Økologiske mælkeproducenter har lyst til udvikling

Generelt oplever mælkeproducenterne økologisk drift som en faglig udfordring, der giver stor faglig tilfredshed. Det at få biologisk indsigt gennem langsigtet planlægning, samt kontakten til og erfaringsdeling med andre økologer, er med til at øge appetitten på flere økologiske udfordringer. Flere af mælkeproducenterne gav udtryk for, at da de først var ”kommet i gang med økologien” var det ikke længere nok bare at ”opfylde reglerne”. Det blev vigtigt at udvikle sig selv og sin bedrift, for på den måde at arbejde imod en opfyldelse af ønsket med økologien – for eksempel i form af helhedstænkning og forebyggelse. Forandringsparathed er det ord der bedst beskriver mælkeproducenternes drivkraft i forhold til økologien – det vil sige forandring gennem samarbejde, nye afgrøder eller driftsformer – eller, som noget nyt, ønsket om nye afsætningskanaler

Organic Farming - structure, production and nature management

“Nature Quality in Organic Farming” - is a research project connected to the Danish Research Centre for Organic Farming. The aim has been to develop new methods for characterising nature content on organic farms, to investigate how nature elements are managed on different farms, and to discuss development strategies and ways to communicate this knowledge to different stakeholders. This following is a presentation of the results that emerged from an extensive interview survey with 347 organic farmers from 2002-03

Drivkræfter bag landmænds til- og fravalg af økologisk drift

I en lang årrække var økologisk jordbrug i Danmark i vækst, og det var nærmest utænkeligt at en større tilbagelægning kunne finde sted – der var end ikke et ord for et sådant fænomen. Imidlertid tyder analyser af avlerlisterne på, at den tilgang der var i antallet af økologer i 1990’erne dækkede over et større antal omlæggere kombineret med et antal bedrifter, der ophørte med økologisk drift. På baggrund af den nuværende situation med nogenlunde ligeligt fordelt tilgang, udvidelse og ophør med økologisk drift – i et arealmæssigt perspektiv – kan der kun gisnes om, hvor det økologiske jordbrug bevæger sig hen i de kommende år. Dette indlæg beskriver drivkræfter bag omlægning til økologisk jordbrug og tilbagelægning til konventionel drift på baggrund af to forskellige undersøgelser, der begge er dele af forskningsprojektet ”Naturkvalitet i økologisk jordbrug”, delprojektet ”Lokalisering af økologisk jordbrug” finansieret af FØJO II. Begge studier er kvalitative. Intentionen har således ikke været at vise hvor mange landmænds valg af om- eller tilbagelægning der kan tilskrives den ene eller den anden årsag, men at opnå en dybere og bredere beskrivelse af disse årsager, og herigennem at bidrage til videreudviklingen af det økologiske jordbrug

Økologisk jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

”Naturkvalitet i Økologisk Jordbrug”er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har været at udvikle nye metoder til at karakterisere naturindholdet på de økologiske bedrifter, at undersøge forvaltningen af natur på forskellige bedrifter, og at diskutere udviklingsmuligheder og måder at formidle denne viden på mellem interessegrupper. Denne rapport er en præsentation af de resultater, der kom ud af en omfattende interviewundersøgelse som 347 danske økologiske landmænd deltog i, i 2002-03

Drivkræfter bag til- og fravalg af økologisk drift i Danmark - resultater fra casestudier

Det økologiske jordbrug i Danmark er i dag karakteriseret ved en højere grad af kommunikation mellem det økologiske og det konventionelle jordbrug end i økologiens opstartsfase. Ligeledes er tilgangen til økologisk jordbrug stagneret, hvorfor der kun kan gisnes om hvor det økologiske jordbrug måtte bevæge sig hen i de kommende år. Således er viden om omlægnings- og tilbagelægningsdynamikker relevant for fremtidige beslutningsprocesser og for en praksis- og forskningsorienteret udvikling af det økologiske jordbrug. På denne baggrund undersøges det hvilke socio-kulturelle drivkræfter der ligger bag landmænds valg af økologisk drift, set i et lokalt perspektiv, samt hvilke bevæggrunde der ligger bag økologiske landmænds fravalg af økologisk drift efter en enkelt tilsagnsperiode. Specialet tager udgangspunkt i to kvalitative casestudier fra hhv. to og tre områder i Danmark og der er gennemført interviews med i alt sytten økologiske landmænd og elleve økologirådgivere. Omlægningsstudiet peger på, at tilstedeværelsen af økologiske pionerlandmænd, der agerer som foregangsmænd, samt at naboeffekt og opbakning fra rådgivningen spiller en stor rolle for hvorvidt den økologiske driftsform spredes i et lokalområde. Ligeledes lader det til at spredningen af økologisk produktion sker hurtigere i et område med mange ens bedriftstyper, end i et område med mange forskellige bedriftstyper. Det diskuteres hvorvidt beslutningsprocessen om tilvalg af økologisk drift forlænges når landmændene ikke får den fornødne rådgivning og således skal være deres egne vidensagenter. Sluttelig kan høje jordpriser virke som en begrænsende faktor for omlægning til eller udvidelse af økologiske bedrifter. Tilbagelægningsstudiet peger på at tilbagelægning til konventionel drift ikke finder sted pga. produktionstekniske problemer, men at landmændene overordnet stoppede pga. økonomiske problemer – primært afsætningsbesvær – og problemer med regelændringer. Ingen af tilbagelæggerne ønskede at begynde at sprøjte igen og de fleste betragtede driftsformen som en stor faglig udfordring. Den generelle opfattelse var dog at den økologiske og den konventionelle driftsform var meget ens, samt at den generelle strukturudvikling var uundgåelig – også inden for økologisk jordbrug. Det diskuteres hvorvidt landmændenes manglende økologiske forbrug havde betydning for deres tilknytning til den økologiske driftsform

