentale interesser, værdier, kriterier eller mål. Det er vigtigt at få dem frem i lyset og overvejet, hvordan de påvirker iagttagelsen og derigennem også vurderingerne. Når multikriterielle vurderingsværktøjer udvikles, er det derfor også vigtigt ikke kun at inddrage interessenter og empirisk ekspertise, men også ekspertise i at afdække de normative aspekter, dvs. viden om hvilke værdier og hvilken etik, der er i spil, samt om hvordan det indvirker på metoden. Det tredje bidrag anlægger et ledelsesperspektiv og ser på, hvordan økologiske fødevaresystemer påvirkes af relationerne på markedet. De centrale begreber er her tillid og troværdighed. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at mange forhold påvirker producenternes troværdighed og forbrugernes tillid. Det forhold, at økologien ikke er en fast størrelse, knyttet til et nationalt regelsæt, men snarere fremstår som en række økologier på et globalt marked med forskellige tolkninger, er en udfordring, som må medtænkes i udviklingen af multikriterielle vurderingsmetoder. Selvom sådanne metoder tænkes at hjælpe brugeren til at få overblik og vægte en række faktorer, så vil de samtidig selv udgøre en tolkning, der øger kompleksiteten. Det fjerde bidrag har fokus på medierne som det sociale rum, hvor opfattelserne og vurderingerne af de økologiske fødevaresystemer opstår, mødes og brydes. Også i det perspektiv står tillid og troværdighed i fokus. Nyhedsmedierne og forbrugerne har i høj grad tillid til økologiske produkter, men nok så meget som konsekvens af en lav tillid til de konventionelt producerede fødevarer. Det er et sårbart grundlag, hvorfor der er god mening i at forsøge at opbygge et mere solidt grundlag gennem støtte til multikriteriel vurdering. Det støder imidlertid ind i den udfordring, at tilliden er en måde, hvorpå forbrugeren reducerer kompleksiteten i problematikken til en håndterbar størrelse, hvilket i værste fald kan blokere for at sætte sig nærmere ind i forholdene – og dermed for mere kvalificerede og solide vurderinger. Det femte og sidste bidrag ser på multikriterielle vurderinger i lyset af viden om, hvordan vi psykologisk håndterer komplekse problemstillinger, samt i lyset af at vurderingerne uvægerligt vil være præget af de strategier, vi udvikler til at håndtere vores hverdagsliv. En pointe her er, at være opmærksom på, at det ikke kun er den økologien og dens mange aspekter, som er kompleks. Som mennesker er de måder, vi opfatter, bearbejder og vurderinger information fra omverdenen i høj grad også kompleks. Ved design af multikriterielle vurderingsværktøjer er det derfor væsentligt, at være opmærksom på tillærte mentale modeller, grundholdninger, problemløsningsstrategier, emotionelle reaktionsformer samt udviklede selvpraksisser, som på forskellig måde udgør beredskaber, gennem hvilke vi møder og tager stilling til økologiske fødevarer. Det er ikke mindst vigtigt, hvis det multikriterielle vurderingsværktøj anskues pædagogisk; dvs. som et værktøj der anvendes til at understøtte brugerens læring og stillingtagen. I rapportens afsluttende kapitel fremhæves en række temaer, som går på tværs af de fem bidrag, og som vil kunne kvalificere behandlingen af de tre centrale udfordringer i det videre udviklingsarbejde: I forhold til udfordringen med at sikre afbalancering af viden, rettes opmærksomheden mod hvilken betydning rationalitet tillægges i multikriterielle vurderinger. Den neoklassiske økonomi bygger på et syn på mennesket som styret af en nyttemaksimerende rationalitet, men der er interesse for at udvikle denne synsmåde, idet bl.a. forbrugernes valg af økologiske produkter udfordrer denne opfattelse. Det normative perspektiv åbner for dette ved at tydeliggøre de forskellige bagvedliggende normative overvejelser. Det suppleres af det psyko-sociale bidrag som betoner, at vi i valg af praksis anvender erfaringsbaserede orienteringsmåder og selektionsstrategier uden intellektuel refleksion. I forhold til den anden udfordring, som handler om synliggørelse af værdier, rummer flere af bidragene input om de økologiske fødevaresystemers værdier. Både det økonomiske og det normative bidrag tager udgangspunkt i IFOAM’s principper, men åbner også for andre værdier ved at se på hhv. bæredygtighedsindexer og de orientatorer, som findes bag økologiske indikatorer. Disse formaliserede forståelser suppleres af bidraget, der ud fra et ledelsesperspektiv belyser tillid og troværdighed til økologien. I det perspektiv fremstår økologien ikke som et konsistent værdisæt, men som et globalt marked med forskellige aktører og ordninger med forskellige ’økologier’. Den tredje udfordring, som handler om kommunikation og reduktion af kompleksitet, rummer flere tværgående pointer. Det fremhæves, at multikriterielle vurderingsmetoder ikke alene