Bevægelige styringsteknologier og deres effekter for professionelle subjektiveringsmuligheder

AbstractArtiklen viser, gennem introduktionen af begrebet “teknologi som kontinuum” og analytiske eksempler, hvordan man kan forstå tilblivelsesprocesser for en ny behandlingspraksis i voksenpsykiatrien (Åben Dialog) og dennes effekt på de professionelles subjektiveringsmuligheder. “Teknologi som kontinuum” defineres her som et begreb, der rummer: 1. at man ikke ved på forhånd, hvordan en teknologi samles og skabes lokalt, og hvordan den forbinder sig til de sociale og materielle omgivelser. Derfor bliver man nødt til at undersøge den empirisk for at kende dens styringseffekter 2. Den manifesterer sig på mangfoldige måder, både stabile måder, og måder som er ‘på vej’ 3. Den er usikker og ustabil. Effekterne for de professionelle subjektiveringsmuligheder er: 1. et indre forhold for den enkelte, som går forud for standardiseringsværktøjer og klinisk evidens 2. en oppositionsposition og modstandsstrategi til at legitimere den nye praksis med. 3. Et orienteringsredskab til at navigere mellem ny og gammel praksis med. Overordnet er argumentet, at forandringer i praksis hverken kan forudbestemmes eller isoleres fra omgivelserne, og forandringerne vil altid have empirisk funderet effekter på de professionelles subjektiveringsmulighede

what acts and the ethics it implies: About unruliness, taking risks and slowliness

Departing from new materialism and actor- network theory the article discusses the ethics of research implied in the principle of general symmetry. After thorough investigation of the ethical claims which arise from the inclusion of non-human actors in studies of social life, the article suggests a way to act on such ethics. Our foundational premise being that neither researchers nor the field possess powers to define an ethics of research, which is rather to be understood as an effect of actual relations between the field-network and the researchers’ network. This proposing of a new-materialist ethics of research also involves a new metho- dology; a ‘heterogenic listening’. The article unfolds this heterogenic listening and concep- tualizes specific elements within; putting at risk and slowing down.Med afsæt i ny-materialismen og aktør-net- værksteori diskuterer artiklen de forsknings- etiske implikationer af princippet om genera- liseret symmetri. Diskussionen omfatter dels spørgsmålet om hvilke etiske fordringer, der aktualiseres, når non-humane aktører inddra- ges i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, og giver et bud på, hvordan de kan indfris. Det grundlæggende argument er at hverken forsker eller felt har almagt til at definere etiske fordringer, men at etik opstår i interaktion det undersøgte netværk og forske- rens netværk og pen. Denne identificering af en ny-materialistisk forskningsetik involverer en ny metodologi som i artiklen beskrives som heterogen opmærksomhed. Artiklen udfolder denne gennem en konceptualisering af risiko- villighed og langsommelighed som et bud på etiske forsknings-måder

Teknologier i arbejdslivet og teorier herom

F orskningen i arbejdsliv og organisationer har siden Taylor og Ford været optaget af, hvordan man anvender teknologi, og hvorledes teknologier influerer på menneskers arbejdsliv, organisering og effektivitet. Teknologi er således et centralt element for arbejdslivsforskningen. Det er derfor oplagt for Tidsskrift for Arbejdsliv at stille skarpt på, hvorledes teknologi kan forstås og udforskes, og her står nyere teoridannelser som STS (Science- and Technology Studies) og ANT (Aktør-Netværk Teori) centralt. Dette temanummer af tidsskriftet har derfor disse teorier og deres anvendelse i studier af arbejdsliv som tema. I den såkaldte STS-tradition har man igennem 30-40 år på sociologisk, antropologisk og socialpsykologisk grundlag forsøgt at begrebsliggøre samspillet mellem teknologi, videnskab og samfund. STS udgør ikke et klart teoretisk perspektiv, men nærmere en række metodisk orienterede tilgange, som på forskellig vis og med forskellig vægtning lader sig inspirere af relationel filosofi (fx James 1909/1996 og Bergson 1946). På de