Landmænds til- og fravalg af økologi

Når mange landmænd lægger om til økologisk jordbrug på samme tidspunkt, kan det medvirke til at sænke de sociale barrierer og samtidig skabe en naboeffekt i antallet af omlægninger. Men også tilstedeværelsen af lokale foregangslandmænd og ”brændende” rådgivere er med til at påvirke beslutningen om omlægning til økologisk drift. På den anden side kan dårlige forhold for afsætning og tilskudsbureaukratiet få økologerne til at holde op igen

Has organic farming modernised itself out of business? An analysis of reverting organic farmers

In Denmark organic farming presently experiences a recession with 500 organic farmers leaving the organic sector this year (out of a total of 3500 farmers) and a lot more are considering to revert. A range of earlier studies has reported on the process of modernisation of organic farming. Not at least in Denmark where a lot of conventional farmers have converted to the organic mode of production and where conventional/traditional production and distribution channels have adopted a line of organic products, and the established extension and advisory service includes both conventional and organic farming. The analysis in this paper is based on two qualitative interview studies among Danish organic farmers reverting in three regions of Denmark. The one region is unique in Denmark regarding organic farming. It has a higher percentage of organic farmers than anywhere else and a local history, including a German farmer minority by whom conversion was driven in the first place. The analysis will discuss why the farmers are reverting (and why they converted in the first place), what organic farming represents for them, what did they learn, has farming organically changed anything with respect to farming practices, local community etc. The study is part of a bigger project on localisation of organic farming in Denmark

Has organic farming modernized itself out of business? - Reverting to conventional methods in Denmark

This case study illustrates that reversion to conventional farming does not take place due to technical problems related to production but that farmers in general decided to stop farming organically due to economic problems – primarily marketing problems – and because of changes in regulations. Almost none of the reverters wished to start using pesticides again and most of them also considered organic farming to be a professional challenge. In general, however, organic and conventional production modes were found to be very similar and furthermore the general structural development was considered inevitable – also with in organic farming. It is discussed whether the farmers’ lack of organic consumption may influence their connection to the organic farming mode

Notat til Det Økologiske Fødevareråd om økologiske landmænds tilbagelægning til konventionelt landbrug

Notat til Det Økologiske Fødevareråd om økologiske landmænds tilbagelægning til konventionelt landbrug

Socio-cultural processes behind the differential distribution of organic farming in Denmark - a case study

Conversion to organic farming, along with driving forces and barriers, has been explored intensively during the past decade, while studies on localization and impacts of local socio-cultural processes on conversion to and diffusion of organic farming have been scarce. Concentrations of organic farms in Denmark have been identified at the county level, and moreover there appeared to be large within-county variation in the density of organic farms. The present study explores the local aspects of conversion to organic farming and the factors that may help explain the variations in density and distribution of organic farms within smaller areas. The study is based on nine qualitative interviews with organic farmers from two neighboring areas, referred to as “mainland” and “island”. Three farms were situated in the high-density area (mainland) and the remaining six in the low-density area (island). Furthermore, five advisors with connections to the area provided information on their local experiences and perceptions. Three main issues – to some extent interacting – are discussed: The first is price of land, related to local scarcity of land in the context of structural development and the effects of agricultural policies. The second is distance – both physical and mental. Cooperation and exchange of experiences among organic farmers was frequent on the mainland side, while isolation and lack of interaction was more common for the island farmers. Thirdly, the role of the advisory service and the existence of “champion farmers” are important: pioneer farmers on the mainland have been supported by committed advisors, while lack of organic “champion farmers” and low priority granted to organic farming among advisors, were found on the island