bør tage udgangspunkt i de økologiske værdier, men også i aktørerne og deres forhold. Det er her samtidig vigtigt ikke at glemme, at aktørerne – det være sig producenter, forhandlere, forbrugere mv. – hver især er meget forskellige. En tredje tematik handler om at være opmærksom på, at tillid både kan opfattes som et mål for kommunikationen, men samtidig også kan ses som en vanskelig barriere for at motivere folk til at indgå i kommunikation og læring om økologiske fødevarer. Dette tema hænger sammen med et fjerde tema, som handler om, at kommunikationsopgaven rummer et dilemma i og med, at den på den ene side tænkes befordret af teknikker til at reducere kompleksiteten, mens den på den anden side sigter mod at fremme en øget kompleksitet i deltagernes forståelse og vurderinger. Arbejdet med visualisering og animation i projektets udviklingsarbejde kunne i det perspektiv gå ud på at forsøge at skabe et hurtigt og inspirerende overblik for derefter at facilitere en proces, gennem hvilken brugeren opnår en øget forståelse. Skal det kunne lade sig gøre, er et femte og sidste tværgående tema vigtigt at medtænke. Det handler om interaktivitet mellem ekspertviden og brugerviden. Kan det multikriterielle vurderingsværktøj understøtte det, vil det både være innovativt og styrke brugernes motivation for at benytte værktøjet. De fem faglige bidrag og de tværgående temaer vil blive inddraget i projektets kommende udviklingsarbejde. Samtidig med at det forventes at kvalificere dette arbejde, vil det også rumme en god mulighed for at udfordre og raffinere de teoretiske indsigter og udkast. Dels gennem konfrontationen med den konkrete problemløsningsopgave, dels gennem dialogen med projektets andre partnere i den forbindelse

Three Perspectives on Motivation and Multi-Criteria Assessment of Organic Food Systems

Abstract: The complexity of values related to organic food systems is normally difficult to ascertain, understand and act upon for both producers and consumers, as well as for other agents. In this paper we have suggested MCA as a method that may help in coping with this complexity. Furthermore, we have pointed to the importance of addressing the challenge of motivation when designing such an MCA tool. In doing so, we have applied three very different concepts of motivation -an economic, a psycho-social and a relational concept. While they represent fundamentally different perspectives, by incorporating all three within a multi-perspective approach, we have been able to explore 'a broader array of relevant aspects of motivation when designing a MCA tool to be used by consumers when dealing with organic food issues. From an economic perspective, motivation is closely related to the buying situation and consumers' need to choose between products. This stresses the importance of gaining a quick overview and of support in assessing the options. From a psycho-social perspective, the key point is to design the tool in a way that makes it possible for the consumer to include his or her experiences and specific lifeworld strategies in the assessment process. This highlights the importance of an MCA tool which enables users to influence and change criteria and values in decision-making and reflexive processes. Finally, from a relational perspective, motivation is a matter of social interaction and the tool should therefore be designed so as to allow dialogue between the agents involved in the value chain of the organic food system. Applying the three perspectives on motivation to the issue has proven the value of a multi-perspective approach and provided input qualifying the development of a prototype MCA tool for agents participating in the organic food system. Keywords: Multi-Criteria Assessment (MCA), Organic food, Motivation INTRODUCTION Organic food systems are based on a complex of value criteria that are often not explicitly considered when consumers, retailers, producers, journalists and other agents think, communicate and make decisions concerning organic food. Eco-labels are widely applied as a means to boil the many aspects down to clearly identifiable symbols offering agents a quick and simple way of coping with the complexity. However, this strong reduction in complexity opens for misconceptions and distrust: moreover, even when eco-labels are ascribed with trust, this trust can be threatened by changes in the mood and focus within the public sphere engendered by scandals and opposing messages. Many value criteria are involved in such systems and a structured method to guide reflections, communication and decision making is needed. It is therefore worth considering whether decision-making tools, designed especially to handle complex issues, might be applied to support agents considering issues of organic food